Gyldendal om Ottesens biografi: »Det er ikke en journalistisk tekst. Det er et erindringsvaerk«
Når den tidligere svømmer Jeanette Ottesen beskriver mobningen af ekskollegaen Lotte Friis i sin biografi, er det helt inden for skiven af genren, lyder det fra Gyldendal. En litteraturprofessor er enig.
Det var en opbragt Lotte Friis, som mandag tyede til Instagram for at forholde sig til det, hun kaldte »en heftig debat«.
Den tidligere elitesvømmer var blevet omdrejningspunktet for en diskussion om biografien fra den forhenvaerende kollega Jeanette Ottesen, som i bogen ”Fri” beskriver mobningen af Lotte
Friis i detaljer – og sender en undskyldning.
»Jeg er på intet tidspunkt blevet spurgt om, hvorvidt det er ok, at jeg blev brugt i hendes bog. Det er min historie at fortaelle – ikke hendes,« lød det fra Friis.
Men det er afgørende at skelne mellem erindringsvaerket og det journalistiske vaerk, siger Michael Jannerup, forlagschef på Gyldendal, som står bag udgivelsen.
»Det ikke er en journalistisk tekst. Det er et erindringsvaerk, og det betyder, at det er afsenderens version af historien.«
Han fortaeller, at forlaget kontinuerligt er i dialog med forfatteren og hovedpersonen i biografien undervejs i processen, hvor man også tjekker de faktuelle dele af fortaelling så vidt muligt.
»Men hvis vi forelaegger det for andre, som får indsigelsesret på, hvordan de synes, historien skal opfattes, så er det ikke hovedpersonens
Når man er offentligt kendt, kan der komme beskrivelser af en, man ikke selv er tilfreds med. ANNE-MARIE MAI, PROFESSOR I DANSK LITTERATUR PÅ SYDDANSK UNIVERSITET.
erindringer laengere. Det er et genrespørgsmål, hvis man skulle foretage en egentlig forelaeggelse, ville man fjerne en hel genre fra hylderne.«
Der er en graense
Påhviler der forlag et saerligt ansvar, når det gaelder selvbiografier fra forholdsvis unge personer om begivenheder, som ikke ligger så langt tilbage, og derfor måske kan ramme nogle hårdere, end hvis det handler om begivenheder for 30 år siden?
»Der påhviler altid forlagene et ansvar for det, man udgiver. Uanset om folk er yngre eller aeldre. Nyere tids historie gør bare, at man har nemmere ved at tjekke fakta.«
Siger I nogensinde til en forfatter, at noget er over stregen?
»Det gør vi tit. Det kan vaere, hvis der er noget injurierende, eller man udleverer noget, som kan vaere strafbart, eller hvis vi faktuelt kan se, at folk husker noget forkert, og det sker jo for de bedste mennesker.«
Professor i dansk litteratur på Syddansk Universitet Anne-Marie Mai mener heller ikke, at Lotte Friis kan gøre krav på historien.
»Man kan jo ikke forhindre andre i at beskrive den verden, de lever i, og hvordan de har oplevet den. Jeg synes, at det vil vaere skraekkeligt for vores ytringsfrihed, hvis andre skal have lov at bestemme, hvad der må skrives om dem. Det kan jo ikke gå,« siger hun og tilføjer:
»Den person, der optraeder i bogen, er jo ikke Lotte Friis, men Jeanette Ottesens udlaegning af hende.«
Anne-Marie Mai under
streger, at hun ikke har laest bogen og derfor ikke kan kommentere det konkrete indhold. Ifølge professoren er det dog udelukkende Jeanette Ottesens valg, hvorvidt hun vil inddrage Lotte Friis i den konkrete udformning af historien.
»Undertiden er der forfattere, der vaelger at konsultere den, man omtaler, inden udgivelse, men man har ingen pligt til det,« siger hun.
Hvor graensen for den selvbiografiske fortaelling går, afgøres ifølge professoren af injurielovgivningen.
»Vi kan jo ikke saette graenser op for litteraturen og censurere den ved at sige, at der er ting, man må og ikke må skrive om andre. Når man er offentligt kendt, kan der selvfølgelig komme beskrivelser af en, man ikke selv er tilfreds med. Men hvis der er tale om regulaere injurier, har vi jo heldigvis en lov, der kan bruges.«
Selvbiografien og erindringsvaerket er en aeldgammel genre, og det er ikke noget nyt, at de går taet på både forfatteren og forfatterens udlaegning af andre mennesker, mener Anne-Marie Mai.
»Det nye er måske, at vi i højere grad gør noget ud af at fremstille os selv på sociale medier. I sådan en tid bliver bogen også et medie, man kan bruge til at fremstille sig selv igennem,« siger hun.