Skyttekorps er rejsende i nødaflivninger
Dyrenes Beskyttelse har etableret et landsdaekkende korps af skytter, som rykker ud til aflivning af nødlidende fugle og dyr, der er umulige at helbrede. I de mørke måneder er det højsaeson for påkørsel af dyr i trafikken.
I nat blev der høstet majs, så terraenet gungrede. Lysene og larmen fra høstmaskinerne fik formentlig et få måneder gammelt rålam til at løbe skraemt ud af marken, hvor meterhøje majsplanter laenge havde givet det skjul. Det forvirrede unge rådyr blev ramt af en bil, så dets venstre bagben braekkede, hvorpå det hang og dinglede.
Da det blev lyst, blev dyret fundet lidende og stresset i vejrabatten, hvorefter Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812 fik et opkald. Og så blev skytten og jaegeren Elon Godiksen fra Borup ved Nibe tilkaldt.
»Der var ikke noget at gøre.
Et rådyr med et bagben, der naesten er revet over, har ingen chancer for at få sin førlighed tilbage, så det kan overleve i naturen. Her er en nødaflivning det mest humane,« siger Elon Godiksen, der hjalp rålammet fri af dets lidelser med sit haglgevaer.
Mål på 150 skytter
Den himmerlandske jaeger er en af et halvt hundrede frivillige i et skyttekorps, der er etableret af Dyrenes Beskyttelse i Danmark. Korpset skal efter planen daekke hele landet, og en skytte skal vaere klar til hurtig udrykning, hvad enten ulykken er sket i Nordsjaelland, på Sydfyn eller i Vestjylland.
»Det er vores mål at få aftaler med 150 skytter, der bor geografisk jaevnt fordelt i landet, så alle egne er daekket. De aktive i korpset skal vaere erfarne jaegere, der kender vildtet, og som hurtigt kan vurdere en nødsituation, hvor et dyr eller en fugl lider uden chance for at overleve. Og så skal de vaere klar til hurtig udrykning døgnet rundt. De skal vaere ildsjaele med tanke på den vilde fauna,« siger Hans Jørn Frisk, der er områdeformand for Dyrenes Beskyttelse i Sønderjylland og ophavsmand til idéen med skyttekorpset, hvis kodeord er nødaflivning.
Sjaeldne fiskeørne til harer
80 gange i år har Elon Godiksen vaeret afsted med en nødaflivning i sigte. På alle tider af døgnet og i vidt forskellige miljøer.
»Jeg har f.eks. måttet aflive en sjaelden fiskeørn, der sad uhjaelpeligt fast i et trådnet over et dambrug. Rovfuglens ene vinge var helt ødelagt, og den ville aldrig kunne flyve igen. Generelt er det sådan, at fugle med braekkede vinger og øjenskader må aflives. De kommer ikke til at kunne klare sig selv,« siger skytten, der også har optrådt bevaebnet i boligområder.
»For en tid siden blev jeg kaldt ud til en boligblok, hvor der var fundet en staerkt skadet hare i det grønne område. I sådan et tilfaelde, hvor man opererer i bymaessig bebyggelse med skarpladt våben, giver man lige politiet et praj. Og man har naturligvis sin legitimation i orden og baerer sin orange vest fra Dyrenes Beskyttelse, så alle kan se, at man er ude i lovligt aerinde,« siger Elon Godiksen.
På kanten af livet og døden
Mange mennesker faerdes ikke just hjemmevant på kanten af liv og død, og for mange, som står over for et såret dyr, kan oplevelsen vaere traumatiserende. Det kraever derfor psykologisk sans og fingerspidsfornemmelse hos skytten, der skal affyre det endelige skud.
»Jeg har prøvet at nødaflive et skadet rådyr i et sommerhusområde, hvor feriegaester var samlet omkring dyret. Og jeg har vaeret afsted for at skyde en hare, som en meget følelsesladet kvinde havde kvaestet i en påkørsel. Mange mennesker er ikke i stand til at aflive selv små dyr. F.eks. har jeg også vaeret kaldt ud til et nødlidende pindsvin. Der er i høj grad brug for skyttekorpset, hvis medlemmer har stor respekt for naturens dyr og fugle, men som også er nøgterne og kontante, når der ikke er nogen vej udenom,« siger Elon Godiksen.
Flere nødaflivninger
De naeste måneder vil hjortevildt, raeve, graevlinger og mårhunde, der har deres veksler i marker og skove, bevaege sig langt mere omkring, end de gør på andre tider af året. Det skyldes blandt andet, at høsten af majs er på sit højeste, men primaert handler det om, at dagene bliver kortere og mørkere, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Hjortevildt er f.eks. mest aktivt fra solnedgang til solopgang. Og netop daggryet falder i vinterhalvåret sammen med døgnets taetteste trafik.
Dyrenes Beskyttelse forventer i omegnen af 4.000 henvendelser om påkørte hjorte i de naeste tre måneder. Det vil give ekstra arbejde til skytterne.
»De mange biler på vejene kombineret med en aendret døgnrytme hos dyrene er en farlig cocktail, der vil øge risikoen for påkørsler og dermed behovet for nødaflivninger,« siger Hans Jørn Frisk.
De mange biler på vejene kombineret med en aendret døgnrytme hos dyrene er en farlig cocktail, der vil øge risikoen for påkørsler og dermed behovet for nødaflivninger. HANS JØRN FRISK, OMRÅDEFORMAND FOR DYRENES BESKYTTELSE I SØNDERJYLLAND OG OPHAVSMAND TIL IDÉEN MED SKYTTEKORPSET