EU truer Polen med at tage skrappe sanktioner i brug
Det får konsekvenser, at Polen bryder med EU-retten, lyder truslen. Polens regeringschef advarer EU mod forskelsbehandling.
To gange forlod Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, sit modersmål for at slå over i engelsk, da han tirsdag talte i Europa-Parlamentet. Begge gange for at diskutere med formanden, om hans taletid var udløbet eller ej.
Det var den ifølge uret, men Morawiecki fik lov til at tale ud, så han ikke bagefter skulle kunne sige, at han ikke havde haft mulighed for at blive hørt.
Ud over de ekstra minutter, 35 blev det til i alt, havde den polske regeringschef ikke megen medvind i parlamentet, hvor medlemmer på tvaers af partifarver og nationaliteter lod kritikken hagle ned over dagens gaest.
Torsdag og fredag skal Morawiecki til topmøde med de 26 andre stats- og regeringschefer i Bruxelles, og også her kan han komme i skudlinjen. Årsagen er, at den polske forfatningsdomstol tidligere på måneden slog fast, at EU-traktaten ikke er kompatibel med den polske forfatning. Med andre ord: EU-retten står ikke over polsk ret.
Tre trusler
Det opfattes bredt som et alvorligt angreb på unionens fundament. EU-retten er nødt til at have forrang frem for national ret, hvis faellesskabet skal fungere. Og det har alle EU-borgere, også polakker, ret til, lyder det fra EU-ledere som kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
»Vi kan ikke, og vi vil ikke tillade, at vores faelles vaerdier bliver bragt i fare. Kommissionen vil handle,« sagde hun og truede med tre veje at gå herfra:
Den omstridte afgørelse kan indbringes for EU-Domstolen i en sag om traktatbrud.
Den anden vej er at ramme Polen på pengepungen. Enten ved at begraense landets generelle EU-støtte eller ved ikke at godkende Polens ansøgning om 268 mia. kr. fra EU’s covid-genopretningsfond. I begge tilfaelde kan pengene tilbageholdes, hvis retssystemet ikke fungerer uvildigt.
Endelig er der det tredje våben:
»Det er artikel 7-proceduren. Det er det kraftfulde våben i traktaten. Og vi er nødt til at vende tilbage til det,« sagde von der Leyen.
Artikel 7-proceduren kaldes ”atomvåbnet” i EU-regi, fordi 26 enige lande kan
begraense det sidste lands stemmeret. I denne sammenhaeng støtter Ungarn imidlertid Polen, hvilket gør det svaert at se den nødvendige enstemmighed.
Uacceptabel straf
Morawiecki gik hårdt til modangreb og advarede EU om at skabe »første- og andenklasses medlemslande«.
»Vores borgere spørger, hvorfor EU-institutionerne traeffer forskellige beslutninger og afgørelser over for forskellige lande. Vi ser adskillelse af nye og gamle, svage og staerke medlemslande. Vores borgere er ikke blinde og døve,« sagde han.
Polen mener, at også andre EU-lande har haft afgørelser, hvor deres nationale forfatninger er blevet sat over EU-retten.
»EU-lov har forrang inden for de områder, hvor vi har givet den kompetence. Men den højeste lov i EU er den nationale forfatning,« sagde premierministeren.
»EU er den staerkeste politiske og økonomiske organisation i historien. Men EU er ikke en stat,« sagde han og kaldte det »uacceptabelt at tale om finansielle straffe«.
»Vi må afvise den slags trusler som afpresning,« sagde Morawiecki.
Det lagde dog ikke en daemper på parlamentarikere som den borgerlige Sean Kelly fra Irland:
»Jeres land modtager fire gange så mange penge fra EU, som I betaler. Taenk over det, hr. premierminister. For borgerne i resten af Europa kan måske blive traette af den måde, I opfører jer på.«
Udenrigsminister Jeppe Kofod siger til Ritzau, at »den her polske dom saetter spørgsmålstegn ved nogle helt fundamentale principper for EU-samarbejdet og skaber tvivl om domstolenes uafhaengighed«.