Smuk film er ikke så vellykket, som den kunne have vaeret
Filmen om den snu Amras fleksible tilgang til livet er for bombastisk og identitetsforvirret.
DRAMA
Tyskland, Mongoliet, 2020 Instruktør: Byambasuren Davaa Laengde: 1 time og 36 minutter
ville ønske, at jeg kunne lide ”Den gyldne jord”. Et drama fra Mongoliets endeløse sletter, en skildring af et liv mere primitivt end vores, men alligevel forbundet til den samme virkelighed via mobilmaster og Youtube.
Og filmen har fat i et spaendende emne, men betragter det desvaerre lidt enøjet og unuanceret. Udenlandsk kapital er i gang med at finansiere omfattende minearbejder på tvaers af Mongoliet. 20 pct. af landet bliver gravet op for at finde frem til de råstoffer, der repraesenterer uendelig rigdom.
I den bedre og beslaegtede islandske ”Kvinde på krigsstien” var det mest naturen, der led under den tilsvarende udnyttelse af Islands natur, men i Mongoliet er det også menneskene, nomaderne, der flytter rundt med deres dyrehold, laver ost af geperson demaelken og forsøger at saelge den på markederne. Det er synd for dem og naturen, må vi forstå – men holder de en evig ret til jorden, eller står de i vejen for et arbejde, som måske også kan vaere med til at finansiere en fremtid for landet med de mange uvejsomme kvadratkilometer?
Ufokuseret tilgang
Filmen er ikke i tvivl. Pointer, der taler filmens sag, strammes til bristepunktet, og filmens internationale titel og centrale sang henviser slagkraftigt forenklet til de af minedriften om- og ødelagte floder som verdens blodårer.
Men samtidig har filmen et andet spor, en ”Slumdog Millionaire”-historie, klistret på for at give vores hovedJeg et konkret mål og lidt ”feel good” til arthousepublikummet. Den er filmens lidt ufokuserede vej ud af konflikten, men den truer med at tage fokus fra den etnografiske skildring af fortid og fremtid i frontalsammenstød.
Vores hovedperson, Amra, er nomadedreng og drømmer om ”Mongolia’s Got Talent”.
Tilfaeldigvis rekrutterer de deltagere på hans skole, og heldigvis får han lokket sin distraete halvhustler af en far til at skrive under – og så rammer katastrofen. Ikke mineselskaberne, der systematisk traenger sig ind på deres lille skråning – men noget langt vaerre, som påtvinger Amra drivkraften til at søge egen lykke i en verden, hvor han ikke kan stole på, at andre bringer ham den.
Han bliver den rejsende mellem fortid og fremtid og vores pejlemaerke.
Ikke helt overbevisende
”Den gyldne jord” er smuk og ofte charmerede realiseret, men dens sammenkobling af halvdokumentarisk udstilling af konsekvenserne af minedriften og den helt fiktionsbaserede drøm om at blive celebrityopdaget ud af fremtidsdrømmenes blindgyde på en mongolsk steppe virker aldrig helt overbevisende.
De gode intentioner får ikke bygget bro mellem de to spor, og vi zapper mellem to forskellige film, som kunne have hver deres berettigelse, men som aldrig samler sig overbevisende til et hele.