»Det er en dramatisk aendring ...«
i et land som Danmark, der ligger højt mod nord. Det kan maerkes på det lokale klima.
Der er højere temperaturer og mindre vind mellem husene i f.eks. Dragør, hvor der lae, og hvor solen kan komme ned mellem bygningerne. Klimaet i Ørestad få kilometer derfra er vaesentligt koldere.
Også Tom Nielsen peger på, at man bør gøre sig klart, at mikroklimaet omkring højhuse forandres.
»I Danmark har vi i forvejen ofte meget vind fra vest, vi har køligt klima og lave solvinkler en stor del af året. Vi bor langt mod nord, hvor der er mange barske vinterdage og kølige forårsdage. Derfor giver det god mening at bygge lavt og taet i Danmark. I gamle kvarterer som Latinerkvarteret i Aarhus passerer vinde over hustagene, og solen kommer ned til gaderne, fordi bygningerne har skrå saddeltage. Det er en bymodel, der giver mange små solåbne steder med lae. På samme tidspunkt kan der vaere skygge og meget vind ved siden at et højhus få hundrede meter derfra,« siger Tom Nielsen.
Hvad skal der til, for at det kan fungere med et højhus i en dansk provinsby?
»Det er faktisk svaert at svare på. Jeg har endnu til gode at se højhuse indplaceret vellykket i danske bymiljøer. Man skal i hver by i hvert fald tage en diskussion om, hvad det egentlig er, man får ud af, at byen skifter ham. Men der kommer flere højhuse i fremtiden. Den første sten er kastet, og kommunerne siger mange steder ikke nej til ejendomsudviklerne, som vil bygge højhuse.«
Jan Gehl kan ikke pege på ét højhus i Danmark, som er vellykket:
»Højhuse kunne man kalde den dovne arkitekts vaerk. Det er lettere at stable klodser oven på hinanden end at bygge de samme kvadratmetre i et lavere byggeri, hvor du skal tage hensyn til f.eks. indkigsvinkler og den slags.«
Men mennesker strømmer til Manhattan i New York og højhusene der. Kan det ikke vaere en kvalitet for en by at have mange højhuse?
»Mennesker tager ikke til Manhattan pga. højhusene, de søger mod Greenwich Village, Tribeca og Chinatown, hvor husene er lave, og hvor der derfor er hyggeligt og rart at vaere,« siger Jan Gehl.
»De borgmestre, som i disse år vil bygge højhuse, burde tage på studietur til Paris eller Barcelona. Det er meget dejlige byer, som er meget taet bebyggede, men det hele er klaret med bygninger på fem-syv etager.«
»En del af fremtiden«
Hos borgmestrene er der en erkendelse af, at højhusbyggerier ikke falder i alles smag.
Men i Silkeborg Kommune er det borgmester Steen Vindums (V) indtryk, at »der egentlig er flere og flere borgere, som synes, det passer godt ind«.
»Det deler vandene. Nogle synes jo ikke, at et højt hus er paent. Andre synes, det er ganske paent,« siger Steen Vindum.
Han kan se både fordele og ulemper ved at bygge højhuse. Men han kalder det »en del af fremtiden«. For ham haenger det sammen med behovet for flere boliger. Højhuse er ovenikøbet en klimavenlig måde at fortaette byen på, siger han.
»Silkeborg skal vel også udvikle sig. Jeg ved, at man i Herning også bygger højt. I Aarhus bygges der også enormt højt. Det deler også vandene helt vildt der. Man får aldrig en situation, hvor man kan lave noget, hvor alle bare klapper i haenderne og siger, de er glade,« siger Steen Vindum.
Dog understreger Steen Vindum, at det kommende højhus i Silkeborg er det sidste, der er planlagt for byen.
Silkeborg-borgmesteren er desuden uenig i kritikken af, at byrådet ikke har lyttet til indvendingerne. F.eks. bliver det kommende højhus lidt lavere efter en dialog med provstiet.
»Der har vaeret nogle helt saerlige udfordringer i forhold til, hvor højt vi kan bygge lige ved siden af kirken. Det fik vi en god dialog med provstiet om. Jeg tror, vi tog to eller tre etager af, og så sagde provstiet, at så kunne de også godt se sig selv i projektet,« siger Steen Vindum.
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra borgmesteren i Randers. I Ringkøbing-Skjern Kommune forsvarer borgmester Hans Østergaard (V) også, at byrådet har givet tilladelse til at bygge i højden i Videbaek. Ifølge borgmesteren bliver byggeriet i Videbaek lige så højt som tagryggen på plejehjemmet i byen.
»Når jeg synes, det er en god idé, er det, fordi der i bund og grund mangler boliger. Og det er en del af vores opgave at sikre det. Der havde selvfølgelig også vaeret andre muligheder i Videbaek,« siger han.
For borgmesteren er det vigtigt at understrege, at det er forkert, at nogle kalder byggerierne for højhuse, da det retteligt er etagebyggeri.
»Det er da ikke sådan, at jeg ikke kan forstå, at de naboer godt kan have bekymringer for, hvad det vil betyde for dem. Det kan jeg godt forstå. Sådan er det med al fremdrift i øvrigt,« siger han.
Fortsat fra forrige side
Har I ikke plads nok til at bygge lavt i stedet for at fortaette byerne ved at bygge højere?
»Nu er erfaringen så også, at der er en del mennesker, der gerne vil bo bynaert inde i byen i stedet for i et parcelhusområde, der ligger laengere vaek fra byen. Der har vist sig stor interesse for det projekt her, og derfor har vi fundet, at det er en god idé. Men det er da både og. Der bliver også bygget på traditionelle byggegrunde i Videbaek,« siger borgmesteren.
Direktør for boligforeningen Bomidtvest Per Dyhr Jensen understreger, at der er lavet skyggediagram for byggeriet i Videbaek, og »det hele er der taget højde for i lokalplanens bestemmelser, som er godkendt«.
»Det er byudvikling, der skal til, for at tiltraekke borgere. Og der er efterspørgsel efter det her. Folk vil gerne bo der,« siger han.
Flytte fra byen?
I Videbaek sidder Birthe Jensen og Tina Lynderup tilbage med hver deres overvejelser om at flytte. Men som Birthe Jensen siger:
»Det kan vi da ikke nu.«
»Vi har snakket om det. Men vi tror, at vores hus er faldet i vaerdi ved det,« siger Tina Lynderup.
Birthe Jensen understreger, at »det er slet ikke, fordi vi ikke vil vaere med til, at Videbaek skal udvikle sig«. Det er en skøn by, tilføjer Tina Lynderup.
»Vi har begge boet her i så mange år. Det skal også bare vaere rimeligt,« siger Tina Lynderup.
»Ja, vi er faktisk tre, der bor i vores foraeldres huse her ned ad vejen. Det er, fordi det er et dejligt område,« siger Birthe Jensen.
»Eller, det har vaeret et dejligt område.«
De eneste, der har en fordel ud af et højhus, er dem, der bor på de øverste etager, og som får en god udsigt. Alle andre skal se på det og leve med det i mange generationer frem. JAN GEHL, ARKITEKT OG BYPLANLAEGGER