Ny EU-lov truer vildtet i Dyrehaven
Marselisborg Dyrehave er et oplagt mål for en udflugt i efterårsferien. Men en ny EU-lov har vist sig at vaere en trussel mod havens hjortevildt.
Helge Daus skal lige hente sin knortekaep i den sølvgrå Nissan X-Trail.
I gamle dage brugte man bl.a. en stok som et statussymbol. I dag er stokken blot med i Marselisborg Dyrehave for at afvaerge, hvis en hjort kommer for taet på, konstaterer den nu 80-årige tidligere skovfoged i Aarhus og smiler skaevt.
Helge Daus besøger ikke Dyrehaven saerligt ofte. Han er jaeger og vil hellere ud i den »rigtige natur«. Han var her dog sidste år med sine børn og børnebørn, og skovområdet syd for Varna Palaeet er en oplagt destination for mange besøgende i efterårsferien. Perioden i oktober falder dog også sammen med dådyret og sikaens brunsttid. Den kombination kan fører til aggressive hjorte og angreb.
Vigtigt med forholdsregler
»ADVARSEL – PAS PÅ! Hjortene
er i brunst. De kan vaere aggressive,« står der på det gule advarselsskilt ved indgangen.
Denne søndag hersker dog efterårssol og idyl i Marselisborg Dyrehave. Dådyrene nød det gode vejr under bøgekronerne. En fuldvoksen hjort lå afslappet under et trae og tyggede drøv, mens besøgende gaester spadserede rundt mellem dåer og kalve. Men tag ikke fejl: En brunstig hjort kan sagtens finde på at angribe mennesker. Helge Daus understreger, at man ikke kan saette en dato på, hvornår perioden begynder, men den begynder omkring september og kan straekke sig til november.
Der er risici ved at bevaege sig rundt blandt sikaer og dådyr i brunst. De kan ganske vist virke tamme, men du kan ikke tage det vilde helt ud af dyrene, fortaeller Helge Daus. Derfor skal man holde øje med, om man stiller sig imellem en hjort og dens udkårne hind.
»Når de er i brunst, er de mere på vagt. Hvis du skraemmer hjorten, eller fanger den på et tidspunkt, hvor de føler, de skal forsvare, så kan den godt vise tegn til at ville bruge sit gevir. Den bevaeger måske hovedet, tramper lidt og rynker på naesen,« siger han.
Man skal taenke sig om
Derfor er det vigtigt at tage sig nogle forholdsregler. Det er en god idé at blive på stierne, undgå pludselige bevaegelser og at vende ryggen til dyrene. Afstand, opmaerksomhed og respekt er nøgleordene. Isaer når det kommer til fodring af dyrene, hvor det generelt er en god idé at undgå hjorte i brunst.
»I det øjeblik, den rejser sig efter at have taget din gulerod, skal du passe på. Får dens krone fat i dit tøj, bliver den bange, og så kan den finde på at stange dig. Eller hvis små børn kommer for taet på dyret, når det samler mad op. Det er desvaerre sket nogle gange,« forklarer Helge Daus, mens han spadserer forbi en far, der med haenderne ovenpå sin blå hue er i gang med at forklare sin datter, hvad en hjort bruger sit gevir til.
Men det kan meget vel vaere den sidste efterårsferie med mulighed for at besøge dyrene i Dyrehaven.
Forfaerdeligt for Aarhus
En ny EU-lov kraever nemlig, at alle hjortefarme samt dyrehaver under 50 hektar skal øremaerke deres dyr inden februar 2022. Det rammer bl.a. Marselisborg Dyrehave på 22 hektar.
Ifølge Helge Daus vil øremaerkning af dyrene for både personale og dyr vaere farligt og svaert at leve op til i praksis, hvilket i sidste ende kan betyde, at dyrene skal aflives. Bedøves dyrene, kan kødet ikke saelges bagefter, hvorfor det heller ikke er en mulighed.
»Det ville vaere synd. Det er måske lidt overdrevet med al den registrering, men omvendt er det godt at vide, hvor mange dyr der er, samt at have muligheden for at spore eventuelle sygdomme,« siger Helge Daus.
Han forklarer, at det ikke ville aendre noget ved biodiversiteten, hvis dyrene forsvandt fra parken. Det ville dog betyde noget for byen.
»Det ville vaere forfaerdeligt, hvis Dyrehaven blev nedlagt. Den er en stor ting for Aarhus og for utroligt mange mennesker. Også om vinteren, når folk kaelker herude,« siger Helge Daus.
Og det eksemplificeres tydeligt af de mange besøgende her midt i oktober. Martin Palm og Pernille Tipsmark er i Dyrehaven for at lufte deres to børn samt bedsteforaeldre. Parret fra Aarhus V mener, at det ville vaere sørgeligt og trist, hvis dyrene forsvinder.
»Når man bor i en by som Aarhus, er det jo ikke, fordi det vaelter med naturoplevelser. Det er jo også derfor, vi kommer herud. Man føler, at man er lidt vaek fra byen, og det er et dejligt sted.«
Det er Simon KjaersgaardAndersen, der har sine to børn med i Dyrehaven, meget enig i.
»Det ville vaere aergerligt. Der er jo nok en grund, til at EU har vedtaget det, men jeg synes, det ville vaere synd. Det er hyggeligt, og børnene elsker muligheden for at kunne komme så taet på dyrene,« siger han.