Afvist asylsøger elsker Danmark og vil vende tilbage snarest
Uden for en nedlagt kaserne i det sydlige England mødte Jyllands-Posten en asylsøger, der brugte seks år på at få lov til at bo i Danmark. Forgaeves.
Ansigtet lyser op i et bredt smil, da vi fortaeller, at vi kommer fra Danmark.
»Jeg elsker Danmark og danskerne,« siger den høje, slanke mand med kort hår og et kort skaeg så på flydende dansk, før han erkender, at kaerligheden ikke blev gengaeldt af de danske myndigheder.
Rzgar Anwar fik afslag på sin ansøgning om asyl og boede de sidste to år på det omstridte udrejsecenter Kaershovedgård ved Herning sammen med andre afviste asylsøgere, der ikke medvirker til hjemsendelse.
Før han til sidst gav op og forlod Danmark, brugte han fire år på at laere dansk og på at forberede sig på en fremtid i Danmark.
Han boede i Holstebro, København og i Slagelse, hvor han fik lov til at komme i praktik i en pizzarestaurant.
»Jeg var lykkelig for at bo i Danmark, men uden papirer er det svaert at klare sig der, for hovedreglen er, at man ikke må arbejde,« siger han.
Kaershovedgård - Calais
Det negative svar på asylansøgningen undrer ham stadig.
»Min far flygtede for 42 år siden fra Iran til Irak, hvor han fik asyl. Jeg har aldrig haft hverken iransk eller irakisk pas. I familien har vi kun asylpapirer fra FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR, så jeg er reelt statsløs. Derfor ville hverken Iran eller Irak have mig tilbage.«
Ifølge den 28-årige har hans søster fået opholdstilladelse i Danmark på baggrund af nøjagtig de samme papirer, og også en iransk kusine bor permanent i Danmark.
»Danmark er et lille land. Når man når op på 1.000, stopper man tilladelserne uden begrundelse. Jeg kender mange iranere, der har fået lov til at blive i Danmark, men jeg var altså uheldig.«
Anwar beskriver Kaershovedgård som et faengsel, der er svaert at udholde i laengden.
I sommer forlod han Danmark og brugte fem dage på at komme til Calais i det nordlige Frankrig, hvorfra man naesten kan se over til England.
Han købte en billet hos en menneskesmugler til godt 17.000 kr. og slap uden om de franske politipatruljer på stranden. Den 20. juli i år ankom han i en gummibåd til det forjaettede Storbritannien.
Nu bor han i en nedlagt kaserne, Napier Barracks, i udkanten af Folkestone, hvor de britiske myndigheder er i faerd med at behandle en ny asylansøgning fra ham.
»Men en ting er sikkert. Når jeg en dag har fået opholdstilladelse i Storbritannien, vil jeg vende tilbage til Danmark. Helt legalt. Det er der, jeg vil bo.«