Raffineret og interessant drama fra den mørke middelalder

Sandheden får flere stemmer i Ridley Scotts ”Rashomon”inspirerede ridderepos ”The Last Duel”.

Sandheden er som bekendt relativ, og når virkeligheden skal gengives, er det ofte små nuanceforskelle, der afgør, hvordan man opfatter det fortalte.

At genfortaelle begivenheder fra forskellige perspektiver er også en yndet filmisk disciplin, der med kaerlig hilsen til Akira Kurosawas mestervaerk fra 1950 har fået navnet ”Rashomon”-effekten.

Det er netop ”Rashomon”-effekten, Ridley Scott benytter sig af i sit episke ridderdrama ”The Last Duel”, der baseret på virkelige haendelser fortaeller historien om to rivaliserende riddere, der ender i en dyst på liv og død, efter at den ene efter sigende har voldtaget den andens hustru.

Det er der kommet et traditionelt, men alligevel både raffineret og interessant historisk ridderdrama ud af.

Krig efter krig

Vi befinder os i Frankrig i det 14. århundrede, hvor den mørke middelalder synes at bestå af den ene krig, der afløser den anden.

Ridderen Jean de Carrouges (Matt Damon), hvis magt skrumper, i takt med at han mister sin fars land og ikke har fået en arving, nyder godt af sit venskab med den charmerende yndling Jacques le Gris (Adam Driver), der stiger i graderne på grund af sit forhold til den letlevende borgherre Pierre (Ben Affleck).

Men båndet mellem Carrouges og le Gris er ikke holdbart. Slet ikke, da det lykkes Carrouge at gifte sig med den unge, smukke Marguerite (Jodie Comer), som le Gris også føler sig forbundet til på grund af deres faelles interesse for litteratur – en del af tilvaerelsen, som går den ikke videre åndelige Carrouge fuldkommen forbi.

Trekantsdrama

Det er i dette trekantsdrama, at Scott placerer sin intrige.

For da Carrouge vender hjem efter at have vaeret hos kongen i Paris for at indkassere sin belønning for en krigsaktion, fortaeller Marguerite ham, at hun er blevet voldtaget af le Gris, som kom på uanmeldt besøg, mens hun var alene hjemme. Vel vidende at det kan koste hende livet, står Marguerite fast på sin påstand – voldtaegt er i øvrigt ikke en forbrydelse mod kvinden, men mod hendes mand, som det lyder – og Carrouge stoler på hende og kraever en duel mod le Gris for at bevise, hvem der taler sandt.

DRAMA

USA, ENGLAND, 2021 Instruktion: Ridley Scott 2 timer og 32 minutter

”The Last Duel” er storslået iscenesat, og selv om man lige skal sluge Damons bundesligafrisure og Afflecks afblegede lokker, er den lange film sin spilletid vaerd.

Sandhedens øjeblik

Vi får først sandheden ifølge Carrouge, dernaest formidles den af le Gris og sluttelig af Marguerite. Det lykkes Scott med ”Rashomon”-effektens delikate greb at få os til at sympatisere med synsvinkelbaereren, og brikkerne falder først på plads til allersidst.

”The Last Duel” er storslået iscenesat, og selv om man lige skal sluge Damons bundesligafrisure og Afflecks afblegede lokker, er den lange film sin spilletid vaerd.

Det skyldes ikke mindst den altid fremragende Driver i rollen som le Gris, der i kraft af sin daemoniske fremtraeden giver dramaet og tvivlen nerve.