IEA: Den grønne omstilling går alt for langsomt
Verdens lande skal op i et helt andet gear, hvis det skal lykkes af bremse den globale temperaturstigning.
Den globale klimaomstilling er alt for sløv, hvis det skal lykkes at begraense temperaturstigningen til 1,5 grader celsius og afvaerge de vaerste følger af klimaforandringerne.
Nok er en ny økonomi ved at forme sig omkring sol, vind, elbiler og andre lavemissionsteknologier, men det er slet ikke nok, slår Det Internationale Energiagentur (IEA) fast i den netop offentliggjorte ”World Energy Outlook 2021”, der er flagskibet blandt de rapporter, som agenturet årligt udarbejder.
»Det staerkt opmuntrende globale momentum inden for ren energi ramler direkte ind i den staedige virkelighed, som de fossile braendsler repraesenterer i vores energisystem,« siger Fatih Birol, adm. direktør for IEA.
»På FN’s klimatopmøde COP26 er verdens regeringer nødt til at løse denne udfordring ved at sende et klart og umisforståeligt signal om, at de vedstår sig forpligtelsen til hurtigt at opskalere fremtidens rene og robuste energiteknologier. De sociale og økonomiske fordele ved at accelerere overgangen til ren energi er enorme, mens der er umådeligt store omkostninger ved ikke at handle nu,« konstaterer han.
Fossilt forbrug stiger
Ifølge IEA stirrer verden ind i den virkelighed, som Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) for en uge siden påpegede i sin fremtidsvurdering ”World Oil Outlook 2045”, der konkluderer, at forbruget af fossile braendsler med den nuvaerende energi- og klimapolitik ufortrødent vil fortsaette med at stige frem mod 2045.
»I det scenarie, hvor verdens lande honorerer den lovede klimapolitik, vil det totale forbrug af fossile braendsler fortsaette med at stige i resten af dette årti. Efter 2030 ser vi for første gang en opbremsning og kulmination og herefter et moderat fald frem mod 2050,« konstaterer Fatih Birol.
Fossilreduktionen
Konkret forventer IEA, at den globale olieefterspørgsel kulminerer omkring 2030 for herefter at falde i 2030’erne. Dette skyldes til dels udrulningen af elektriske køretøjer, dels lavere vaekst i den petrokemiske sektor.
Kul har oplevet en kraftig renaessance på vejen ud af coronakrisen, og efterspørgslen forventes at ligge over IEA’s prognose for bare et år siden. Til gengaeld vil forbruget af kul falde langt kraftigere i 2030’erne end hidtil antaget.
Naturgasforbruget vil fortsaette med at stige frem mod midten af dette århundrede. Først fra 2045 flader vaekstkurven ud, primaert på grund af vigende efterspørgsel fra udviklingslandene i Asien.
»Samlet forventer vi, at de globale CO2-udledninger vil falde med omkring to gigatons i 2050. Hovedparten af faldet vil ske inden for
GRADER CELSIUS kraftvaerkssektoren, hvor udledningerne vil falde med 25 pct. mellem 2020 og 2050, hvilket er en iøjnefaldende forbedring i forhold til det fald på 10 pct., som vi forventede i ”World Energy Outlook 2020”,« påpeger IEA’s adm. direktør.
En vaesentlig forklaring herpå er, at IEA i ”World Energy Outlook 2021” har opjusteret elektricitetsproduktionen fra sol- og vindenergi i 2050 med henholdsvis 15 og 20 pct. sammenlignet med rapporten, der kom i fjor.
Generelt indtager elektricitet en stadig mere central rolle – isaer for forbrugerne.
I et stigende antal husholdninger vil elektricitet blive den eneste energikilde til mobilitet, madlavning, belysning samt boligopvarmning og -køling.
Det betyder imidlertid også, at stabiliteten af elsystemerne bliver endnu mere kritisk, end tilfaeldet er i dag.
Enorm opgave
I det hele taget er det enormiteten ved klimaomstillingen, der for alvor bekymrer IEA, da alt for få regeringer synes at have forstået udfordringens sande omfang.
»Dagens løfter inden for klimaomstillingen daekker mindre end 20 pct. af de reduktioner i CO2-udledningen, der er nødvendige at gennemføre inden 2030, hvis ambitionen om at begraense den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius skal komme indenfor raekkevidde,« hedder det i rapporten.
