Blaendvaerk og luftkasteller – på tide, at nogle kalder politikernes bluff!
Når regionsrådsformand Anders Kühnau foreslår, at andre faggrupper kan overtage sygeplejerskernes arbejde, forstår han formentlig ikke implikationerne af sine beslutninger.
Anaestesisygeplejerske
Hver gang man tilføjer én patient til en sygeplejerskes arbejdsbyrde, stiger dødeligheden blandt patienterne med 7 pct.
”Bare rolig venner, sygeplejerskemanglen betyder ikke noget for jer patienter (og ikke mindst vaelgere!!), vi får bare nogle andre faggrupper til at lave deres arbejde i stedet …”
Det var stort set budskabet, da regionsrådsformand Anders Kühnau (S) forleden blev interviewet til TV 2 Østjylland om den krise, vores sundhedsvaesen befinder sig i efter mange års nedskaeringer, udsultning og manglende politisk indsigt. Ja, jeg troede også, det var løgn, da jeg hørte om hans udtalelser i kaffestuen på Rigshospitalet, hvor jeg har min daglige gang, men efter at have gennemset interviewet hele to gange måtte jeg sande, at det var praecist det, han mente. En del af vores arbejdsopgaver kunne ifølge denne politiker uden problemer løses af andre faggrupper – ja, det var faktisk ligefrem at foretraekke i visse tilfaelde.
Der er i mine øje kun to forklaringer på, at en politiker på det niveau kan udtale sig så forkert: Et – Han ved ganske enkelt ikke bedre, og er komplet uvidende om en af de største, hvis ikke den største faggruppes kompetencer og uddannelse inden for sit ressortområde. Eller to – han har fået så meget et horn i siden på sygeplejerskerne under konflikten, at det nu hindrer hans evner til at tage rationelle analytiske beslutninger, hvilket på sigt vil skade utallige patienter. Jeg ved naesten ikke, hvilken af de to muligheder der er vaerst …
For når man som Anders Kühnau mener, at man f.eks. bare kan bruge fysioterapeuter til mobilisering og lejring, så forstår han ikke, at når en sygeplejerske lejrer og mobiliserer en patient, så laver vi samtidig et hav af observationer af alt fra patientens kardielle og lungemaessige status, over vaeskestatus, til hvordan medicinen, der blev udskrevet til ham i forgårs, virker og evt. har af bivirkninger. Det samme gør sig gaeldende, når vi vasker patienterne, giver dem mad og alt det andet, som Kühnau i sin ufattelige visdom mener, at alle mulige andre kan tage sig af på hospitalerne. Det handler med andre ord om den massive synergieffekt, der ligger i, at det er de rigtige kompetencer, der i videst mulig omfang befinder sig omkring patienten.
Endvidere taler al forskningsbaseret evidens på området imod den løsning, som Anders Kühnau foreslår. Faktisk er den direkte farlig og vil uden tvivl koste både menneskeliv samt laengere indlaeggelser og flere hospitalsinfektioner. Den anerkendte amerikanske professor Linda Aiken stod i 2018 i spidsen for et enormt forskningsprojekt, der involverede data fra flere end 30 lande. Og resultatet var soleklart: Dødeligheden blandt patienter stiger jo faerre sygeplejersker, der er på arbejde. Med eksempel fra NHS – det engelske sundhedsvaesen – kunne professoren slå fast at:
»Hver gang man tilføjer én patient til en sygeplejerskes arbejdsbyrde, stiger dødeligheden blandt patienterne med 7 pct. Det er en enorm forskel, og den påvirker tusindvis af dødsfald i Europa hvert år.«
Et andet eksempel er hospitalsinfektioner. Her viser forskningen, at hospitaler med gode normeringer og gode rammer for sygeplejen har 30 pct. faerre infektioner end andre hospitaler. Disse resultater er baseret på solid forskning og ikke en presset politikers ønsker om at fremstå handlekraftig i et valgår. Det er meget vigtigt, at befolkningen forstår forskellen på de to, når Kühnau med saedvanlig charme klarer sig nemt igennem nok et interview med det rene blaendvaerk og luftkasteller.