Det tog regeringen tre kvarter at laegge minkbranchen i graven, afslører en sms

Magtfuldt regeringsudvalg brugte mindre end en time på at beslutte aflivningen af alle mink, viser en sms fra en topembedsmand.

Det tog årtier for de danske avlere at opbygge minkbranchen og gøre danske mink dominerende på verdensmarkedet.

Men det tog kun tre kvarter at traeffe den beslutning, der endte med at laegge erhvervet og 17 mio. mink i graven.

Det viser en sms, der fredag blev fremlagt i Minkkommissionen.

Den historiske beslutning blev truffet på et sent aftenmøde kl. 21.30 tirsdag den 3. november 2020. Det var i regeringens koordinationsudvalg, som i magtens korridorer blot kaldes for ”K-udvalget”, hvor statsminister Mette Frederiksen sidder for bordenden.

Det varede dog ikke laenge, før beslutningen tilsyneladende var klar. Klokken 22.14 sendte departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, en sms med nyheden.

»Alle mink slås ned,« skrev han til en afdelingschef, der straks sendte beskeden videre.

»Alle mink slås ned, melder Per. Pga vaccine,« lød det i en sms, som specialkonsulent i Sundhedsministeriet Ida Krems modtog.

Med ”vaccine” henvises formentligt til Statens Serum Instituts fund af en minkmutation ved navn cluster 5, der kunne gøre coronavirus modstandsdygtig over for vacciner. Mutationen var et baerende argument, da regeringen fremlagde beslutningen efterfølgende.

Da Ida Krems fik sms’en, kom det bag på hende, at alle mink skulle aflives.

»Det var en overraskelse for mig,« fortalte hun til kommissionen.

Forud for mødet havde Fødevareministeriet indstillet en såkaldt dvalemodel, hvor avlsdyrene fik lov at leve, så man senere kunne starte minkproduktionen op igen. Også i Fødevareministeriet

var der overraskelse over den vidtgående beslutning. Det er fortsat uvist, hvad der praecist skete på mødet i K-udvalget, da ingen tilstedevaerende endnu er afhørt.

Abespil om lovhjemmel

Ida Krems kunne også fortaelle mere om den konflikt, der op til det afgørende møde havde udspillet sig mellem embedsmaend i Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet. Embedsmaend i begge ministerier afviste, at de i deres respektive love kunne finde hjemmel – det vil sige lovgrundlag – for at kraeve raske mink langt fra smitteudbrud slået ned.

Den 3. november, på dagen for mødet i K-udvalget, fik Ida Krems en e-mail, hvor embedsmaend i Fødeministeriet skrev, at der ikke var hjemmel i den såkaldte Lov om hold af dyr. Ida Krems sendte beskeden videre til sine chefer kl. 16.43:

”MFVM (Miljø og Fødevareministeriet, red.) skubber den her over til os nu. Skal jeg screene epidemiloven?,« skrev hun, selv om hun ifølge sin egen forklaring i Minkkommissionen var klar over, at epidemiloven – som lå hos Sundhedsministeriet – ikke indeholdt hjemmel.

Svaret kom 12 minutter efter.

»Vi har ikke hjemmel – kun til at afvige lovgivning, og det talte vi med dem om sidst. Det kan ikke lade sig gøre,« lød det.

Herefter var der opkald fra både en kontorchef og en afdelingschef i Sundhedsministeriet til deres modparter i Fødevareministeriet for at forklare, at de altså ikke kunne henvise til epidemiloven. I hvert fald afdelingschefens opkald gik igennem, fortalte Ida Krems, som selv var i rummet og hørte det.

»Der bliver givet udtryk for, at så er der ikke noget i SUM’s (Sundhedsministeriets, red.) lovgivning, der kan bruges til at aflive mink.«

Andre vidner fra både Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen har allerede forklaret, at de ikke mente, at der var hjemmel i deres lovgivning, Lov om hold af dyr. Den kunne bruges til at slå smittede besaetninger ned, hvis der var coroana eller mistanke herom. Og den gav også ret til at slå mink ned i en zone på 7,8 km fra smitteudbrud.

Nu er det normalt sådan med lovfortolkning, at man ikke bare kan laese teksten. BIRTHE SCHUBART, KONTORCHEF I FØDEVARESTYRELSEN

Men ikke raske dyr uden for zonerne.

Den interne diskussion om hjemmel stoppede ikke den 3. november om aftenen. Den fortsatte på de indre linjer onsdag den 4. november, efter beslutningen var truffet. Det var kl. 16.00 den dag, at offentligheden fik beslutningen at vide, da Mette Frederiksen på et pressemøde sagde, at der var behov for »resolut handling«, og at det var nødvendigt at »aflive alle mink i Danmark. Det gaelder desvaerre også avlsdyrene«.

Derefter gik aflivningerne i gang – minkavlerne var ikke i tvivl om, at de skulle aflive minkene. Hjemlen til aflivningerne blev først endeligt vedtaget af Folketinget den 21. december.

Som et bemaerkelsesvaerdigt indslag på fredagens retsmøde blev dagens sidste vidne, kontorchef Birthe Schubart fra Fødevarestyrelsen, bombarderet med spørgsmål fra advokat Jens Rostock-Jensen. Han er bisidder for Statsministeriets magtfulde departementschef, Barbara Bertelsen, og varetager hendes interesser i sagen.

Vidnet Schubart stod bag en central vurdering om, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle dyr (også raske uden for risikozonerne) i Lov om hold af dyr. Advokaten borede i, om det nu virkelig var så åbenlyst, at der ikke var hjemmel.

»Kan du forstå, ud fra en strengt sproglig laesning, at man kommer til den konklusion, at aflivning af raske dyr er omfattet?« spurgte han.

»Nu er det normalt sådan med lovfortolkning, at man ikke bare kan laese teksten,« svarede Schubarts og henviste til, at hendes tolkning byggede på både lovens forarbejder og drøftelser med jurister og eksperter i styrelsen.

Barbara Bertelsen selv skal først afhøres den. 18. november.