Partier vil rette magtens skaevheder, men der er skepsis fra S og V, der vinder på maerkvaerdighederne

Valgforskere ser kun gode argumenter for at justere måden, magten fordeles til kommunalvalg i Danmark. Den socialdemokratiske indenrigs- og boligminister og Venstre er alligevel lorne ved at gøre det. SF ser en »trussel mod demokratiet« og vil nu have sag

Det fungerer ikke godt nok, når mandaterne og magten skal fordeles i landets 98 byråd efter kommunalvalg. Sådan lød den klare konklusion i Jyllands-Posten søndag fra to af landets førende valgforskere, der opfordrede Folketinget til at justere reglerne for at rette op på de »maerkvaerdigheder« og »skaevheder«, som de har påvist.

10 borgmestre sidder eksempelvis med et absolut flertal til deres eget parti, selv om de kun fik et mindretal af stemmerne. Det er f.eks. tilfaeldet i Nordfyns Kommune, hvor 40,1 pct. af vaelgerne stemte på Venstre. Alligevel endte borgmester Morten Andersen og Venstre med 52 pct. af pladserne i byrådet.

I 20 kommuner er der desuden uorden i partiernes størrelse. I Herning fik De Konservative eksempelvis to mandater for 2.148 stemmer. Dansk Folkeparti fik 700 flere stemmer end K, men det udløste kun et enkelt mandat.

Problemerne skyldes muligheden for at dele stemmer i et valgforbund og den d’Hondtske metode, der bruges til at omregne stemmer til mandater. De to faktorer i forening begunstiger tit de store partier.

Hvis valgforbundene blev afskaffet, og den d’Hondtske metode blev skiftet ud, ville stort set alle skaevheder blive rettet op, konstaterer kommunalforsker Ulrik Kjaer og professor Jørgen Elklit, der er en af landets førende eksperter i de danske valgsystemer.

Det ville isaer ramme Socialdemokratiet og Venstre. Hvis valgforskernes forslag havde vaeret gaeldende ved kommunalvalget i 2017, ville S og V hver isaer have fået omkring 60 faerre kommunalpolitikere valgt ind. Det svarer til 7-8 pct. af alle deres mandater. De Konservative havde mistet syv lokalpolitikere, men ville til gengaeld gå fra at vaere repraesenteret i 79 til 92 kommuner. De andre partier ville vinde på den foreslåede justering, som valgforskerne kun kan se gode argumenter for at gennemføre. Som de skriver i den store bog, der analyserer kommunalvalget i 2017:

»Forhåbentlig bliver en eventuel argumentation for at beholde det nuvaerende system ikke søgt pakket ind i saglighed. Det lader sig nemlig ikke gøre.«

Ekstremt velfungerende

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad, der har ansvaret for at afvikle valg, er alligevel skeptisk over for at aendre måden, magten fordeles til kommunalvalg. Egentlig ønskede han ikke at udtale sig om sagen, men Jyllands-Posten traf ham alligevel på

Christiansborgs gange i forbindelse med Folketingets åbning.

»Vi siger ikke, at intet kan laves om, men umiddelbart synes jeg, at vores valgsystem fungerer ret godt. Vores valg og kommunalbestyrelser er generelt ekstremt velfungerende. Det er min overordnede holdning,« siger Kaare Dybvad.

Fungerer det godt, når der i 10 kommuner sidder en bykonge med absolut flertal, selv om han kun fik et mindretal af stemmerne?

»Ved folketingsvalget i 1990 var der også et flertal, som stemte på rød side. Men der blev alligevel en borgerlig statsminister. Sådan fordeler stemmerne sig nogle gange.«

Er det godt?

