Markant flere ringer 112, og flere børn indlaegges på sygehuset
Samtidig er der pres på de planlagte behandlinger, så flere patienter henvises til privathospitaler.
Alarmtelefonen ringer igen og igen.
Børneafdelingerne er godt og vel fyldte med syge små, og på de kirurgiske afdelinger må man aflyse operationer og henvise flere patienter til privathospitaler.
Den hektiske travlhed på landets sygehuse dokumenteres nu af nye opgørelser fra Danske Regioner, og i alle fem regioner er der registreret markant flere 112-opkald i de seneste måneder sammenlignet med samme periode i 2019.
»Vi står i en helt usaedvanlig situation. Vi har over årene vaeret vant til, at presset stiger på den planlagte behandling, men vi har ikke tidligere set en så markant stigning af akutte patienter,« siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.
Den største stigning på 43 pct. er målt i Region Midtjylland fra den 9. august til den 1. oktober, mens Region Syddanmark ligger lavest med 12 pct. flere alarmopkald i samme periode.
Ud over flere 112-opkald er der også flere henvisninger til akutmodtagelserne, men til gengaeld er antallet af indlaeggelser nogenlunde på niveau med tidligere – dog ikke i Region Sjaelland, som har haft 17 pct. flere akutte indlaeggelser i forhold til de samme uger i 2019.
Når det gaelder akutte patienter, som efter endt behandling på akutmodtagelsen kan sendes hjem igen, er der også sket en stigning. Højest på Sjaelland med 27 pct. flere besøg, lavest i Syddanmark med en stigning på 5 pct. Region Hovedstaden har ikke kunnet oplyse eksakte tal, men har oplevet stigende aktivitet, når det gaelder akutte, ambulante besøg på sygehusene.
På samme måde har hovedstadsregionen ikke praecise tal for børneindlaeggelser, men i landets fire andre regioner stiger antallet af indlaeggelser markant.
Region Sjaelland har således oplevet en stigning på 63 pct. efterfulgt af en 50 pct.s forøgelse af indlagte børn i Region Syddanmark. I Midtjylland har der vaeret 35 pct. flere indlagte børn de seneste måneder, mens tallet i Nordjylland er øget med 22 pct.
Metaltraethed
Ifølge Stephanie Lose er der ikke en entydig forklaring på det store pres på akutbehandling — måske bortset fra de mange syge børn, som formentlig skyldes RS-virus.
»Den generelle stigning på akutbehandlingen er en kombination af flere ting, men den rammer ekstra hårdt i øjeblikket, fordi vi i forvejen har udskudt en del planlagt aktivitet på grund af corona og sygeplejerskernes strejke. Sygehusvaesenet er ramt af metaltraethed,« siger hun, der på den korte bane ser aflyste operationer og lukkede senge som en løsning for at frigøre medarbejdere til de akutte patienter.
På den laengere bane peger Stephanie Lose på behov for mere gennemgribende aendringer.
»Vi kan ikke blive ved med at forlaenge verden med braedder og gøre, som vi plejer. Den aktuelle situation understreger, at vi virkelig har brug for en sundhedsreform. En reform, hvor vi sikrer et mere sammenhaengende forløb for patienterne, som kan vaere med til at forebygge akutte indlaeggelser,« siger hun med adresse til regeringens endnu ikke indfriede løfte om en reform.
Mismodig stemning
Det aktuelle pres skyldes også ifølge Stephanie Lose »en mismodig stemning blandt sygeplejersker« over det regeringsindgreb, som i slutningen af august stoppede strejken. Siden har sygeplejerskerne markeret deres utilfredshed ved mange steder at afvise ekstra vagter.
Det har ført til mange aflyste operationer og øget ventetid for patienterne. Ifølge behandlingsgarantien skal regionerne henvise til et privathospital, hvis det offentlige ikke kan levere behandling inden for 30 dage.
Henvisningerne til det private er da også steget. Allerede i juni, da sygeplejerskerne indledte konflikten, steg henvisningerne til privat behandling fra 11.566 i 2019 til 16.038 i år. I september er stigningen dampet lidt af med 14.881 henvisninger mod 11.910 i 2019.