Øremaerket barsel til maend: Målet er rigtigt, men midlet forkert
EU har – som det vist er gået op for de fleste nu – sørget for, at der øremaerkes mere barselsorlov til maend. Det betyder, at en del af den barselsorlov, der hidtil har kunnet fordeles frit mellem mor og far, nu bortfalder, hvis far ikke tager den. Målet – at få maend til at tage mere barselsorlov – er rigtigt, men midlet forkert.
Jeg synes, maend bør tage mere barsel og dermed også, at kvinderne skal give lidt mere slip og lade dem tage barsel. Det synes jeg for både barnets, kvindens og mandens skyld. Barnet har godt af det, fordi det så knyttes staerkt til begge foraeldre, og fordi det potentielt aflaster moren mere, så hun bliver en bedre mor.
Manden har godt af en ordentlig tilknytning til barnet og mere indflydelse på barnets liv. Parforholdet har godt af det, fordi begge parter bedre forstår hinandens hverdag, når de begge har prøvet at vaere på barsel. Kvinden har godt af det, fordi hun potentielt kan restituere bedre efter graviditet og fødsel, som ganske vist er naturlige størrelser, men ikke mindre hårde og opslidende af den grund.
Og udover at maends barsel kan gavne kvindens stilling i hjemmet, så gavner maends barsel alle kvinders stilling på arbejdsmarkedet. Det er også vaerd at notere sig.
For på den ene side må man konstatere, at kønnene har lige muligheder på arbejdsmarkedet. Der er ikke nogen, der tvinger kvinderne til at tage 10 måneders barsel og maendene til kun at tage én med den barselslovgivning, vi allerede har, men det er det, de gør. På den anden side må man konstatere, at når flertallet af maend tager meget lidt, mens flertallet af kvinder tager meget barsel, så smitter det af på de fleste arbejdsgiveres syn på kvinder og maend generelt, når de skal ansaette medarbejdere.
En arbejdsgiver kan med rette forvente, at ansaetter han eller hun en kvinde i den fødedygtige alder, så er der en paen risiko for, at kvinden forsvinder en, to eller tre gange 10 måneder i løbet af sin ansaettelse. Laeg hertil, at det oftest er kvinden, der bliver hjemme, når barnet er sygt. Det betyder, at kvinder ofte er ringere stillet i en ansaettelsesproces end deres jaevnaldrende maend. Så derfor ville det vaere godt for den reelle ligestilling – de lige muligheder – for kønnene på arbejdsmarkedet, om maendene tog mere barsel.
En del stejler, når man omtaler manden på lige fod med kvinden i forhold til et barns første leveår, for det er jo nu engang kvinden, der har livmoderen og modermaelken. Sandt er det da også, at vi aldrig kommer uden om, at mor er noget saerligt. Hun dufter og lyder og føles som den mor, baby kender fra sit ophold i morens mave. Men det betyder ikke, at faren ikke kan tage sig af sit barns behov for søvn, hygiejne, kaerlighed og stimuli, lige så vel som moren kan. Det kan han sagtens!
Så jeg så hellere, at maend – dels fordi de forhåbentligt ønsker en god, tryg tilknytning til deres barn og dels af solidaritetsfølelse med kvinderne på arbejdsmarkedet – efterspurgte bedre barselsvilkår i hjemmet og på deres arbejdsplads. Hvis de udnyttede situationen, når det er arbejdstagers arbejdsmarked, til at efterspørge bedre barselsvilkår som en del af deres lønpakke hos arbejdsgiver, ville det aendre både kønnenes ligestilling på arbejdsmarkedet, i hjemmet og i vores kultur. Således ville aendringen komme nedefra frem for oppefra og ned. Sådan ville en aegte, faktisk ligestilling i muligheder og kår slå igennem frem for EU’s kunstige, ideologiske tvang.
Jeg synes, maend bør tage mere barsel og dermed også, at kvinderne skal give lidt mere slip og lade dem tage barsel – for både barnets, kvindens og mandens skyld.