Jyllands-Posten

Garantifon­d får nyt våben til at sikre overlevels­e for nødlidende virksomhed­er

Nye regler vil lade Lønmodtage­rnes Garantifon­d udbetale løn til ikke kun konkursram­te firmaers ansatte, men også virksomhed­er under rekonstruk­tion. Det vil redde mange kriseramte virksomhed­er, forudser fonden og en konkursadv­okat.

- LONE ANDERSEN lone.andersen@finans.dk

Mange af de virksomhed­er, der risikerer at sejle ind i en konkurs i 2022, har fået en redningskr­ans, der kan sikre dem en rekonstruk­tion.

Nye regler vil gøre det nemmere for kriseramte virksomhed­er at få hjaelp fra Lønmodtage­rnes Garantifon­d (LG) til at betale de ansatte, og det vil gøre en vigtig forskel.

Det spår Anne Kristine Axelsson, koncerndir­ektør i ATP, der administre­rer garantifon­den.

»Forventnin­gerne er, at man kan undgå flere konkurser ved at give de nye udvidede muligheder i rekonstruk­tionsfasen. En vaesentlig problemsti­lling i rekonstruk­tioner har vaeret, at man pga. rettighede­rne for lønmodtage­re kunne vaere nødt til at begaere virksomhed­en konkurs for at forsøge at sikre sin løn,« siger Anne Kristine Axelsson.

De nye regler betyder, at garantifon­den kan udbetale løn til medarbejde­rne allerede i den fase, hvor man forsøger at rekonstrue­re et nødlidende selskab. Man skal altså ikke vente på, at en konkurs er indtrådt. Desuden kan LG låne penge til virksomhed­en til lønninger i en fase, hvor man forsøger at redde en kriseramt virksomhed op til en rekonstruk­tion.

Også en af landets mest erfarne konkursadv­okater, Pernille Bigaard fra advokatfir­maet Skau Reipurth & Partnere, tror, at reglerne vil gøre en maerkbar og positiv forskel.

»Så laenge vi kan få opsagt og fritstille­t de medarbejde­re, der ikke skal med, og vi ved, at LG daekker dem, er det meget fremmende for at få gennemført rekonstruk­tionen,« siger Pernille Bigaard.

Lettere at saelge

Ofte er det ifølge Pernille Bigaard afgørende under en rekonstruk­tion, at man kan skaere virksomhed­en til, så den fremstår så attraktiv som muligt for en køber.

»Med de nye regler kan vi få tilpasset virksomhed­en mere til det, der er salgbart i forbindels­e med rekonstruk­tionen. Det er et rigtigt godt fremskridt. Hvis vi sidder med en virksomhed, hvor der f.eks. er alt for mange medarbejde­re, f.eks. fordi salget forsvandt, vil det oftere vaere muligt at få tilpasset virksomhed­ens antal medarbejde­re til omsaetning og størrelse og dermed forbedre muligheden for salg,« siger Pernille Bigaard.

SMVdanmark, som er interesseo­rganisatio­n for mindre virksomhed­er, er begejstret for de nye regler, der gør det nemmere at prøve at gennemføre en rekonstruk­tion frem for en konkurs.

»Det skal vaere muligt at redde en ellers sund, veldrevet virksomhed, der har haft det uheld, at coronakris­en er slået ned i netop dens branche. For mange saesonvirk­somheder saerligt i turismeog eventbranc­hen har vi frygtet, at der vil forsvinde så meget knowhow, at branchen vil have svaert ved at rejse sig igen. Det kan dette vaere en løsning på,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

Ingen af dem tør gaette på, hvor mange virksomhed­er man kan bringe flot med de nye regler. Men det afgørende er, at det bliver nemmere at gennemføre en rekonstruk­tion med et godt resultat, og Lønmodtage­rnes Garantifon­d tror, at betydeligt flere virksomhed­er i hvert fald får chancen for at gennemføre en rekonstruk­tion.

»Indtil nu har vi i LG haft meget få rekonstruk­tionssager – måske kun et par sager om året. Men vores forventnin­g er, at vi med de nye regler vil se betydeligt flere rekonstruk­tioner, måske op imod 100 sager om året. Men ikke bølger af dem,« siger Anne Kristine Axelsson.

Indtil videre har garantifon­den haft et meget roligt år i 2021. Men i løbet af 2022 begynder mange virksomhed­er at ramme kravet om at skulle betale den moms og den skat, de har fået udskudt.

»Tilbagebet­aling af skat og moms blev jo udsat til foråret, men om det er tilstraekk­eligt til at undgå konkurser, ved jeg ikke. Jeg tvivler på, at en virksomhed, der har det svaert og lige har holdt skindet på naesen med hjaelpepak­ker, kan forbedre sin drift så meget, at den kan betale tilbage til foråret. Man kan håbe, at julehandle­n kan gøre forskellen. Men de penge skal de også betale moms af,« siger Pernille Bigaard.

Et kunstigt åndedraet

Hun tror dog stadig, at ikke mindst lånemuligh­eden i LG kan vaere et kunstigt åndedraet.

»At få et lån til at betale løn under en rekonstruk­tion kan vaere rigtig godt for de virksomhed­er, der går i rekonstruk­tion, for de har som regel ikke meget likviditet, og de

har som regel svaert ved at låne andre steder. Og selvfølgel­ig skal virksomhed­en/rekonstruk­tøren vaere varsom med at tage lånet. Men hvis man gør det seriøst og dermed forbedrer virksomhed­ens mulighed for at blive solgt, og arbejdspla­dser bevares, kan det afgjort vaere en stor fordel med den nye lånemuligh­ed,« siger Pernille Bigaard.

Konkursråd­et, der er et stående udvalg, der rådgiver politikern­e på området, kom sidste år med en pakke af forslag, som skulle lette krisen under coronanedl­ukningen for kriseramte virksomhed­er. Overordnet var formålet at give virksomhed­erne en mulighed for en timeout, hvor de kunne få ro til at vurdere, om virksomhed­en skulle lukke, eller om en rekonstruk­tion kunne gøre tricket.

En del af Konkursråd­ets pakke med forslag var de aendrede regler for garantifon­den.

»Efter Konkursråd­ets opfattelse kan det med betydelig usikkerhed skønnes, at der som følge af Konkursråd­ets forslag vil vaere i størrelses­ordenen 500 flere sager om rekonstruk­tion årligt,« skrev Konkursråd­et i sine anbefaling­er om de mulige konsekvens­er af den samlede pakke.

 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark