Effekt af nattelivszoner kan afhaenge af mere kriminalitet
Nattelivszoner skal skabe et tryggere natteliv i Aarhus og Randers, mener politidirektør uden at kunne anvise, hvordan forslaget skal håndhaeves.
Det skal skabe et tryggere natteliv og forebygge kriminalitet i nattelivet.
Sådan var budskabet fra Østjyllands Politi, da politikredsen for nylig valgte at indføre nattelivszoner i Aarhus midtby og Randers. Men effekten kan haenge i en tynd tråd.
I zonerne skal det vaere forbudt for personer, der er blevet idømt et såkaldt opholdsforbud – eller nattelivsforbud – at bevaege sig fra midnat til klokken fem om morgenen, samt det er forbudt for vedkommende at gå på udskaenkningssteder i nattelivet.
Det kan give god mening med nattelivszoner, men effekten af indsatsen afhaenger fuldstaendig af politiets arbejde, mener Jonas Mannov, analytiker hos Det Kriminalpraeventive Råd.
»Effekten står og falder med, at man oplever en risiko med at blive opdaget. Politiet skal afklare, om man eksempelvis skal have saerlige og yderligere patruljer med folk, der er bekendte med, hvem der har fået de her domme, eller hvordan man vil håndhaeve det,« siger han.
»Vi får udfordringer«
Og praecis hvordan det skal håndhaeves, har politidirektør i Østjyllands Politi Kirsten Dyrman endnu ikke svaret på.
»Vi håber på, at det her forbud kan vaere med til at få nogle af de uroskabende personer ud af nattelivsmiljøet. Hvis du spørger, hvor det bliver nemmest for os, så er det jo med personer i vores egen politikreds, som vi kender, og hvor vi kan laegge oplysninger ud til vores patruljer, så vi kan spotte de her mennesker. Vi håber på, at det kan vaere et yderligere billede på, at når vi sender vores unge mennesker i Storegade i Randers eller ved åen i Aarhus, så har vi yderligere vaerktøj til ro, orden og tryghed.«
Hvordan skal det her forbud helt konkret opretholdes?
»Der rammer du ind i, at vi får udfordringer. Vi skal jo have nogle metoder til at spotte de her mennesker, som det er relevant at gribe ind over for. Der er ingen tvivl om, at det er nemmere med personer, vi kender i forvejen, så vi kan klaede patruljer på til, at de og de personer skal vi holde øje med.«
Et nattelivsforbud gaelder over hele landet, uanset hvor personen er dømt, og det udgør en saerlig udfordring, mener politidirektøren.
»Det er udfordrende, for forbuddet gaelder jo i hele landet, så hvis en person får forbud i Holbaek, må man heller ikke komme i nattelivszonerne i Aarhus. Det gør det svaert for os,« indrømmer politidirektøren.
Hvis en person, der er dømt og har et nattelivsforbud fra Holbaek, opholder sig i Aarhus, hvordan vil I så håndhaeve det over for ham?
»Det kan vi ikke, uden at nogen fortaeller os det. Det er derfor, vi skal have samarbejder med andre politikredse. Men det er sådan, at den pågaeldende formentlig vil gøre negativt opmaerksom på sig selv i nattelivet, så kan vi ad den vej slå ham op i vores register.«
Så der skal mere kriminalitet til, for at det her virker?
»Det har jeg ikke mulighed for at svare dig på. Det må vi finde ud af. Vi skal udvikle oplysninger mellem politikredse,« siger politidirektøren.
Ikke mere politi
Hvis forslaget skal have en effekt, er analytiker hos Det
Kriminalpraeventive Råd Jonas Mannov ikke i tvivl om, at politiet skal kunne løfte opgaven, der ligger i, at den person, der er idømt et nattelivsforbud, skal maerke en betydelig risiko for at blive taget, for at det giver mening.
Men hos Østjyllands Politi har man ikke umiddelbart nogen planer om at saette mere politi i nattelivet for at tydeliggøre, at politiet nu har et nyt våben i baeltet.
»Vi prioriterer vores synlighed rigtig meget i forvejen. Så det ved jeg ikke, om vi vil prioritere mere. Nu er det en del af den aftale, der blev besluttet for et års tid siden, at der skal vaere mere naerhed og patruljering i gaderne. Så vi er mere synlige nu, end vi var på et tidspunkt.«
Men de her nattelivszoner kommer ikke til at betyde mere synligt politi?
»Nej. Ikke umiddelbart.« Da lovforslaget blev fremsat, pegede blandt andre Det Kriminalpraeventive Råd på de udfordringer, forbuddet kunne medføre. Den pointe gentager Jonas Mannov i dag.
»Man skal vaere opmaerksom på, at det her kan vaere en ret betydelig begraensning af visse personers liv, at man efter afsoning af dommen ikke må faerdes bestemte steder i det offentlige rum. Det skal domstolene vaere opmaerksom på.«
I Aarhus og Randers vil nattelivszonerne traede i kraft d. 27. oktober og to år frem. I Aarhus gaelder forbuddet for blandt andet Åboulevarden, Store Torv, Klostergade og Skolegade.
Vold i nattelivet
Har man et nattelivsforbud og bliver taget i en nattelivszone, venter der en bøde på 10.000 kroner. Ved gentagelse vil straffen som udgangspunkt vaere 30 dages faengsel, oplyser politiet.
Lignende nattelivszoner blev indført i dele af København i september.
Hos Det Kriminalpraeventive Råd understreger Jonas Mannov, at vold i nattelivet er et svaert problem at løse, uanset effekten af de nu indførte nattelivszoner.
»Den her indsats kan give god mening, men problemet med vold i nattelivet kan ikke løses alene med enkelte tiltag. Vi mener, at man også skal arbejde med lokale partnerskaber og frem mod et mindre drukbaseret natteliv.«
Forbuddet gaelder jo i hele landet, så hvis en person får forbud i Holbaek, må man heller ikke komme i nattelivszonerne i Aarhus. Det gør det svaert for os. KIRSTEN DYRMAN, POLITIDIREKTØR, ØSTJYLLANDS POLITI