I Bogense fortalte aerlig borgmester, hvordan magten købes med poster
Der er store – og stigende – summer i spil i de natlige dramaer om, hvem der skal blive borgmester.
Jeg vidste det nok godt.
Når stemmerne er talt op til et kommunalvalg, begynder spillet om, hvem der kan samle et flertal bag sig og blive borgmester, og her er en afgørende faktor tit, hvem der kan tilbyde de bedste poster som betaling for støtten.
Jeg havde imidlertid ikke regnet med at skulle høre det så aerligt og eksplicit, da vi besøgte Bogense for at tale med den nordfynske borgmester, Morten Andersen (V), om en helt anden historie: valgreglerne, som skaevdeler magten på maerkvaerdig vis i Danmark. På Nordfyn fik Venstre et absolut flertal af mandaterne i 2017, selv om vaelgerne ”kun” gav partiet 40,1 pct. af stemmerne.
Men Morten Andersen erklaerede, at han var blevet borgmester alligevel, selv hvis Venstre ikke havde haft flertallet alene. Det havde bare kostet »en passende indflydelse« til Liberal Alliance og De Radikale, som var gået sammen med Venstre i et valgforbund.
V-borgmesteren forklarede, at passende indflydelse ikke handlede om politik, nej, det handlede »oversat til dansk«, som han sagde, om udvalgsformandsposter. Den slags tjanser, som kan udløse et ekstra vederlag på omkring 230.000 kr. på Nordfyn oven i den faste grundløn på ca. 100.000 kr. til alle byrådsmedlemmer.
Morten Andersen fortsatte og fortalte, at der faktisk blev tildelt poster til den radikale og liberale spidskandidat på Nordfyn, på trods af at de ikke blev valgt ind og ikke var nødvendige for at skaffe et flertal. LA’eren bestred en formandspost i et energiselskab, som gav 140.000 kr. i 2018. De Radikale fik en bestyrelsespost i et vandcenter til 50.000 kr.
»Det var Venstre, der gav dem og sagde tak for støtten,« forklarede han.
Andre nordfynske politikere sagde det samme uden blusel. Støtte koster poster.
Det er store summer, der er på bordet i det spil, og beløbene er steget de seneste år. Ifølge en analyse fra den borgerlige taenketank Cepos var der så meget kød på de såkaldte ben i de kommunale selskaber, at det beløb sig til 37,2 mio. kr. i 2015. En stigning på 64 pct. ift. 2007.
Oven i det kommer pengene for byrådsposterne til dem, der kan blive udvalgsformaend, naestformaend eller få saede i flere udvalg. Loven siger, at den slags vederlag tilsammen højest må summe op til x gange borgmesterens løn. X-tallet afhaenger af kommunens størrelse, men på Nordfyn ligger loftet på 245 pct. Når Morten Andersen får knap 1 mio. kr. om året, er der altså 2,45 gange så mange penge i puljen at bruge på vederlag.
Også denne pengestak er vokset. I 2016 aftalte Folketinget at haeve borgmestrenes løn med 31,4 pct., fordi den ikke var justeret siden 1994. Og når borgmestervederlaget steg, voksede også puljen, som byrådet kan fordele mellem sig selv.
Overrasket spurgte jeg Morten Andersen, om det virkelig kun handler om poster og ikke politik i de konstitueringsforhandlinger, der også kaldes de lange knives nat, fordi det ofte haender, at et parti billedligt talt rygdolker den ene borgmesterkandidat, fordi en anden bejler har tilbudt noget bedre.
»Jeg tror faktisk, at jeg har til gode endnu at skulle give den første politiske indrømmelse, til trods for at jeg har siddet som borgmester i 12 år,« svarede han.
Morten Andersen medgav, at det egentlig var lidt maerkeligt, at dem, der har holdt ham ved magten gennem årene, ikke har stillet politiske krav til gengaeld:
»Jo, det er det da, når man taenker på, hvilket ansvar vi har som kommunalpolitikere. Og hvilken indflydelse vi rent faktisk kan udøve.«
Overrasket spurgte jeg Morten Andersen, om det virkelig kan passe, at det kun handler om poster og ikke politik.