Alle forsøger at få noget godt ud af energikrisen
Nogle vil bruge de høje gaspriser til at få bremset den grønne omstilling, andre til at få mere atomkraft. Torsdag laegger EU’s regeringschefer arm om sagen.
Frasen om »aldrig at lade en gå krise gå til spilde« tilskrives ofte Winston Churchill, da han søgte efter de konstruktive muligheder i Anden Verdenskrigs ruiner.
Pointen lever stadig i bedste velgående, således også når det gaelder de høje priser på naturgas, der driver en energikrise i store dele af Europa. Forud for en diskussion af krisen på torsdagens EU-topmøde vaelter det med bud på, hvad krisen skal bruges til.
Prisernes stigning skyldes, at en raekke faktorer har ramt Europa samtidig. Blandt dem er, at den globale efterspørgsel på naturgas er høj på grund af genstart af økonomien efter pandemien. En kold vinter sled på Europas gaslagre og blev fulgt af en varm sommer, der trak gas til strøm til aircondition. Mindre blaest end vanligt har svaekket vindmøllers el-produktion, så der er mere brug for gas.
Dertil kommer, at en del EU-lande ikke har indgået langtidskontrakter. De betaler derfor den såkaldte spot price, der aendrer sig hele tiden – for tiden mest opad. Naturgas koster i dag fem gange så meget som for et år siden. I mandags steg prisen f.eks. 18 pct., da Rusland på en auktion endnu engang undlod at booke ledig kapacitet i Ukrainske rørledninger. Der kommer ingen hjaelp til Europa fra Vladimir Putin.
Kombineret med den aktuelle krise i den globale vareforsyning truer energikrisen med at svaekke Europas økonomiske opsving efter pandemien.
Det hører med, at stigningen i gasprisen sker fra et historisk lavt niveau i 2020. Og at f.eks. Den Europaeiske Centralbank tror, at det går over igen. Men naeppe før vinteren er slut. Bliver den kold, kommer det til at gøre rigtig ondt. Det er op til hvert enkelt EU-land at lindre de aktuelle lommesmerter for borgere og erhvervsliv. Men i forhold til den laengere bane har krisen åbnet en politisk kampplads, som også vil praege EU-topmødet, hvor alle vil udnytte krisen som argument for egne mål.
Atomkraft og vindmøller
Tilhaengerne af atomkraft som Frankrig og Slovakiet mener, at krisen viser, at netop den energikilde skal styrkes og udbygges for at mindske afhaengigheden af naturgas – saerligt den, der importeres til Europa.
Samme logik har vindmølle-folket, blot med flere møller som mål i stedet for flere reaktorer.
EU-Kommissionen er i front for det hold, der taler for, at krisen er et argument for at booste den grønne omstilling, så Europa bliver mindre afhaengig af naturgas fremover.
Som led i en større klimapakke har Kommissionen foreslået en stor klimapakke med navnet »Fit for 55«, som krisen viser nødvendigheden af. Når man ikke laengere bruger fossil naturgas, skal man jo ikke laengere betale for den, lyder logikken her.
Stik modsat ser Polen, Ungarn og Tjekkiet på sagen. En del af ”Fit for 55” er en udvidelse af EU’s system med kvotehandel (ETS), hvor der betales for kvoter til at udlede CO2, så der fremover også skal betales for udledning fra biler og boligopvarmning. Men det er der ikke råd til, når priserne på naturgas allerede nu er tordnet op, mener de tre lande.
»ETS-systemet må aflyses eller suspenderes. Priserne vil stige hver dag, hvis ikke den dumme plan bliver trukket tilbage,« sagde Ungarns Viktor Orban for nylig.
Før topmødet har Polen skrevet til de andre lande, at Fit for 55-pakken må gennemgås for »alle elementer, der kan have en negativ effekt på energiprisen og overveje deres revision eller udsaettelse«.
»Der bør laegges saerlig vaegt på revisionen af ETS,« skriver polakkerne.
Nord Stream 2 vil hjaelpe
De største Putin-høge i Europa mener, at prisstigningerne er hans skyld, fordi han holder igen med leverancerne. De vil bruge de højere gaspriser som grundlag for at skaerpe Europas position over for Moskva.
På samme måde vejrer modstanderne af Nord Stream 2 morgenluft i bestraebelserne på at få rørledningen bremset.
Den er endnu ikke endelig godkendt. Modstanderne mener, at ledningen vil øge gasforbruget og dermed Europas afhaengighed af energikilden.
Omvendt lyder det fra Moskva, at jo før, gasledningen bliver godkendt i Europa – tyske og EU-myndigheder ventes at afgøre sagen i starten af 2022 – des før vil Rusland hjaelpe Europa.
»Hvis vi kunne øge leverancer via den rute, så ville det substantielt lette spaendingerne på det europaeiske energimarked. Men det kan vi ikke endnu på grund af administrative barrierer,« sagde praesident Putin i sidste uge.
Tilbage i Europa lyder der fra Spanien et ønske om at bruge krisen som afsaet til en mere grundlaeggende gennemgang af EU’s regulering af energisektoren. Frankrig har talt for en ny model for prissaetning af elektricitet.
Begge lande ser også krisen som argument til at udbygge EU-samarbejdet med faelles indkøb og opbygning af gaslagre. Også fra Baltikum bliver der talt om at styrke det indre marked for energi.
Udfordringen for EU’s regeringschefer bliver ikke mangel på idéer. Naermere at finde faelles fodslag i et felt med mange nationale dagsordener.