Forening vil have legaliseret brug af udenlandske rugemødre

Dare Danmark, der arbejder for lovliggørelse af surrogatmoderskab herhjemme, efterlyser en mere klar lovgivning. Socialdemokratiet er dog imod brug af rugemødre.

Det burde vaere nemmere for ufrivilligt barnløse par at benytte sig af udenlandske bureauer, som kan formidle kontakten til en rugemor. Og efterfølgende skal parrene have de samme rettigheder til f.eks. barsel, som foraeldre, der har fået børn på normal vis.

Det mener Dare Danmark, der arbejder for lovliggørelse af surrogatmoderskab i Danmark.

»Stod det til os, så skulle det på en eller anden måde legaliseres, hvis det foregår under ordnede forhold,« siger medstifter og naestformand, advokat Louise Traberg Smidt, Dare Danmark.

Hun henviser til en dansk sag, hvor en 38-årig kvinde begik groft bedrageri for i alt 459.000 kr. mod tre par, da hun lod dem tro, at hun ville vaere rugemor for dem og lod dem betale for fertilitetsbehandlinger. »Den falske rugemor« blev i fjor idømt et år og ni måneders faengsel for groft bedrageri og dokumentfalsk.

»Sagen er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå. Det var ikke sket, hvis man havde en mere fast regulering og screenede, hvem der skulle have lov til at vaere rugemor,« mener Louise Traberg Smidt.

Maend ringere stillet

Hun mener, at isaer homoseksuelle maend er dårligt stillet, fordi homoseksuelle kvinder selv – f.eks. ved inseminering – kan få børn og blive registreret som deres mødre.

»Vi har nogle regler om medmødre, hvor vi egentlig er et foregangsland, fordi to kvinder kan blive juridiske foraeldre til et barn på lige fod fra fødslen. Men det kan to maend, som har brugt en rugemor, ikke på tilsvarende vis,« forklarer naestformanden.

JP Aarhus bragte søndag en artikel om det aarhusianske aegtepar – Brian Reenberg og Kenneth Kattenberg – som efter flere års kamp for at få opholdstilladelse og faelles foraeldremyndighed over deres tre børn født af amerikanske rugemødre nu flytter til England.

Louise Traberg Smidt er familiens advokat i sagen, som ifølge hende til fulde illustrerer de svaere problemstillinger, der er på området.

»Brian Reenberg kan ikke opnå juridisk foraeldreskab, fordi der er en formodning om, at de har betalt rugemoren. Det rammer alle lige nu, og Højesteret har truffet en 4-3-afgørelse, så det var så snert, som de overhovedet kunne blive. I praemisserne opfordrede dommerne også politikerne til at se på det her,« siger Louise Traberg Smidt.

Anerkendes i Sverie

»Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol har også lavet en såkaldt advisory opinion, hvor medlemsstaterne bør lave en adgang til, at det, som de facto er familieforholdet også juridisk bliver det.«

Hun opfordrer de danske politikere til at skele til nogle af vores nabolande for at finde en bedre håndtering af borgere, som får børn ved hjaelp af udenlandske rugemødre.

»Brian Reenberg og Kenneth Kattenberg står på fødselsattesten, og det er også dem, som er foraeldre efter amerikansk ret. Det ville vaere praktisk, hvis man kunne få etableret den retsstilling, når man kommer hjem også.«

»Det gør man bl.a. i Sverige, hvor man heller ikke anerkender fødselsattesten, men man har et adoptionssystem, der gør, at man ret hurtigt kan bliver anerkendt som foraeldre, når man kommer hjem,« forklarer Louise Traberg Smidt.

Nul barsel

Desuden mener hun, at borgere, som har fået børn med hjaelp fra en rugemor, bør tildeles de samme rettigheder, som andre nybagte foraeldre har.

»De her foraeldre har ingen adgang til barsel. Helt grundlaeggende bør barsel følge barnet, for den går tabt, når rugemoren ikke benytter den,« fastslår hun.

Politisk ordfører for Radikale Venstre, Andreas Stenberg, Aarhus, er åben over for en tilretning af lovgivningen.

»Jeg vil undersøge, om vi ikke kunne have et sådant regelsaet, hvor vi anerkender børn af rugemødre, hvis det som her er sket under ordnede forhold,« siger han.

Ifølge Andreas Stenberg er Aarhus-familien havnet i en »lovgivningsmaessig gråzone«.

»Den måde, de har fået de børn på, er lovlig i USA. Der er ikke tale om udnyttelse af fattige kvinder i ulande,« fastslår Andreas Stenberg.

»Der er to mennesker, som har fået tre børn i den tro, at de begge kunne blive registreret som foraeldre. Pludselig går det op for dem, at det kan de ikke. Det er meget ulykkeligt,« mener han.

Rugemor er eneste vej

Andreas Stenberg mener desuden, at sagen afslører manglende ligestilling for homoseksuelle maend.

»Homoseksuelle kvinder kan jo få børn, men homoseksuelle maend har svaert ved det, fordi det er meget få lande, som accepterer adoption til homoseksuelle. Så en rugemor kan vaere den eneste vej, hvis man gerne vil blive foraeldre,« siger han.

Venstre er ifølge partiets social- og familieordfører, Marlene Ambo-Rasmussen, også parat til at se på homoseksuelles rettigheder i forhold til at bruge rugemødre – samt rugemødres rettigheder.

»Vores tilgang til den her problemstilling er, at vi gerne vil gå ind i det med et åbent sind i forhold til, om vi skal have aendret på lovgivningen,« siger Marlene AmboRasmussen.

»Det er klart, at der også skal kigges på de udfordringer, der er ved at vaere registreret som medfar eller medmor – reelt registreret

Medfar Brian Reenberg gynger med datteren Inge i haven. Som den danske lovgivning er nu, har han ikke de samme rettigheder i forhold til sine børn, som sin mand og børnenes biologiske far, Kenneth Kattenberg. Foto: Liv Møller Kastrup