Aarhus Kommune kendte til muligt snyd, men fremhaevede alligevel Søndervangskolens resultater
I rapporter og på møder gjorde børne- og ungeforvaltningen opmaerksom på Søndervangskolens karakterfremgang. Men de var givet uretmaessigt, og forvaltningen vidste det.
Hvem vidste hvad og hvornår, og er Søndervangskolens resultater blevet fremhaevet mod bedrevidende?
Spørgsmålene er stillet af flere politikere i sagen om mulig snyd med afgangsprøverne på Søndervangskolen, som i årevis er blevet fremhaevet som en foregangsskole i sit arbejde med at løfte elever med anden etnisk baggrund.
Nu kan JP Aarhus afsløre, at embedsfolk i Børn og Unge i flere tilfaelde ikke har oplyst børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF), aarhusianerne eller Aarhus Byråd om kommunens viden.
En gennemgang af offentlige dagsordener og rapporter viser således, at Søndervangskolens resultater med at løfte elevernes karakterer er fremhaevet i afrapporteringer til Aarhus Byråd, på Aarhus Kommunes hjemmeside og i forbindelse med en diskussion om tilbud til børn og unge i de socialt udsatte boligområder.
I alle tilfaelde fremhaeves afgangskarakter for de år, hvor Børn og Unge allerede havde konstateret, at der bl.a. uretmaessigt var givet ekstra prøvetid til elever.
Sten Bønsing, lektor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, kalder kommunens ageren »i strid med reglerne«, og mener, at der kan vaere tale om tjenesteforseelse.
Fremhaevet uden forbehold
For at forstå sagens sammenhaeng er det nødvendigt først at slå fast, hvad personer i børne- og ungeforvaltningen har vidst og hvornår.
Her er en rapport fra 2019 behjaelpelig. Den blev i forrige uge udleveret til medlemmerne af børne- og ungeudvalget. Af rapporten fremgår, at davaerende områdechef i Børn og Unge allerede i 2017 undersøgte beskyldninger om, at elever på Søndervangskolen uretmaessigt havde fået mere tid til afgangsprøverne.
Han konkluderede i et notat fra september 2017, at der i 2016 var givet »ekstra tid til alle elever på Søndervangskolen, og at ledelsen har erkendt
Det er i strid med reglerne, at det ikke er meldt op i systemet, at der er foregået noget, som ikke er efter bogen. STEN BØNSING, LEKTOR I OFFENTLIG FORVALTNING VED AALBORG UNIVERSITET
dette«. Året efter opstod der usikkerhed om, hvorvidt nogle elever igen uretmaessigt havde fået mere tid. Det lykkedes ifølge notatet ikke at konkludere, om det drejede sig om mere end den ene elev, som skolens undersøgelse selv pegede på havde fået ekstra tid mod reglerne.
Men på trods af at områdechefen i september 2017 konstaterede, at der var givet for meget tid ved afgangsprøverne i 2016 og 2017, praesenterede Børn og Unge i 2018 en over 100 sider lang kvalitetsopfølgning, som tog temperaturen på de aarhusianske folkeskoler.
Opfølgningen var udarbejdet til Aarhus Byråd, som behandlede den på et møde den 4. april 2018, og heri blev Søndervangskolen fremhaevet for flere positive resultater uden et eneste forbehold.
»Søndervangskolen har gennem en laengere årraekke udviklet sig i en positiv retning på flere områder på trods af en elevsammensaetning med en svag socioøkonomisk baggrund,« står der i kvalitetsopfølgningen.
Derefter er der praesenteret en graf, der viser, hvordan karaktergennemsnittet i 9. klasses prøvefag på Søndervangskolen over syv år frem til og med 2017 havde naermet sig det generelle gennemsnit i Aarhus Kommune.
Dukkede op igen
Børn og Unges kvalitetsopfølgning af den aarhusianske folkeskole blev til på baggrund af lokale resultatrapporter fra hver enkelte folkeskole. Søndervangskolens rapport ligger på Aarhus Kommune hjemmeside til brug for bl.a. foraeldre med skolemodne børn. Den seneste er fra 2017, og i den opremses det, hvordan karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 9. klasse er steget fra et gennemsnit på 5,1 til 6,5 på tre år frem til og med 2017.
Selv om rapporten er blevet til i samarbejde mellem Søndervangskolen og Børn og Unge, tages der heller ikke her forbehold for, at en del af karaktererne er givet i de år,
hvor elever uretmaessigt er blevet tildelt ekstra prøvetid.
Den 18. og 25. april 2018 dukkede Børn og Unges beskrivelser af Søndervangskolens resultater op igen.