I optakten til COP26 har flere end 50 lande, herunder EU-landene, sat sig et forpligtende mål om netto-nuludledning i 2050. Kun hvis disse løfter bliver indfriet, vil man ifølge IEA kunne se CO2-kurven knaekke.
I dette scenarie vil den årlige installation af sol- og vindenergi-kapacitet skulle nå 500 gigawatt i årene frem mod 2030. Som konsekvens vil kulforbruget i kraftvaerkssektoren falde 20 pct. i forhold til i dag.
Parallelt hermed vil de seneste løfter om at forcere elektrificeringen af isaer personbilparken kunne betyde, at den globale olieefterspørgsel kulminerer allerede i 2025 for herefter at begynde at falde.
En anden vaesentlig del af de politiske løfter op til COP26 drejer sig om øget fokus på energieffektiviseringer. Hvis de bliver honoreret fuldt ud, vil den totale globale energiefterspørgsel kunne toppe i begyndelsen af 2030’erne.
»De nye løfter vil sammen med de tidligere kunne betyde, at de globale energi-relaterede udledninger af CO2 vil kunne falde med 40 pct. frem til 2050. Alle sektorer vil bidrage til dette fald, men det største bidrag vil komme fra elektricitets-sektoren,« betoner IEA, men saetter så optimismen i perspektiv:
»Selv med disse tiltag vil
den globale gennemsnitstemperatur i 2100 vaere steget 2,1 grader celsius i forhold til niveauet, før industrialiseringen begyndte. Ovennaevnte scenarie vil ikke kunne levere netto-nuludledning i 2050, og dermed vil den globale temperaturudvikling ikke vaere stabiliseret.«
Hovedområderne
Hvad skal der så til for at nå aegte netto-nuludledning i 2050?
IEA peger på fire hovedområder og understreger, at de for hovedpartens vedkommende er »saerdeles omkostningseffektive«.
Vedvarende energi:
N Elektrificeringen skal have et yderligere skub ved en fordobling af sol- og vindenergikapaciteten hvert år frem til 2030. Hvor muligt skal brugen af atomkraft intensiveres. Det samme gaelder vandkraft. I det hele taget skal fokus vaere på at fjerne så meget kul som muligt fra det globale energiforbrug. Ingen anden sektor vil kunne levere så stort et bidrag, og det vil kunne ske stort set uden udgifter for elforbrugerne. Energieffektiviseringer:
N Der skal vaere et utraetteligt fokus på energieffektiviseringer, såvel gennem teknologiog materiale-optimering samt ikke mindst gennem adfaerdsaendringer. Den globale energiintensitet ventes forbedret med 4 pct. om året fra 2020 til 2030 – det dobbelte af normen i 2010’erne. Uden energieffektiviseringer vil det samlede globale energiforbrug i 2030 vaere en tredjedel højere end i dag. Naesten 80 pct. af energieffektiviseringerne vil betyde besparelser for forbrugerne. Metangasforbud:
N Allerede ved COP26, der begynder om et par uger, skal der nås en global aftale om at standse udledningerne af metangas fra produktionen af fossile braendsler. Det er ikke tilstraekkeligt at reducere udslippet af metangas i takt med udfasningen af fossile braendsler. Der skal gøres en saerlig indsats for at komme udledningerne af metan til livs, da denne drivhusgas i henseende til global opvarmning er op til 80 gange mere potent end CO2 i de første 20 år, efter at de undslipper til atmosfaeren.
Energiteknologi:
N Det fjerde og sidste hovedområde, der skal intensiveres i 2020’erne, vil først levere resultater efter 2030 – nemlig forskning i og udvikling af ny energiteknologi. Alle teknologier, der er nødvendige for en dyb reduktion i udledningen af drivhusgasser inden 2030, eksisterer allerede i dag. Imidlertid skal mindst halvdelen af reduktionen i udledningen fra 2030 til 2050 komme fra teknologier, der i dag i bedste fald eksisterer på prototype-stadiet. Dette gaelder i saerlig grad for industrier med store CO2-udledninger, såsom stål og cement samt transport over store afstande. Et eksempel herpå er den megen tale om brug af brint via teknologier, der endnu ikke eksisterer i en kommercielt anvendelig skala.