USA’s militaer og efterretningstjeneste saetter nu hårdt mod hårdt over for Kina
USA opgraderer hemmelige operationer mod aerkefjenden i Beijing.
En større omorganisering af den amerikanske efterretningstjeneste CIA fører nu til, at USA opgraderer sit fokus på Kina. Det sker efter, at CIAchefen William Burns i sidste uge meldte ud, at efterretningstjenesten vil oprette et saerligt Kina-center, der skal fungere som hjertet i en ny og langt mere fokuseret indsats mod styret i Beijing.
Kina-centeret skal omfatte egentlige spioner og analytikere samt mandarintalende Kina-specialister, der skal arbejde sammen om en målrettet spionindsats over for Kina. CIA’s chef, William Burns, har betegnet Kina som den »vigtigste geopolitiske trussel« mod USA lige nu. Dermed laegger han sig taet op af det strategiskifte i USA’s sikkerhedspolitik, som den amerikanske praesident, Joe Biden, allerede annoncerede i august.
Fra i 20 år at have fokuseret indsatsen på at optrevle terrorgrupper som al-Qaeda og Islamisk Stat skal USA nu fokusere sine kraefter på truslen fra Kina og Rusland. Det udtalte Biden den 31. august under en tale i Det Hvide Hus, hvor han samtidig begrundede, hvorfor USA havde trukket sine tropper ud af Afghanistan.
»Verden forandrer sig. Vi er engageret i en alvorlig konkurrence med Kina. Vi har udfordringer på flere fronter,« udtalte han.
Systematiske arrestationer
På den baggrund er det ny strategiskifte ikke overraskende, mener flere.
Til gengaeld viser det, hvor den ny kamp i verden kommer støtter det store amerikanske strategiskifte.
Strategiskiftet kommer, efter at CIA igennem laengere tid har haft vanskeligheder ved at operere i Kina.
I 2017 kom det frem, at den kinesiske efterretningstjeneste siden 2010 systematisk har arresteret og slået CIA’s net af informanter og kilder i Kina ihjel. Samtidig er Kina begyndt at anvende avanceret overvågningsteknologi som f.eks. ansigtsgenkendelse og hacking til at spore fremmede efterretningstjenester og deres hemmelige operationer i udlandet, hvilket ifølge flere kilder har vanskeliggjort den amerikanske efterretningstjenestes arbejde i Kina.
Netop det kom ifølge avisen Wall Street Journal tydeligst frem under coronapandemien, hvor det ikke var muligt for CIA nagelfast at klarlaegge, hvorvidt covid-19 var overført fra dyr til mennesker eller var fremkommet som en del af et udslip fra et laboratorium i byen Wuhan i Kina. Som en del af omlaegningen har CIA derfor også oprettet et saerligt teknologicenter, og ressourceområder rettet mod klimaforandringer og global sundhed, der skal daemme op for de nye trusler, som eksempelvis coronaen og Kinas nye overvågningsteknologier har skabt.
I sidste uge udtalte den tidligere CIA-chef John Brennan støtte til den ny strategi.
»Hvis der er et land, der fortjener sit eget missionscenter, så er det Kina,« udtalte han, efter at han sammen med flere andre tidligere CIAchefer var blevet briefet om omorganiseringen af den amerikanske efterretningstjeneste.
Pres på Taiwan
Oplysningerne kommer frem, samtidig med at USA advarer om et stigende kinesisk pres på øen Taiwan i det sydkinesiske hav. Den seneste tid har flere J-16-kampfly og strategiske H-6-bombefly fra Kinas luftvåben fløjet taet på øen, der siden 1949 har vaeret en selvstaendig stat.
Kinas regering i Beijing insisterer på, at Taiwan fortsat er en del af folkerepublikken, efter at tabende nationalistiske styrker under den kommunistiske revolution på fastlandet i 1949 etablerede sig på øen.
De mange militaere operationer fik onsdag Taiwans forsvarsminister, Chiu KuoCheng, til at advare om, at Kina vil vaere i stand til at udføre et omfattende angreb mod Taiwan i 2025.
Hemmelige operationer
I sidste uge afslørede Wall Street Journal, at specialstyrker fra USA’s marinekorps det seneste år målrettet har traenet små enheder i Taiwans kystforsvar til – gennem operationer med små både – at kunne beskytte øen mod en mulig kinesisk indtraengen. Den ny afsløring understreger ifølge flere iagttagere det spaendte forhold mellem USA og Kina.
Kinas udenrigsministerium har tidligere opfordret USA til at stoppe med al militaer støtte til Taiwan og sagt, at det vil beskytte sin territoriale integritet i forhold til USA.
Det sker, efter USA gennem flere år har solgt højteknologisk militaert udstyr til Taiwan.
Fokus flyttes
Omlaegningen af CIA betyder også, at efterretningstjenesten nedlaegger to nu tidligere selvstaendige missionscentre, hvis fokus udelukkende var på truslerne fra Iran og Nordkorea. Disse centre vil nu blive en del af den større indsats i det samlede østasiatiske og mellemøstlige område, lyder det. Samtidig anerkender flere kilder i CIA ifølge avisen Wall Street Journal, at det i fremtiden vil blive en »balancegang« at gennemføre det massive strategiskift i forhold til Kina.
Problemet er nemlig ifølge kilderne ikke at undervurdere betydningen af truslen fra terrorgrupper som eksempelvis al-Qaeda, der igen er ved at vinde fodfaeste i Afghanistan, efter at USA har trukket sine tropper ud af landet.
Begynder al-Qaeda først at angribe USA, vil Biden formentlig blive tvunget til at revurdere sin sikkerhedspolitik.