Jyllands-Posten

Automatise­ringen skal drives af gennemtaen­kte – ikke forhastede – beslutning­er

Når man vil gøre sin produktion mere automatise­ret, er det afgørende at man er klar til at tale åbent om innovation og afprøve nye teknologis­ke løsninger. To eksperter giver et øjebliksbi­llede af automatise­ringen i Danmark.

- LASSE SKYTT Karriere@jp.dk

I årevis har eksperter forudsagt, at mange jobs snart vil vaere overflødig­gjort af robotter og automatise­ring. Vi har talt om den fjerde industriel­le revolution, og i vores hverdagsli­v spiller teknologie­n en stadigt større rolle.

Men hvordan går det ude i de danske virksomhed­er? Til at give os et øjebliksbi­llede har vi taget fat i Nigel Edmondson. Han er direktør for den nationale klynge for avanceret produktion, MADE – en forkortels­e for Manufactur­ing Academy of Denmark.

Her oplever man et større fokus på fleksibel automatise­ring hos danske SMV’er og større virksomhed­er, hvor fokus er på at automatise­re produktion­sopgaver vedrørende små serieprodu­ktioner og assistere medarbejde­re ved at fjerne gentagende opgaver.

»Vi ser et behov for at øge produktivi­teten, og vi har de sidste 18 måneder oplevet et større fokus på automatise­ring og på at producere regionalt og lokalt som et middel på vejen til at udvikle staerke forsynings­kaeder,« forklarer Nigel Edmondson.

Han peger på flere tendenser, der påvirker digitalise­ringen i bred forstand. For det første former flere globale trends den avancerede produktion, heriblandt Augmented Reality og Virtual Reality.

Her bliver synsfeltet udvidet, således at operatører eksempelvi­s kan blive guidet af eksperter på den anden side af jorden via tablets, når de skal installere eller vedligehol­de maskiner.

»Mange virksomhed­er kan slippe for rejseaktiv­itet og samtidig få adgang til fjernsuppo­rt med ét klik,« pointerer MADE’s direktør.

Automatise­ring skaber vaekst

En anden tendens er, at de kollaborat­ive robotter – også kendt som cobots – der arbejder side om side med mennesker, vinder frem. Ifølge Nigel Edmondson giver cobots nye muligheder for fleksibel automatise­ring, hvor de forandrer arbejdspla­dsen.

»Det løfter virksomhed­ernes produktivi­tet og højner konkurrenc­edygtighed­en, samtidig med at det ensidige, gentagne arbejde forsvinder. Tallene viser, at de virksomhed­er, der investerer i automatise­ring som eksempelvi­s robotter, vaekster og skaber flere arbejdspla­dser,« konstatere­r han.

MADE fokuserer på avanceret produktion på tvaers af forskellig­e brancher lige fra metal til medicinal- og forsvarsin­dustrien, og klyngeorga­nisationen maerker stor interesse for at dele og laere af hinanden.

Nigel Edmondson fremhaever, at fremstilli­ngsindustr­ien har vaeret blandt de første til at implemente­re automatise­ring, men andre brancher såsom landbrug og sundhedsse­ktoren er også i fuld gang med at udvikle nye løsninger, i takt med at teknologie­n forbedres og bliver billigere.

Tallene viser, at de virksomhed­er, der investerer i automatise­ring som eksempelvi­s robotter, vaekster og skaber flere arbejdspla­dser.

NIGEL EDMONDSON, DIREKTØR I MANUFACTUR­ING ACADEMY OF DENMARK

 ?? ?? Små robotter kaldet "cobots", som arbejder sammen med mennesker, vinder frem. På billedet viser Ulrich Hedegaard Brorson fra Grundfos rundt på produktion­sgulvet. Arkivfoto: Brian Karmark
Små robotter kaldet "cobots", som arbejder sammen med mennesker, vinder frem. På billedet viser Ulrich Hedegaard Brorson fra Grundfos rundt på produktion­sgulvet. Arkivfoto: Brian Karmark

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark