Nyt Nationalmuseum skal løfte turismen

Danmark sakker bagud i konkurrencen om fremtidens turister. Fortaellingen om Danmark bør fylde mere i hovedstadens kulturtilbud, også som magnet for turister. Det mener syv ledende erhvervsprofiler fra turisme og handel samt direktøren for Nationalmuseet.

Hold op, hvor har vi savnet det. Den udstrakte hånd. Det store smil. Velkommen til Danmark!

Gennem de seneste 18 måneder har vi ganske ufrivilligt haft alle herlighederne for os selv, men nu begynder vi at kunne se frem til at byde turister velkommen til landet igen, med alt hvad der følger af indtryk, inspiration, arbejde og selvfølgelig omsaetning og dermed velstand for danskerne.

Men coronapausen har vaeret lang og udmagrende for turismeindustrien og de mange, der lever af at byde gaester velkommen. Vi er stadig ved at gøre tabene op, og vi ved endnu ikke, hvor lang tid der kommer til at gå, før livet på hoteller, restauranter og besøgssteder kommer til at ligne sig selv igen. Hvis det da nogensinde bliver helt som før.

Analyser viser, at i 2019 lagde over 12 millioner turister i hovedstaden sammenlagt ca. 51 mia. kr. i kasserne og sikrede på den måde ca. 60.000 fuldtidsjob. Men det er slet ikke utaenkeligt, at der fremover vil vaere et ”før” og et ”efter” corona, når vi analyserer fremtidens rejse- og forbrugsmønstre.

Vi forventer eksempelvis, at såkaldte ”baeredygtige rejseoplevelser”, der blandt andet bygger på destinationens autenticitet, vil få stigende betydning. Turisterne vil ganske enkelt interessere sig stadig mere for, hvilket samfund de besøger, mens de nyder vores mad og kultur. Vi danskere bliver så at sige en vigtig del af attraktionen i os selv – med vores kultur, vores historie og vores unikke samfundsmodel.

Det er en udvikling, vi som samfund er godt rustet til. For vi er faktisk mange steder i verden kendt for vores historie og samfundsmodel, der opfattes som unik. Jo laengere vaek, man kommer, desto staerkere står fortaellingen om det danske velfaerdssamfund med eksempelvis attraktive arbejdsforhold og levevis, som man i eksempelvis Asien eller USA kikker langt efter.

Det skal vi udnytte. Det gaelder isaer efter coronakrisen, hvor vi har brug for kulturelle fyrtårne, der har kraften til ”flytte noget”, skabe opmaerksomhed om Danmark og drive turismevaeksten på ny – ikke mindst med udgangspunkt i det unikke i det danske samfund. Det, som man skal rejse netop hertil for at opleve.

Men vi er desvaerre knap så forberedte, når det kommer til investeringer i netop kulturelle fyrtårne. Faktisk er vi lidt middelmådige på dette punkt, når man sammenligner med vores naboer.

I fire af de naermeste konkurrenter til København, nemlig Oslo, Stockholm, Berlin og Amsterdam, går det rigtig staerkt i disse år. En nylig analyse fra Nationalmuseet viser, at her investeres der i perioden 2013-26 over 35 mia. kr. i nyeller ombygninger af byernes mest kendte kulturinstitutioner. Det kommer vi utvivlsomt til at maerke herhjemme, hvis vi ikke tager konkurrencen alvorligt. Derfor er det ikke bare glaedeligt for os som danskere, men også meget afgørende for branchens og Danmarks langsigtede økonomi, at Nationalmuseet får mulighed for at realisere sine ambitiøse planer om at skabe et helt nyt ”Nationalmuseum 2030”.

I 2019 var 63 pct. af gaesterne på

Nationalmuseet internationale besøgende. For danske museer som helhed er niveauet ca. 30 pct. Nationalmuseet er altså et afgørende vindue til verden, og Nationalmuseets konsulentanalyser peger på, at fornyelsen og det deraf følgende stigende besøgstal vil have potentialet til at understøtte en årlig vaekst i omsaetningen fra turismen på op til ca. 1,4 mia. kr., svarende til et skatteprovenu på ca. 800 mio. kr.

Det er naturligvis ikke en udvikling, som fornyelsen af Nationalmuseet vil kunne skabe alene, men sammen med andre attraktioner i området i en såkaldt ”clustereffekt”, hvor interessen smitter af på tvaers, og den samlede attraktionsvaerdi stiger, når der investeres markant i udvalgte traekplastre.

Her er valget af Nationalmuseet rigtigt, for det er helt åbenlyst en af de få institutioner herhjemme, der har potentialet til at rumme hele nationens fortaelling i ét hus. Desvaerre er det ingen hemmelighed i branchen, at store dele af Nationalmuseet i dag fremstår både lukket på ydersiden og bedaget på indersiden, hvor en labyrintisk og ufleksibel arkitektur gør det umuligt at skabe de oplevelser, som et moderne kulturpublikum forventer. Potentialet for at skabe en kulturoplevelse af international klasse er derfor langtfra indfriet i dag. Ambitionen bør vaere, at vi får et Nationalmuseum i verdensklasse. Fordi det, vi har at fortaelle, er i verdensklasse. Et Nationalmuseum, som giver os selv som borgere mulighed for at forstå os selv i dag baseret på historiens udvikling. Og som udadtil tiltraekker turister og markedsfører Danmark med netop de fortaellinger om vores samfund og dets indretning, som gør os unikke og attraktive i en global sammenhaeng.

Desvaerre er det ingen hemmelighed i branchen, at store dele af Nationalmuseet i dag fremstår både lukket på ydersiden og bedaget på indersiden, hvor en labyrintisk og ufleksibel arkitektur gør det umuligt at skabe de oplevelser, som et moderne kulturpublikum forventer.

Her falder planerne om Nationalmuseet 2030 på et meget tørt sted. Et Nationalmuseum i denne vaegtklasse har også stor betydning for vores erhvervsliv. Både som en kilde til meningsfuldhed og faellesskabsfølelse, men også helt konkret, når virksomheder skal rekruttere og holde på god og dygtig arbejdskraft. Et nyt, levende og inviterende Nationalmuseum kan vaere med til at styrke Danmarks brand – både indad mod medarbejderne og udad mod kunder og konkurrenter.

Endelig kan selve byggeriet i hjertet af København, hvis det gennemføres som et visionaert baeredygtigt byggeri, vaere med til at understøtte den samlede branding af Danmark som en grøn nation. Den vision går hånd i hånd med museets planer om at skabe fleksible udstillingsrum, der gør det muligt at skabe dynamiske udstillingsoplevelser og aendre dem undervejs med brug af langt faerre ressourcer end i dag. En fleksibilitet, som desuden vil få afgørende betydning for kommende generationers mulighed for at tilpasse museet i forhold til fremtidige standarder for formidling.

En krise er også en taenkepause. Og hvis Danmark skal komme styrket ud af krisen, er det nødvendigt at taenke stort. Det har man gjort på Nationalmuseet, og med planerne om et nyt museum er der skabt grundlag for et afgørende løft i turisme- og oplevelsesøkonomien herhjemme. Det er fortiden, der skal arbejde for fremtiden – og det er ganske enkelt en god investering for os alle.