DR’s uanstaendige afpresning
En laeser i Herning, Niels Overgaard, rettede i et laeserbrev torsdag en skrap kritik af ledelsen i DR. Han tordnede: »Hvad er det, som DR ikke forstår? De har selv skabt en unik jazzradio med en flok topdedikerede medarbejdere. Hvorfor ødelaegger de det? Kanalen har fra starten omfavnet jazzen og al dens vaesen. De har gjort så meget godt for det danske jazzmiljø, spillet musikken og talt med aktørerne.«
Men Niels Overgaard måtte senere samme dag med os andre sande, at DR har forstået ikke så lidt. For hvorfor betale selv, når man kan få andre til det. Tanken i DR lader til at vaere, at der ikke er nogen som helst grund til at løfte så meget som en lillefinger for de to kanaler, det drejer sig om, P8 Jazz og P6 Beat, for det gør andre for dem. For tredje år i traek er det under slet skjulte trusler om at lukke de to nichekanaler lykkedes DR’s ledelse at hive de 15 mio. kr., som det koster at drive de to kanaler, ud af et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet og de samlede støttepartier på venstrefløjen.
Ekstrabevillingen fra DR’s venner på venstrefløjen løber endda til 2024, så der i alt er afsat 45 mio. kr. Dermed kan de to radiokanalers medarbejdere og lyttere i det mindste ånde lettet op i en lidt laengere periode. Det er i den forstand godt og glaedeligt, at de to radiokanaler får lov at overleve, selv om de henvender sig til et relativt lille udsnit af befolkningen.
Det aendrer imidlertid ikke ved, at det er dybt uanstaendig og kynisk af DR’s ledelse – i denne situation i skikkelse af kulturdirektør Henrik Bo Nielsen – endnu engang at holde medarbejdere hen i uvished i lang tid, samtidig med at man truer med lukning, hvis man ikke får en ekstrabevilling til de to radiokanaler, som man i øvrigt også har gjort i forhold til andre nichekanaler.
Det er et skråplan, for ligesom skrigende børn i supermarkedskøen heller ikke laerer noget, hvis de belønnes med slikposer, så er det vel også for meget forlangt, at DR skulle laere noget her, f.eks. at besinde sig på, hvad kerneydelsen er og derefter finde pengene i det absurd store budget. Selv efter de besparelser, som blev vedtaget i 2018, og som vennerne på venstrefløjen i øvrigt har halveret, er DR’s statstilskud i 2022 godt 3,5 mia. kr., og sammen med øvrige indtaegter naermer indtaegterne sig 4 mia. kr.
Det er måske for meget forlangt, at en topledelse, der er mest optaget af at haelde djøf’iseret nonsens i hovedet på de sagesløse medarbejdere om, at »Indhold skal samtaenkes og udvikles til at udkomme digitalt og tvaermedielt fremfor til bestemte kanaler og tidspunkter. Det kraever staerke produktionsmiljøer med selvstaendig udviklingskraft, agilitet og høj eksekveringshastighed«, også skal have blik og sans for noget så kedsommeligt og jordnaert som små nichekanaler.
Men tillad os at minde om, at public service-opgaven er at lave det, man ikke kan få andre steder, isaer også når det henvender sig til et snaevert publikum. ”Den store bagedyst”, ”Hammerslag”, ”Kender du typen?”, og hvad de ellers hedder, ja, og for den sags skyld dansksproget drama, kan man få lige så godt andre steder. Men hvis man konstant belønnes for sine trusler om at lukke det, der ikke taler til det store flertal, hvorfor skulle man så tage notits af det? Og selv om den magtfuldkomne ledelse i DR må formodes at vide, at den ene tjeneste er den anden vaerd, så bliver modydelsen i dette tilfaelde desvaerre naeppe et krav i den naeste public service-kontrakt om selv at drive P6 Beat og P8 Jazz inden for eget budget.