Denne gang på to ugentlige rådmandsmøder, hvor børneog ungerådmanden mødtes med 12 af de øverst placerede embedsmaend i forvaltningen. Heriblandt den davaerende direktør i Børn og Unge, en raekke afdelings- og distriktschefer samt forvaltningens sekretariatschef.
»Lokalt har Søndervangskolen gennem de seneste år haft gode resultater med staerkt fokus på foraeldresamskabelse. Skolen har 326 elever med flere end 20 forskellige nationaliteter, og i alt er 97 pct. af eleverne tosprogede. Siden 2009 er det lykkedes at haeve karaktergennemsnittet fra 3,42 til 6,5 i 2017 (…), og sidst, men ikke mindst er karaktererne ved afgangsprøverne steget fra 3,42 til 6,13 fra 2009 til 2016,« lyder de rosende ord – igen uden forbehold.
Skolens resultater fremhaeves på rådmandsmøderne som inspiration til et dagsordenspunkt om initiativer til at genoverveje tilbud til børn og unge i de socialt udsatte boligområder Gellerup, Toveshøj og Ellekaer.
I strid med reglerne
De beskrevne fortielser i rapporter og på dagsordener er ikke de eneste fra børne- og ungeforvaltningens side. I en redegørelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, STUK, beklager Aarhus Kommune gentagne gange, at man ikke har gjort styrelsen opmaerksom på den viden, man har haft om uregelmaessighederne.
Ifølge Sten Bønsing ser det »ikke godt ud«, at afgangskaraktererne bliver fremhaevet uden forbehold for de uregelmaessigheder, områdechefen havde konstateret.
»Det er i strid med reglerne, at det ikke er meldt op i systemet, at der er foregået noget, som ikke er efter bogen. Det er en af de vaesentligste opgaver for embedsmaend,« siger han og vurderer, at informationerne som minimum skulle vaere givet til den fungerende rådmand eller helt op på politisk niveau i byrådet:
»Isaer i en situation, hvor man faktisk fremhaever skolens resultater. Jeg vil tro, at det er tjenesteforseelse.«
Efter et møde i kommunens børne- og ungeudvalg i sidste uge blev det besluttet at ivaerksaette en uvildig undersøgelse om mulig snyd på Søndervangskolen. Rådmand Thomas Medom har tidligere afvist over for JP Aarhus, at den skal afdaekke, hvordan forvaltningens har håndteret sagen. Han har også tidligere forklaret, at han første gang blev forelagt kritik af Søndervangskolen i 2019, hvor to medarbejdere henvendte sig til ham med en raekke kritikpunkter.
Sten Bønsing vil ikke kommentere på, om den uvildige undersøgelse bør omfatte kommunen, men han mener, at der er en »udefinerbar pligt til at finde ud af, hvad der er gået galt i forvaltningen«.
»Hvis man er i tvivl om, hvor mange der har haft kendskab til uregelmaessighederne eller andre forhold, så er der nok krav til en eller anden form for undersøgelse,« siger Sten Bønsing, der forklarer, at et notat om, hvem der har vidst hvad, kan vaere nok.
Rådmanden ønsker ikke at stille op til interview. Det gør i stedet direktør i Børn og Unge Martin Østergaard Christensen. Han slår fast, at de beskrevne forhold ligger før hans tid som direktør, og før forvaltningen fik en ny struktur i december 2018 med nye chefer.
»Men det havde klart vaeret ideelt, hvis man havde orienteret det politiske system om forholdene. Det kan man ikke vaere uenig i,« siger han.
Behøver ikke en rapport
Alligevel afviser Martin Østergaard Christensen, at den uvildige undersøgelse skal grave i, hvordan kommunen handlede før hans tiltraeden som direktør i december 2018:
»Undersøgelsen vil se på, hvordan vi har behandlet tilsyn med folkeskolerne og data fra dem under min ledelse. I forhold til før 2018 vil jeg sige, at det klart havde vaeret ideelt, hvis forvaltning havde orienteret det politiske niveau. Det er ikke sket. Det behøver jeg ikke en rapport for at sige.«
Hvad siger du til, at en ekspert i forvaltningsret mener, at kommunen bør vaere sikre på, hvad der skete dengang, og hvem der havde kendskab til forholdene på Søndervangskolen?
»For mig er det relevant at indskaerpe, at den måde arbejder vi ikke på laengere,« siger Martin Østergaard Christensen.
Skoleleder Rani Hørlyck har ikke ønsket at kommentere sagen.
Det har ikke vaeret muligt at komme i kontakt med den tidligere områdechef, der i 2017 udarbejdede notatet om uregelmaessigheder ved afgangsprøver i 2016 og 2017.