Endnu en engelsk storklub er blevet et vaerktøj i stor international magtkamp
Den nylige saudiske overtagelse af fodboldklubben Newcastle for 2,7 mia. kr. er bl.a. et forsøg på at renskure Saudi-Arabiens blakkede ry, siger eksperter.
Et gammelt ordsprog lyder, at når pengene taler, tier sandheden.
Qatar har Paris Saint-Germain, De Forenede Arabiske Emirater ejer Manchester City, og nu har Saudi-Arabien også fået sit guldaeg i form af Newcastle United, efter at et saudiarabisk ledet konsortium i den seneste uge opkøbte den nedrykningstruede Premier League-klub for 2,7 mia. kr.
Med ejerskiftet bliver Newcastle, der søndag spiller den første kamp siden overtagelsen, endnu én i raekken af europaeiske klubber, der købes og kontrolleres af rige selskaber fra Mellemøsten.
Men hvorfor er det tilsyneladende så attraktivt for store investeringsgrupper med taette forbindelser til toppen i mellemøstlige regimer at investere i europaeiske storklubber?
Her bliver det indledende ordsprog aktuelt, for ifølge organisationen Play the Game, der er en del af Idraettens Analyseinstitut og kaemper for demokrati og gennemsigtighed i sportsverdenen, er sportswashing det gennemgående svar.
»De ønsker at bruge sporten til at daekke over nogle af de menneskerettighedskraenkelser, der ellers foregår i landet, og der findes ikke nogen bedre kultursektor end sporten til at sole sig i de vaerdier, som sporten bygger på,« siger Stanis Elsborg, senioranalytiker i Play the Game.
»Det er en storstilet propagandastrategi.«
Ny saudisk strategi
Saudi-Arabien er i gang med landets ”Vision 2030” – en omstrukturering og diversificering af landets økonomi og indtaegter, der primaert har koncentreret sig om olie. Men olien slipper langsomt op, og i store dele af verden forberedes den grønne omstilling, der skal gøre landene mindre afhaengig af olie fra golfstaterne.
Derfor er Saudi-Arabiens investeringer et forsøg på at udbygge landets europaeiske netvaerk – ligesom Qatar har gjort det, siden landet fik tildelt vaertskabet for VM 2022 for 11 år siden, påpeger Stanis Elsborg.
»Saudi-Arabien har kigget mod Qatar og set, hvor meget indflydelse på international politik Qatar har fået igennem sporten. Der var ikke mange, der vidste, hvor Qatar lå, da landet fik tildelt VM. Det ved alle i dag.«
Selv om Saudi-Arabien indtil nu har formået at tiltraekke store sportsevents som VM i klubhåndbold, racerløbet Dakar Rally og boksekampen mellem Andy Ruiz og Anthony Joshua i 2019, er regimet stadig langt efter Qatar i den interne kamp. Foruden VM-vaertskabet er Qatar hovedsponsor i Fifa og er eller har vaeret sponsor i bl.a. Bayern München, FC Barcelona og Roma.
»Fodbolden er over tid blevet genstand for investeringer fra grupperinger relateret direkte til styret i de respektive lande, som taler ind i en geopolitisk dagsorden, hvor landene kan opnå et bedre image ved at sminke nogle af de negative aspekter, der også er knyttet til landene,« forklarer Kenneth Cortsen, forsker i sportsøkonomi og sportsbranding ved Professionshøjskolen UCN.
Storpolitisk magtkamp
Ifølge Stanis Elsborg fra Play the Game hersker en decideret magtkamp i sportens arena om at placere sig som Mellemøstens sportscentrum.
»Qatar har laenge vaeret foran, men med den styrke, som Saudi-Arabien kan laegge bag sine investeringer og indtraengen i sportsverden, vil vi se en indaedt kamp mellem netop Qatar og Saudi-Arabien om at vaere det mest eftertragtede land at placere store sportsbegivenheder i.«
Regimer som Saudi-Arabien og Qatar har i årevis mødt stor kritik og forargelse i den vestlige verden, hvilket bl.a. skyldes regimernes syn på basale menneskerettigheder. Saudi-Arabien er bl.a. kendt for at draebe homoseksuelle og kritiske journalister samt undertrykke kvinder. Freedom House og Reporters Without Borders, der måler henholdsvis demokrati og pressefrihed i samtlige af verdens lande, har således Saudi-Arabien blandt de allervaerste i verden sammen med bl.a. Nordkorea og Eritrea.
Trods de grove menneskerettighedskraenkelser var der jubel foran Newcastles hjemmebane, St. James’ Park, da opkøbet blev offentliggjort. I flere dage gik fans rundt udklaedt som sheiker og viftede med det grønne saudiske flag. En meningsmåling fra Reuters viser ligeledes, at knap 94 pct. af klubbens fans støttede handlen.
Det overrasker ikke Niels Christian Frederiksen, fodboldkommentator for Viasat. Fansenes glaede bunder dog primaert i den tidligere ejer Mike Ashleys enorme upopularitet, siger han.
»Ashley har ejet klubben i 14 år og vaeret uønsket i 13 af dem. Det viser noget om den desperation, der har vaeret i Newcastle for at komme af med Mike Ashley, når fansene vil have så dystre folk ind, som repraesenterer mord og undertrykkelse.«
Fremtidigt tophold
Nu venter en omstrukturering af den nordengelske klub, der senest vandt Uefa’s Intertoto Cup i 2006, men ikke har vundet en af de større hjemlige pokaler i 66 år. Manager Steve Bruce siger i et interview med The Telegraph, at han frygter, at det kun er et spørgsmål om tid, før han bliver fyret. Klubben mangler stadig at praesentere en sportsdirektør og en overordnet strategi. Samtidig skriver lokale medier, at klubben overvejer at købe trøjesponsoren, spilleselskabet Fun88, ud af kontrakten, da spillereklamer er ulovlige i Saudi-Arabien.
Klubbens nye direktør, Amanda Staveley, sagde efter opkøbet, at Newcastle skal vinde Premier League inden for 5-10 år, og det er ikke urealistisk ifølge Niels Christian Frederiksen.
»På den korte bane vil Newcastle investere penge i januar for at undgå nedrykning. Når strategien og omgivelserne er på plads, kan
Newcastle allerede om tre år spille med om mesterskabet, for ejerne går massivt ind og har allerede lagt planer. Mit klare bud er, at klubben er mindst i en kvartfinale i Champions League inden for fem-seks år.«
Niels Christian Frederiksen vurderer, at klubben vil vaere i stand til at tiltraekke nogle af fodboldens allerstørste navne.
»Når ejerne har kanaliseret alle pengene ind i klubben, kan den gå efter spillere fra den allerøverste hylde. Det har ejerne meldt ud, og de har pengetanken til at gøre det,« siger han og påpeger, at der kun er en håndfuld klubber i verden, der kan smide samme massive summer på bordet. Han vurderer samtidig, at klubben vil forsøge at hente flere unge engelske landsholdsspillere for at bevare de lokale bånd.
Kenneth Cortsen fra UCN er enig.
»Penge gør en forskel over tid i fodbold. Det har vi set i både Chelsea, PSG og Manchester City. Ejerskabet er af vital betydning, og har man en dyb pengetank i ryggen, kan det gøre en afgørende forskel for mulighederne for at stige opad i det europaeiske fodboldhierarki.«
De ønsker at bruge sporten til at daekke over nogle af de menneskerettighedskraenkelser, der ellers foregår i landet. STANIS ELSBORG, SENIORANALYTIKER FOR PLAY THE GAME