På Borgen er han børnenes og de unges stemme
Som laerervikar på en folkeskole mødte Jacob Mark mange elever, der mistrivedes. Det motiverede SFfolketingsmedlemmet til at gøre børn og unge til en af sine politiske maerkesager.
Forelskelse kan føre til meget: Det var fascinationen af en pige fra parallelklassen, der fik folketingsmedlemmet Jacob Mark til at melde sig ind i SF, da han var 14 år.
»Hun tegnede medlemskab hos Enhedslisten; det var lidt for ekstremt for mig, så jeg valgte SF,« husker han.
I hele sin karriere i partiet har Jacob Mark arbejdet intenst på at skabe bedre vilkår for de yngste samfundsborgere.
»Da jeg blev valgt til Folketinget i 2015, var den udbredte politiske holdning, at børn og unge hurtigst muligt skulle ud at vaere en del af raeset på arbejdsmarkedet. De skulle blive til noget frem for til nogen. I mine øjne er det ikke meningen med børnelivet og med at drive skoler og uddannelsesinstitutioner at pace de yngste generationer frem,« påpeger Jacob Mark.
Efter sin studentereksamen arbejdede han to år som laerervikar på Hastrupskolen i Køge – byen, han selv voksede op i. Det job blev et politisk wakeupcall for ham. Skolen lå taet på et udsat boligområde, og her så Jacob Mark, hvordan det afspejledes i elevernes trivsel.
»Nogle børn var blevet misbrugt, men ressourcerne rakte ikke til, at laerere og andre fagpersoner kunne give dem den hjaelp, de havde brug for. Andre blev tvangsinkluderet i skolen, for det havde politikere bestemt, at de skulle. Det påvirkede mig at se, hvordan de elever, der havde det svaert i folkeskolen, trak udfordringerne med sig videre i livet.«
»Forfejlet strategi«
Jacob Mark kritiserer den nulfejlskultur, som han mener dominerer uddannelsessystemet fra folkeskoleniveau.
»Det er en forfejlet paedagogisk strategi at opdrage eleverne til konstant at konkurrere med deres klassekammerater. Skolen er blevet et instrument for politikerne. Den grundlaeggende mening med uddannelse er i stedet at laere børn og unge, at de godt må begå fejl. Skolen skal vaere et frigørelsesprojekt, hvor mennesker bliver deres egne,« pointerer han.
Den mål- og ranglistestyring, der har praeget skolerne i mange år, er i
SF’erens optik sket på bekostning af dannelsen. Han finder det lige så vigtigt at udstyre børn med kompetencer til at indgå i faellesskaber og forholde sig kritisk til det input, de får.
»At give dem kundskaber, de kan tage med sig ud i livet og bruge både til at skabe livsvaerdi for sig selv, men også for andre, er vigtigt,« betoner han.
Da Jacob Mark som kun 18-årig ved kommunalvalget i 2009 fik stemmer nok til en plads i Køge Byråd for SF, kaempede han fra dag ét for at højne velfaerden blandt de yngste borgere. Gratis psykologhjaelp til børn og unge var ét tiltag, som han fik indført i Køge Kommune. Frie måltider til udsatte elever i de lokale folkeskoler var et andet. Som laerervikar havde han spottet, hvilke signaler eleverne afsendte gennem deres medbragte frokost eller manglen på samme.
”Maette børn laerer bedst”
»Nogle børn mødte op med madpakker, der var designet, som skulle de foreviges på sociale medier. Andre havde et bart durumfladbrød med, mens de svagest stillede kom helt uden mad. Ud fra devisen ”maette børn laerer bedst” fik jeg indført en havregrynspulje, hvor skolerne kunne søge midler til morgenmads- og frokostordninger for eleverne.«
Ved Folketingsvalget i
2015 stillede Jacob Mark op og blev valgt ind i SF. Han blev genvalgt til Folketinget i 2019 og sidder i dag som SF’s gruppeformand. Debatten om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som fyldte meget op til Folketingsvalget i 2019,
Jacob Mark, medlem af Folketinget for SF, København