HJERTELØBERE

Hjerteløberordning, fastslår Fredrik Folke, professor ved Københavns Universitet, overlaege ved Gentofte Hospital og forskningsleder i Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

»Selv de hurtigste responstider på omkring seks minutter, som vi kan se i de største byer, er stadig meget lang tid, hvis der er tale om hjertestop. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at få folk til at traede til, før ambulancen ankommer – og via hjerteløberordningen kan vi nu gøre dette mere struktureret og systematisk, så vi aktivt alarmerer dem, der er taet på, til at finde hjertestarter og traede til. Det er alfa omega,« siger han.

Han beskriver de over 100.000 tilmeldte hjerteløbere som en slags små ambulancer fordelt over hele landet.

»Dermed bliver deres responstid meget, meget kortere end det, vi kan opnå ved selv de hurtigste rigtige ambulancer.«

Han understreger, at eftersom responstiden i de tyndere befolkede områder er vaesentlig laengere end i storbyerne, er beboerne i de områder i endnu højere grad afhaengige af, at der er mange hjerteløbere, der traeder til ved hjertestop. Man arbejder her aktivt på at lave hjerteløberordningerne mere finmaskede, ligesom Fredrik Folke og hans kolleger arbejder på et projekt om i de tyndere befolkede områder at undersøge effekten af at få hjertestartere ud med droner.

Lufthavn ideelt til hjertestop

Forskere har for nyligt undersøgt alle tilfaelde af hjertestop i Københavns Lufthavn i en given tidsperiode. Det viser sig, at overlevelsen var 100 pct. blandt de, der faldt

Der findes flere ordninger, hvor frivillige alarmeres i tilfaelde af et hjertestop.

Trygfondens hjerteløberordning daekker hele landet: Region Hovedstaden:

49.431 hjerteløbere

– eller 2.661 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere

Region Midtjylland:

30.755 hjerteløbere

– eller 2.303 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere

Region Syddanmark:

18.929 hjerteløbere

– eller 1.545 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere

Region Sjaelland:

14.616 hjerteløbere

– eller 1.737 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere

Region Nordjylland:

10.713 hjerteløbere

– eller 1.815 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere

Totalt på landsplan pr.

14. oktober 2021:

124.444 hjerteløbere – svarende til 2.127 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere om med stødbar hjerterytme i lufthavnen.

»Det er jo det optimale setup, fordi folk falder om, hvor der typisk er adskillige vidner til hjertestoppet. Der er ret sikkert en eller flere sundhedspersoner, som tilfaeldigt er til stede i lufthavnen, og der er mange hjertestartere placeret derude, og så har lufthavnen sit eget redningskorps, som er hurtigt fremme. Men vi bor jo ikke i en lufthavn, så vi må forsøge at kopiere de gode betingelser for overlevelse, der er til stede i lufthavnen, og udbrede dette til resten af samfundet,« siger Fredrik Folke.

»Det kan også skyldes, at mennesker, som faerdes i det offentlige rum – går på restaurant, løber en tur eller deltager i en festival – generelt har et bedre helbred, og så haenger hjertestarterne oftere taettere på,« siger Kristian Bundgaard Ringgren og påpeger, at resultaterne i hans optik ikke bør bruges til at pille ved regionernes beredskab.

»At mange flere er blevet bedre til at traede til i tilfaelde af hjertestop, er jo fortsat kun et supplement. Det er kombinationen af det frivillige og professionelle beredskab, som sender i Danmark i førerfeltet, når det gaelder overlevelse efter hjertestop,« siger Kristian Bundgaard Ringgren, der i øvrigt forsker videre i at øge overlevelsen efter hjertestop.

»Naeste skridt er at finde de geografiske områder, hvor der er stor risiko for hjertestop, og hvor det derfor vil redde liv at få placeret en hjertestarter taet på,« siger han.

Hvor mangler en hjertestarter?

I Hjerteforeningen er direktør Anne Kaltoft glaedeligt overrasket over de de nye beregninger fra Dansk Hjertestopregister, og hun er ikke i tvivl om, at aeren i høj grad kan tilskrives den frivillige indsats.

»Når det handler om hjertestop, betyder det rigtigt meget for overlevelsen, at der er nogen, som kan gå i gang med livreddende hjaelp med det samme. Jeg oplever, at danskerne rigtig gerne vil traede til, og i fire af fem tilfaelde med hjertestop får man hjaelp, før ambulancen er fremme,« siger hun og noterer med tilfredshed, at den generelle informationsindsats på området har båret frugt.

»Det er super glaedeligt, at mange i dag føler sig klaedt på til at traede til,« siger Anne Kaltoft.

»Den frivillige hjaelp kan naturligvis ikke stå alene. Det er utroligt vigtigt, at den professionelle hjaelp kommer til stede så hurtigt som muligt og overtager. Og sørger for at få patienten transporteret til sygehuset,« siger hun.

Bengt Andersson husker af gode grunde intet fra restauranten, men han fik siden indopereret en pacemaker, der traeder til, hvis hjertet atter skulle svigte. Både han, hustruen og resten af familien er dybt taknemmelige for den resolutte hjaelp, som mange mennesker ydede den dag – både restaurantpersonale, gaester, tililende hjerteløbere og ambulancefolkene.

»Vi kan slet ikke takke nok. Uden den indsats havde vi ikke haft Bengt hos os. Det var en grim oplevelse, og vi har talt meget om det med børnebørnene. Men det er rart at vide, at selv om ambulancerne ind imellem kan vaere lidt laenge undervejs heroppe, så er der folk, som bliver tilkaldt, og som vil prøve at gøre en forskel,« siger Rita Andersson.