Er tusindvis af kvinder på vej ud af arbejdsmarkedet?

Når arbejdsmarkedet i hovedsagen indrettes af maend, bliver erhvervskulturen båret af maskuline principper, der fremmedgør en betydelig del af de kvindelige medarbejdere.

Jovist, det er polemisk og helt ude af takt med tiderne at lade overskriften antyde, at forbløffende mange kvinder forbereder sig på at vende arbejdspladsen ryggen. Men er det også helt forkert?

Tjah, ikke hvis vi lytter til nye vinde, der blaeser igennem amerikansk erhvervsliv. Og den slags har det jo med at krydse Atlanten før eller siden og påvirke erhvervskulturen på vore breddegrader. Sagen er, at en forbløffende stor del af de arbejdende amerikanske kvinder melder om vaesentlige udfordringer med at finde sig til rette på arbejdspladsen med dens ofte firkantede krav, machismo og mangel på basal anerkendelse af veludført arbejde. Det fremgår af konsulentfirmaet McKinseys årlige analyse af kvinders position på arbejdsmarkedet, der netop er kommet på gaden i sin 2021version.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra amerikanske arbejdspladser, der tilsammen beskaeftiger 12 mio. mennesker, og spørgeskemaundersøgelser blandt 65.000 ansatte, suppleret af en lang raekke dybere, personlige interviews.

Konklusionen er, at kvinderne som gruppe er kommet markant dårligere igennem det seneste års pandemipraegede prøvelser end deres mandlige kolleger.

Ja, en tredjedel af de adspurgte amerikanske kvinder afslører, at de ligefrem har overvejet at traede ned ad karrierestigen, gå på deltid eller helt forlade arbejdsmarkedet i 2021.

Det er voldsomme tal. I voldsom vaekst.

Årsagerne til kvindernes dilemmaer er mange. Blandt de fremhaevede i McKinseys undersøgelse er pandemiens omvaeltninger, ufleksible arbejdspladser og en oplevelse af, at praestationer, der øger kollegers trivsel og styrker den kollektive praestation, ikke anerkendes af deres respektive ledere.

Det er indlysende, at en amerikansk undersøgelse ikke ukritisk kan oversaettes til danske forhold. De seneste diskussioner om øremaerket barsel til maend udløste ganske vist kønsrelaterede gnidninger i debatten, men indtrykket var vist ikke ligefrem, at de deltagende kvinder var i faerd med at opgive karrieren.

I en uge, hvor modstand fra det – altovervejende mandlige – bagland fik en af de højest placerede kvinder i dansk erhvervsliv, Landbrug & Fødevarers topchef, Anne Arhnung, til at sige op, er det imidlertid vaerd at bemaerke, at vi herhjemme ikke just er duksen i ligestillingsklassen. I årets udgave af World Economic Forums ”Global Gender Gap Report” dykkede Danmark 15 pladser på den internationale ligestillingsrangliste til en 29.-plads. Langt, langt efter de lande, vi normalt sammenligner os med. Hvor en stribe andre vestlige lande øger andelen af kvinder i ledelse, står udviklingen stille i Danmark. Bomstille. På femte år. På et niveau, hvor tre af fire ledere er maend.

En af de afgørende udfordringer for ligestillingen er, at andelen af kvinder, der går på deltid, er mere end dobbelt så stor, som det gaelder for maendene. En af forklaringerne er, at ledelses- og arbejdspladskulturer i høj grad er defineret af maend.

At maend og kvinder opfatter arbejdspladsen forskelligt, illustreres tydeligt i en ny analyse fra Axcelfuture og konsulentfirmaet PWC, der har spurgt sig for hos medarbejderne i 278 danske virksomheder:

88 pct. af de adspurgte kvinder mener, at der bliver truffet bedre beslutninger, hvis der er en ligelig fordeling af kvinder og maend i virksomheden – det samme svarede kun 55 pct. af maendene. 8 af 10 maend mener, at kvinder har samme mulighed for at avancere i virksomheden som maend. Det samme svarer under halvdelen af de kvindelige adspurgte.

Det er ikke så vanskeligt at konkludere, at kvinderne ikke mener at have samme indflydelse i erhvervslivet, som maendene tilskriver dem. Ligesom det er en rimelig antagelse, at fornemmelsen for mangel på indflydelse skubber flere kvinder, end godt er, ud i deltid eller vaek fra magtens cirkler.

På trods af alle gode viljer er kendsgerningen bare, at kvindernes fornemmelse for egen indflydelse ikke aendrer sig, før de er til stede i de rum, hvor beslutningerne bliver truffet. Det starter og slutter med flere kvinder i direktioner og bestyrelser. Og det er ikke gjort med at indlemme den kvindelige hr-chef eller finanschef i direktionen for at pynte på statistikken. Indflydelsen skal vaere reel. Ellers vokser sandsynligheden for, at vi ender i ”McKinseys amerikanske tilstande”, og svaret på overskriftens spørgsmål bliver et forstemmende: Ja.

Hvor en stribe andre vestlige lande øger andelen af kvinder i ledelse, står udviklingen stille i Danmark. Bomstille. På femte år. På et niveau, hvor tre af fire ledere er maend.