Mette Frederiksens »aerlige« svar i Indien understreger verdens fortsatte problem

Den globale vaccinefordeling er fortsat skaev. Saerligt Afrika mangler vacciner, men også udviklingen i en anden region taettere på Danmark vaekker bekymring, siger professor i global sundhed Flemming Konradsen.

Da Mette Frederiksen i sidste uge deltog ved et arrangement om grøn energi og danske klimamål under sit statsbesøg i Indien, blev hun uventet spurgt til en anden dagsorden: Danmarks vaccinenationalisme.

En tilhører i forsamlingen ville ifølge Ritzau vide, hvordan statsministeren på den ene side kan rose faelles ansvar og samarbejde, når det kommer til den grønne dagsorden, men ikke når det kommer til den globale vaccinefordeling.

»Når man er statsminister, så er ens første ansvar ens egen befolkning. Som jeres egen premierminister siger: nationen først.«

Mette Frederiksens ord henleder på ny opmaerksomheden på den skaeve vaccinefordeling, verden stadig befinder sig i, 10 måneder efter de første godkendte vacciner begyndte at blive stukket i armene på rige landes borgere.

I Danmark er 75 pct. af befolkningen i dag faerdigvaccinerede, og vi taler stort set ikke om vacciner mere. Men for millioner af mennesker i andre dele af verden er vacciner mod den dødelige sygdom fortsat en mangelvare.

I et land som Indien er det kun 20 pct. af den over 1,3 mia. store befolkning, der er faerdigvaccineret. Men landet er langtfra det sted i verden, hvor vaccinetempoet er mest traegt.

Verden er delt i to

Ser man på et verdenskort, er det mest af alt det afrikanske kontinent, som springer i øjnene med sine manglende vaccinationer. Og – måske lidt mere overraskende – halter også Østeuropa efter.

»Verden er delt i en vaccineret og ikkevaccineret del, hvis man skal vaere helt grov,« konstaterer Flemming Konradsen, professor og leder ved afdeling for global sundhed ved Københavns Universitet.

Da Jyllands-Posten beder ham om at give en status på den globale fordeling af vacciner, fremhaever han indledningsvis det faretruende i, at der selv inden for Europas graenser er så store forskelle i andelen af vaccinerede borgere.

»I Vesteuropa går det rigtig godt, men desvaerre ser det anderledes ud i Østeuropa. Landene her mangler ikke adgang til vacciner, faktisk er der overflod, men vaccinerne kommer ikke i armene på folkene,« siger han og fremhaever bl.a. lande som Rumaenien, Bulgarien, Ukraine, Vestbalkan mfl.

»Det er et problem, fordi flere af landene er medlem af EU og ligger taettere på Danmark. Vi er ikke i hus med indsatsen her, for når daekningen er så lav, går det ikke kun ud over sundheden, men også de afledte effekter som turismen, migrantarbejderne, økonomien og forsyningskaeder,« siger Flemming Konradsen.

Større produktion, men …

Én ting er at overbevise folk om at få vaccinen, hvilket i nogle lande har vist sig at vaere vanskeligere end i andre.

En anden vaesentlig del er produktionen af vacciner. Med Flemming Konradsens ord er der kommet »mere fut« under produktionskapaciteten, og den internationale sammenslutning af farmaceutiske producenter forventer, at vaccineproduktionen ved årets udgang kan nå op i omegnen af 12 mia. doser.

»Men det helt klare problem er, at fordelingen er så skaev. Både G20 og G7 har lovet at donere rigtig mange doser (til verdens fattige lande, red.), men det har bare ikke materialiseret sig,« siger Flemming Konradsen og konstaterer, at »der er langt igen«:

»Der er sket en lageropbygning, som er utrolig uhensigtsmaessig. Det skaber forsinkelser i forsyningskaederne, saerligt i en verdensdel som Afrika,« siger han.

Rige lande – herunder sammenslutningen af lande i G20 og G7 – har ved flere lejligheder lovet at sende millioner af vacciner til tredjeverdenslande, både som direkte dona