Sikkerhedsrådet hasteindkaldt efter affyring af nyt ballistisk missil fra en nordkoreansk ubåd

Som en foreløbig kulmination på en stribe prøveaffyringer har Nordkorea testet et nyt ballistisk missil fra en ubåd. Det satte gang i FN.

FN’s Sikkerhedsråd blev onsdag hasteindkaldt, efter at Nordkorea har affyret et ballistisk missil fra en ubåd. Det følger en stribe prøveaffyringer af missiler og raketter i de seneste par måneder efter en laengere pause.

Nordkorea er underlagt omfattende FN-sanktioner, der blandt andet forbyder prøveaffyringer af ballistiske missiler og atomprøvespraengninger, men hidtil har regimet ignoreret verdensorganisationens forsøg på at begraense landets militaere kapacitet. Det ventes ikke, at Sikkerhedsrådet kommer frem til andet denne gang end en skarp fordømmelse. Nordkorea er staekket af en så bred sanktionspolitik, at det reelt er umuligt at ivaerksaette flere virkningsfulde straffeforanstaltninger.

Den samme ubåd

Det seneste missil blev ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA affyret fra en ubåd, der også blev brugt for fem år siden.

»Prøveaffyringen af den nye type SLBM (SubmarineLaunched Ballistic Missile) skete fra det samme ”8.24 Yongung”-fartøj, hvorfra det første ubåds lancerede strategiske ballistiske missil succesfuldt blev affyret for fem år siden,« skriver bureauet.

Japanske militaere kilder oplyser, at missilet fløj 600 km og nåede en maksimumhøjde på 50 km, inden det styrtede ned i Det Japanske Hav uden for Japans økonomisk zone.

Nordkorea har siden august gennemført en raekke prøveaffyringer af forskellige missiler i forskellige sammenhaenge. Blandt andet en højt profileret affyring fra en togvogn som en demonstration af, at det nordkoreanske forsvar ikke kan lammes blot ved at angribe baser og kendte affyringsramper.

Testen fra ubåden tilhører samme kategori. De hurtigtgående missiler er i forvejen svaere at opfange, og det bliver selvsagt endnu vanskeligere, hvis de kan affyres fra ukendte positioner i verdenshavene.

Varm linje genoprettet

Det står ikke klart, hvorfor Nordkorea netop nu har speedet sine testprogrammer op. Internationale eksperter vurderer, at det haenger sammen med, at intet har bevaeget sig i forholdet til omverdenen siden det amerikanske praesidentskifte.

Joe Biden har endnu ikke eksekveret på sin strategiske udmelding om at søge at forbedre forholdet til Nordkorea for at daempe spaendingen i regionen.

Sydkoreas praesident, Moon Jae-in, har prøvet at skabe en ny platform for samtaler, men det er hidtil blot endt i den traditionelle zigzagkurs nordfra.

For eksempel lykkedes det i august at få genoprettet den direkte varme linje mellem lederne i Seoul og Pyongyang. Den blev kort efter afbrudt af Nordkorea som reaktion på Sydkoreas deltagelse i en flådeøvelse med USA – hvorefter den atter blev etableret for to uger siden.

Forude lå et mislykket topmøde mellem nord og syd i 2020. Nordkorea reagerede dengang på de fejlslagne forhandlinger ved at spraenge et graensekontor i luften. Det var blevet bygget for at fremme kommunikationen. Senere blev også den varme linje og al anden kommunikation afbrudt – indtil genoptagelsen i august.

Møde i USA

Affyringen skete naesten samtidig med et møde om Nordkorea-situationen i Washington på højeste embedsmandsniveau.

I mødet deltog USA’s saerlige Nordkorea-repraesentant Sung Kim, chefen for det japanske kontor for Asien og Oceanien, Takehiro Funakoshi, og Sydkoreas saerlige repraesentant for Koreahalvøen, Noh Kyu-Duk.

Mødet mundede ikke umiddelbart ud i et større gennembrud. Den japanske presse citerer blot regeringskilder for, at parterne vil fortsaette de diplomatiske anstrengelser for at arbejde med Nordkorea og arbejde frem mod en styrkelse af den »regionale afskraekkelse«.