Usynlige politikere og skandalesager: Borgerne placerer ansvaret hos borgmesteren

Den seneste tid har budt på flere skandalesager i Aarhus Kommune. Og de kan få betydning for det kommende kommunalvalg, hvor forsker peger på, at borgerne formentlig vil placere ansvaret hos borgmesteren.

Aarhus Kommune er i den seneste tid blevet i hvert fald fire skandalesager rigere – og som det nyeste medlem af skandaleklubben er fredagens sag om Berits Hjemmepleje.

Og ansvaret vil formentlig blive placeret ved borgmesteren til det kommende kommunalvalg, mener forskningschefen i samfundsfag ved Danmarks Medieog Journalisthøjskole, Roger Buch.

»Alt, hvad der ikke fungerer i en kommune, rammer saerligt borgmesteren. Den her raekke af sager, hvor Aarhus Kommune er løbet ind i flere problemer, er først og fremmest en hovedpine for borgmesteren. Dem ville han uden tvivl rigtig gerne have vaeret foruden op til et kommunalvalg,« siger Roger Buch.

Det er Camilla Dindler, lektor ved Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, enig i. Hun forklarer, hvordan den typiske borger ikke ved, hvem der er hverken rådmand eller udvalgsformand i kommunen, og »derfor bliver borgmesteren ansigtet udadtil«.

AEldrepleje på dagsordenen

Den seneste tid har budt på flere møgsager for Aarhus Kommune. Herunder blandt andet sagen om Søndervangskolen, der er blevet anklaget for at snyde i forbindelse med flere eksamener. Og fra den ene institution til den anden kunne JP Aarhus tidligere fortaelle, at flere daginstitutioner har levet med, hvad der efter planen blot var midlertidige pavilloner i mere end 20 år – pavilloner, i hvilke man efterfølgende har konstateret begyndende vaekst af skimmelsvamp samt råd i gulve og svampeskader langs gulve og vaegge.

Og mens endnu en sag om et stort databrud i kommunens digitale byggesagsportal torsdag var med til at afdaekke, hvordan mindst 4.543 cpr-numre har ligget frit tilgaengeligt, bød fredag morgen på sidste nye sag om den private leverandør af hjemmepleje i Aarhus Kommune. Berits Hjemmepleje A/S fik torsdag et midlertidig forbud mod at drive personlig og praktisk hjaelp, omsorg og pleje af Styrelsen for Patientsikkerhed, da styrelsen vurderede, at firmaet havde »kritiske problemer af vaesentlig betydning«.

Og denne sag vurderer Camilla Dindler kommer til at vaekke opmaerksomhed op til kommunalvalget.

»Saerligt tror jeg, at sagen om Berits Hjemmepleje kommer til at fylde for vaelgerne, da man på seneste målinger kan se, at aeldreplejen ligger rigtig højt på dagsordenen for mange borgere,« siger hun.

Ingen kommentarer

Roger Buch er ikke overbevist om, at netop denne sag kommer til at fylde hos borgerne. I stedet mener han, at snakken om Berits Hjemmepleje kan komme til at holde liv i en anden lidt endnu.

»Jeg tror, at udgangspunktet i forhold til denne sag er, at den kommer til at minde borgeren om Kongsgårdensagen, der fik landsdaekkende opmaerksomhed,« siger Roger Buch, der samtidig forklarer, hvordan netop denne sag er et levende bevis på, hvordan ansvaret placeres hos borgmesteren.

”Selv i den store sag om Kongsgården, hvor det er DF-rådmanden, der må stå på mål, er der stadigvaek rigtig meget utilfredshed, der lander hos borgmesteren – selv om han gjorde en dyd ud af at vaere usynlig dengang,« forklarer Roger Buch.

De usynlige politikere i Kongsgården-sagen er ikke et enkeltstående tilfaelde. I flere af de fire nyeste skandalesager har de ansvarlige ventet laenge med at udtale sig – hvorfor ved Roger Buch dog ikke.

»Det er desvaerre et generelt mønster, man ser blandt de fleste lokal- og folketingspolitikere. Mange går under jorden og har ingen kommentarer. Det er i virkeligheden en uforståelig måde at reagere på. Alt forskning i krisekommunikation siger, at man skal kommunikere,« siger han.

Men til kommunalvalget er det slut med at gemme sig – Camilla Dindler forklarer, hvordan saerligt dette valg er kendetegnet ved, at politikerne kommer ud og møder deres vaelgere til vaelgermøder.

»Kommunalvalget er kendetegnet ved, at kandidaterne kommer ud af deres Facebook-profiler. Det giver vaelgerne en unik mulighed for at stille dem til ansvar, da de ikke kan gemme sig bag en redigeringsvaeg,« siger Camilla Dindler og supplerer:

»Derfor er denne type sager bestemt ikke sjove op til et kommunalvalg.«

Kommunen har et ansvar

Efter fire sager af denne slags burde alarmklokkerne ringe hos de aarhusianske lokalpolitikere. Det mener Roger Buch, der samtidig forklarer, at det nu er en samlet kommunes ansvar at stikke et spadestik dybere.

»Kommunen har nu en pligt til at finde ud af, om den har et generelt problem, eller om det bare var en uheldig stime,« siger Roger Buch.

Han mener ikke, at sagerne burde udløse en generel mistillid til lokaldemokratiet. Han forklarer, hvordan vores tillid generelt ikke er saerlig høj, hvad angår politikere – hvorfor vores »i forvejen reserverede syn« blot bliver bekraeftet i tider med sager som disse.

Alligevel vil Roger Buch råde enhver kommune til at tage problemstillingen seriøst, da det, »hvis det fortsaetter efter kommunalvalget, kan få konsekvenser for borgernes syn på Socialdemokratiets effektivitet«.

Kommunen har nu en pligt til at finde ud af, om den har et generelt problem, eller om det bare var en uheldig stime. ROGER BUCH, FORSKNINGSCHEF I SAMFUNDSFAG VED DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE