Snowden synes udnyttet i stort angreb på CIA

I Jyllands-Posten søndag den 10. oktober beretter Mathias Seidelin om de tab og tilbageslag, som CIA i de senere år blevet ramt af. Med amerikanske medier som kilde kan han fortaelle, at CIA’s kontraefterretningsafdeling internt i tjenesten har udsendt advarsler om, at CIA i usaedvanligt omfang har mistet alt for mange af sine informanter i marken, fordi de enten bliver slået ihjel, arresteret eller begynder at arbejde for fjenden. Der tales i denne forbindelse om en historisk krise i forhold til alvorlige modstandere som Rusland, Kina, Iran og internationale, islamistiske terrororganisationer.

Disse for vestlige efterretningstjenester mistrøstige oplysninger bør nok ses i sammenhaeng med presseforlydender om mystiske, invaliderende sygdomme, der i vidt omfang er blevet påført CIAfolk flere steder i verden i de senere år. Symptomerne er svimmelhed, tab af hørelse, søvnforstyrrelser, problemer med koncentration, hukommelse og balance. Det amerikanske National Academy of Sciences siger i en rapport, at der mest sandsynligt er tale om angreb med mikrobølger. Amerikanske myndigheder har indledt en omfattende undersøgelse og retter isaer mistanken mod Rusland, men der savnes afgørende beviser.

De første, registrerede sygdomstilfaelde er fra 2016, og i 2017 blev et amerikansk konsulat i Kina ramt. I 2018 måtte et større antal amerikanere traekkes hjem som sygdomsramte fra ambassaden i Havana. Den 21. oktober 2020 kunne Berlingske berette, at et antal topledere i CIA er ramt, og at antallet af sygdomsramte er langt større end tidligere antaget. I sommeren 2021 rammes 20 medarbejdere ved USA’s ambassade i Wien.

Det må erkendes, at beviserne ligger i russiske og formentlig også kinesiske arkiver, men det synes berettiget at haevde den formodning, at efterretningsgrundlaget for de omfattende angreb på og tilbageslag for amerikansk efterretningsaktivitet meget vel i betydelig grad er blevet skabt af Edward Snowden. Ved sin afhopning til Rusland i 2013 blev han i vestlige medier markedsført og hyldet som en idealistisk whistleblower, der satte sig selv på spil for at beskytte godlidende, vestlige befolkninger mod deres egne, isaer amerikanske og engelske efterretningstjenesters totale overvågning. I Danmark var Berlingske, Politiken og Information ikke til at styre i troen på dette sandhedsvidne.

Ved den efterfølgende skadevurdering kunne amerikanske myndigheder opgøre, at han ved omfattende, målrettet indsats, herunder også ved svindel og bedrageri over for sine kolleger, havde stjålet 1,7 millioner dokumenter til sine russiske opdragsgivere. De omfattede dokumenter om efterretningspersonel, operationer, kommunikationssystemer, satellitsystemer, efterretningsnetvaerk og -samarbejde – alt til ubodelig skade for amerikansk og vestlig efterretningsvirksomhed.

Snowden er et russisk efterretningskup af verdenshistoriske dimensioner, hvilket ikke synes erkendt i vestlige medier, hvor overvågningsspøgelset slører klarsyn. Det tager år at oversaette, bearbejde og vurdere et sådant materiale, før det kan udnyttes operationelt. Det synes at ske i disse tider, hvilket bør bekymre. Et svaekket USA er ikke i dansk interesse.