Kan du drømme det, kan du også gøre det

Da jeg som 29-årig blev borgmester i Herning, besluttede jeg mig ret hurtigt for, at hvis jeg skulle tabe ved det kommende valg, hvor jeg for første gang skulle til eksamen, så ville jeg hellere vejes og findes for let, fordi jeg havde lavet fejl, end fordi jeg ikke havde lavet noget. Dermed blev det let at definere min retning. Vildskab og udvikling. Spil for at vinde. Ikke for at undgå at tabe.

Men hvad er egentlig vigtigst for en kommune og også i en valgkamp? Hvad vil vaelgerne egentlig have? Skal man forfølge laveste faellesnaevner, eller skal man turde vaere ambitiøs?

Mit bud er, at man selvfølgelig først og fremmest skal have styr på det med kerneydelserne. En kommune er et faellesskab. Og i kommunen skal der vaere styr på aeldreplejen, børnepasningen, folkeskolen, hullerne i asfalten og alt det andet. Det er der også altovervejende i langt de fleste kommuner i dette land.

Jeg er jo med på, at målinger om meninger i reglen viser, at aeldresektoren er vigtig for danskerne. Ligesom sundhedssektoren. I nyere tid jo også klimasagen – og godt for det. Det er fint og helt nødvendigt med politiske ambitioner om en god og vaerdig aeldrepleje med flere varme haender. Om flere voksne i børnehaverne og mere laering i folkets skole. For mig er det bare en selvfølge.

Jeg bilder mig ind, at en for alvor succesfuld borgmesterkandidat og lokalpolitiker både skal turde og ville mere end det. Lader man laveste faellesnaevner definere retningen, så sker der ikke en bjaelde. Stilstand er tilbagegang.

Nogle tror, at man kan få stemmer ved at vise sig på det lokale fodboldstadion taet på et valg. Jeg er ret sikker på, at de fodboldkyndige har fanget, om substansen er der. Om interessen er der. Og ellers er mit råd, at man står sig bedre ved helt at holde sig vaek.

Min pointe er den samme om det med ambitioner om flagskibe og større projekter til gavn for borgerne i kommunen. Du skal ikke flage med dem, hvis du ikke tør at mene dem og realisere tingene. Så rammer det dig i nakken.

Men vil du skille dig ud som lokalpolitiker eller som bysamfund, så skal der mere på bordet end kerneydelserne.

Gennem årene har jeg haft gode erfaringer med sådanne projekter. I al ubeskedenhed er det min oplevelse, at Herning gennem de seneste 20 år er rykket frem i bussen. Fra en lidt støvet by med en fortid som tekstilmekka. Til et erhvervsog oplevelsescentrum i Danmark. Med politisk fokus på ambitioner og tiltag, der gør, at befolkningen kan rette ryggen, vaere stolt af sin egn og også bo et sted, hvor andre kunne overveje at flytte til.

Men vi kan ikke alle have en Jyske Bank Boxen. Den er ligesom taget, kan man sige. Aarhus Universitet er på samme vis ligesom også placeret. Ganske som Billund, der med Legoland og meget andet godt er løbet med titlen som den mest børnevenlige kommune. Mindre kan vel også gøre det. Men det er på hver sin måde gode eksempler på, at nogen har drømt en vision, og at den er blevet faerdigbagt.

Vil du skille dig ud som lokalpolitiker eller som bysamfund, så skal der mere på bordet end kerneydelserne.

At skabe livskvalitet gennem byggede miljøer og det at gøre sin kommune til bevaeg-dig-for-liveteller eliteidraetskommune vil jeg mene også giver stolthed og tilfredshed hos borgerne. At skabe et nyt, moderne forsamlingshus, saerligt naturskønne boligområder og arbejde med FN’s verdensmål har bestemt også hver sin ret hos de fleste danskere.

Budskabet er derfor enkelt. Hvis du kan drømme det, kan du gøre det.

Men glem alt om laveste faellesnaevner. Bliv derimod stående, hvis det blaeser lidt. Hvis du ellers er enig i, at ambitionerne for en kommune skal vaere lidt mere end lige meget grå leverpostej over hele rugbrødet.