»Nej, men sådan er vilkårene, når du har en spaerregraense og forskellige systemer. Uanset hvordan du indretter det, vil det vaere sådan, at nogle stemmer vil ende med ikke at have en betydning.«

Handler det hånden på hjertet om, at Socialdemokratiet vinder på systemet, som det er i dag? (D'Hondts metode med valgforbund)

Resultat med forskernes forslag (Sainte-Laguë uden valgforbund)

»Det kan man også sige om spaerregraensen i Folketinget. At vi har den, fordi vi vil holde nye partier ude. Men der skal jo vaere et eller andet system. Det har man i alle lande. Nogle gange risikerer man at stå i den situation, du beskriver. Jeg synes ikke, at vores kommunale valgsystem fungerer dårligt.«

Mange, mange, mange års tryghed

Venstre er ligesom den socialdemokratiske minister loren ved at lave noget om.

Kommunalordfører Anni Matthiesen (V) påpeger, at debatten tit dukker op før eller efter et kommunalvalg, og at hun gerne tager den »igen, igen, igen, igen«, som hun siger.

»Men jeg må også sige, at det er et system, vi har brugt i mange, mange, mange år. Det giver en vis tryghed. Fra Venstres side har vi ikke nogen planer om at skippe den d’Hondtske metode eller valgforbund. Det har vi ikke.«

Er det et argument for at lade vaere med at justere noget, at vi har gjort det i mange år, og at debatten har vaeret der tit?

»Nej, det er ikke et argument i sig selv. Jeg siger bare, at der er ikke nogen, der har formået at skaffe et flertal for at aendre det.«

Måske er det, fordi S og V har haft flertallet til at blokere det, og det er S og V, som vinder på systemet i dag?

»Det kan man måske mene. Men jeg vil gerne have på tryk, at der slet, slet ikke skulle vaere andre ulemper ved at lave det om.«

Det står på tryk i en artikel fra valgforskerne ...

»Jojo, men det kunne også vaere, at der var nogle andre forskere, der skulle på. Det er så moderne at bruge en second opinion. Det kunne vaere, at man skulle spørge nogle andre om fordelene ved det system, vi har i dag.«

Er det, fordi Venstre vinder på systemet i dag, at du er forbeholden ved at aendre det?

»Nej, det er mere, fordi jeg mener, at systemet har fungeret i mange, mange år. Bare at haelde tingene ud med badevandet og indføre noget nyt, det mener jeg ikke bare er løsningen. Men det er fint nok at tage debatten.«

Sagen skal i Folketinget

Mens S og V er skeptiske over for aendringer, er holdningen en anden i den øvrige del af Folketinget, hvor mange partier ville vinde på forskernes forslag. SF vil tage sagen op i folketingssalen og kraeve afstemning om et forslag, der pålaegger regeringen at nedsaette en valgkommission, der skal sikre et mere retfaerdigt og retvisende system.

»Et demokrati skal vaere transparent, og det er det jo ikke, når de matematiske beregninger tilgodeser de store partier til ulempe for de små partier. Det er en trussel mod demokratiet, at der er en skaev fordeling i forhold til, hvor meget den enkelte borgers stemme taeller,« siger kommunalordfører Charlotte Mølbaek (SF), der selv har en fortid som byrådsmedlem i Randers.

Handler det her ikke bare om, at I kan se, at en anden model vil give jer flere mandater?

»Nej, det skal vaere valget, som afgør det. Vi har et staerkt demokrati, som normalt er til at gennemskue. Men det kan man ikke nødvendigvis i dag.«

Penge tilbage i Brugsen

Enhedslisten støtter gerne en valgkommission, men kommunalordfører Jette Gottlieb (EL) frygter, at en omlaegning vil få de store partier til at spekulere i at splitte sig op – f.eks. så Socialdemokratiet i København deler sig i en Nørrebro-liste og en Sydhavnliste for at profitere på en ny valgmatematik.

»For min skyld kan man godt nedsaette en kommission, det er udmaerket, men det er et teknisk-matematisk problem, der er svaert at løse. Det kan aldrig blive helt retfaerdigt. Det er, ligesom når du skal have 10 kr. og 16