Ikkevestlige indvandrere og efterkommere koster 31 mia. kr. viser en rapport

Ikkevestlige indvandrere og efterkommere kostede statskassen 31 mia. kr. i 2018.

Det viser den årlige rapport fra Finansministeriet om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.

Det er dermed et fald på 2 mia. kr. i forhold til året før. I 2017 var beløbet på 33 mia. kr. Og året før var beløbet 37 mia. kr. Beløbet var på sit højeste i 2015, hvor det var 42 mia. kr. Det hang sammen med flygtningekrisen. Her oplevede EU, at rekordmange flygtninge og migranter søgte om asyl i et af de dengang 28 EU-lande.

I Danmark huskes eksempelvis billederne af store menneskegrupper, der gik på den danske motorvej E45 med retning mod Sverige.

Udlaendinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) haefter sig ved det faldende tal.

»Rapporten bekraefter de problemer, som vi kender til.

Der er stadig et stort integrationsefterslaeb,« siger Tesfaye i en pressemeddelelse.

»Men jeg er glad for, at den viser, at nettoudgifterne til ikkevestlige indvandrere og efterkommere fortsaetter med at falde. Vi kan ligeså stille begynde at betale af på den enorme integrationsgaeld, der er kommet efter årtier med en alt for stor tilstrømning til Danmark,« siger ministeren og tilføjer, at der er meget, som fortsat skal forbedres.

»Det gaelder eksempelvis på beskaeftigelsesområdet, hvor saerligt alt for mange kvinder fra Menapt-lande står uden for arbejdsmarkedet,« siger Tesfaye.

»Derfor ønsker regeringen at indføre en 37-timers arbejdspligt, hvor der skal vaere en taet sammenhaeng mellem borgernes indsats og ydelse. Vi vil erstatte den eksisterende forsørgelseslogik med en arbejdslogik,« siger Tesfaye.

Det er isaer ikkevestlige indvandrere og efterkommere fra Menapt-landene, som koster statskassen mest. Ud af de 31 mia. kr. står den gruppe for 24 mia. kr.

For Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er 31 mia. kr. et "astronomisk" beløb.

»Det fald, vi ser fra 2015 til 2018, viser, at vi rent faktisk kan gøre noget ved de her tal og få banket udgifterne ned, så vi kan bruge pengene på dansk velfaerd,« siger han.

DF og Venstres eks-naestformand Inger Støjberg, som i dag er løsgaenger i Folketinget, er gået sammen om et forslag, som kan hjaelpe, mener han. Det handler om at udvise 70 pct. af en bestemt gruppe indvandrere inden 2030, hvis de har begået noget kriminelt, ikke kan dansk eller har vaeret arbejdsløse laenge. Det ville kunne få tallet markant laengere ned, mener Thulesen Dahl.