BLÅ BOG: CHRISTIAN WYLONIS
rer oveni de allerede 80 mio. kr., som virksomheden tidligere har hentet.
Virksomheden er størst i USA, hvor Christian Wylonis selv er bosat, og platformen har omkring 130.000 virksomheder repraesenteret og naesten 2 mio. brugere.
Den nye investering skal bruges til at skalere virksomheden, som i dag taeller 50 ansatte – 35 i New York og 15 i København.
Fremtiden ser på den måde lys ud, erkender Christian Wylonis, men med sit kendskab til at selv umiddelbare succeser kan smuldre, har han altid indlagt et forbehold.
Han har forliget sig med, at det er en del af livet som ivaerksaetter, at der er en overhaengende trussel for, at det hele smuldrer igen.
»Jeg begår fejl hele tiden. Monsterstore fejl. Men hver eneste ville jeg begå igen, fordi det er fejlene, der gør, at man udvikler sig. Det lyder som en kliché, men det er jo rigtigt, at det er fejlene, der gør, at jeg sidder her i dag,« siger Christian Wylonis.
Det handler om at bruge fiaskoerne til at blive klogere, forklarer han.
»Det var på grund af Unibar, at vi fik bygget et virkelig godt team i Fitbay og kunne rejse over 2 mio. dollars. Mens den fejl, vi begik i Fitbay, var at skalere alt for hurtigt, fordi vi netop var så gode til at tiltraekke folk, og fik bygget virksomheden for stor, før vi egentlig var klar produktmaessigt og derfor løb tør for penge.«
Seks svaere måneder
Da Fitbay lukkede, tog det hårdt på Christian Wylonis, der i første omgang rejste til San Fransisco og blev driftsdirektør for Vivino.
»Jeg havde virkelig svaere seks måneder. Der er en del skam forbundet med at måtte lukke en virksomhed. Vi havde jo vaeret i medierne som en succes og gik ud med store armbevaegelser. Men det vaerste var helt klart, at vi skulle fyre folk, som vi havde planer og drømme sammen med. Det er ikke en fed fornemmelse, at man føler, at man lader folk i stikken.«
Derfor betyder det, at han accepterer fejl som en del af rejsen, ikke, at han omvendt er ligeglad, hvis han en anden gang må dreje en nøgle om, forklarer Christian Wylonis.
»Man kan blive bedre til at ansaette og skabe strategi. Men jeg tror aldrig, at man bliver vant til at fejle eller gå konkurs. Det er noget, man er nødt til at vaere villig til at risikere. Og det tror jeg også, at jeg teoretisk er klar til med The Org,« siger han.
»Jeg ved, at hvis det sker, så får jeg sikkert en depression. Men den chance er jeg nødt til at tage. Jeg ved ikke, om det er en unik ting for ivaerksaettere.«
Er det en drøm om det store salg en dag, som holder dig til ilden?
»Nej. Vi har ingen planer om at saelge. Det driver både Andreas og mig at bygge noget stort, som kan aendre verden – det lyder som en kliché, men vi er ikke drevet af pengene. At vi rejser penge er for os mere en anerkendelse af, at vi gør det godt.«
Hvad driver dig så?
»Det kan komme til at lyde selvoptaget, men vi vil jo gerne markere os i verden. Og blive anerkendt for at have bygget noget, som rigtig mange mennesker gerne vil bruge og synes godt om.«
Christian Wylonis fik idéen til The Org, da han i det amerikanske techmedie The Information laeste, hvordan Airbnb var organiseret. En artikel, som gik viralt på flere sociale medier og for ham signalerede et stort behov for mere indblik forskellige virksomheders organisationer.
Idéen er, at virksomheder kan bruge The Org til at rekruttere nye folk og samtidig sørge for, at en organisation arbejder bedre sammen, fordi alle simpelthen ved, hvem der er hvem.
Det har hele tiden vaeret planen at sigte mod et globalt marked, forklarer Christian Wylonis, der selv er søn af en amerikansk far og dansk mor.
»Jeg har gået på internationale skoler hele livet og har altid taenkt meget globalt. Det ser jeg bestemt som en fordel som ivaerksaetter. Jeg drømmer ikke om at skabe en virksomhed, der klarer sig godt i Danmark. Vi går efter hele verden.«