Vi kunne have sparet 9 af 10 coronatest
9 af 10 coronatest kunne vaere sparet ved at saette mere specifikke, kliniske krav op til, hvem vi ville teste, konkluderer Den Laegefaglige Taenketank Atlas i en analyse af den politisk besluttede masseteststrategi. Ydermere kommer vi frem til, at mere end 30.000 personer har modtaget et falsk positivt svar på deres coronatest med det resultat, at de har måttet isolere sig uden grund.
Før coronakrisen gik vi til laegen eller kom på hospitalet for at blive undersøgt for, om vi fejlede noget. Vel og maerke, hvis vi havde symptomer på sygdom.
Da coronaepidemien startede i Danmark, besluttede man at definere en smittet person som en, der havde en positiv pcr-test for corona, uagtet om vedkommende havde symptomer eller ej. Tillige blev det i foråret 2020 fra politisk side meldt ud, at man indførte en ny teststrategi, hvor man indførte både et sundhedsspor og et samfundsspor. I samfundssporet kunne alle, uanset om man havde symptomer, blive testet for corona. Dag efter dag kunne man snart se øjensynligt raske mennesker stå i kø for at blive testet og blive oplyst om, hvorvidt de var smittede. Hvis de, på trods af at føle det anderledes, skulle vise sig at vaere smittede (dvs. have en positiv pcr-test), skulle de isolere sig.
Som laege har det vaeret svaert at vaere vidne til, at man helt har tilsidesat vigtige diagnostiske principper for udredning af sygdomstilfaelde og almindelig klinisk taenkning. At se hundredvis af raske mennesker stå i kø for at blive testet for coronavirus, vel vidende at en del ville teste falsk positiv og dermed vaere nødt til at isolere sig derhjemme, informere deres naere kontakter, der også måtte isolere sig, indtil der forelå svar på deres test med alt, hvad isolation i hjemmet indebaerer. Andre ville teste falsk negativt og dermed taenke, at alt var fint, og at de derfor ikke behøvede at holde afstand og passe på, at de smittede andre. Formentligt derfor har vi ikke kunnet se den ønskede effekt af denne teststrategi. Ser man på antal indlagte i forhold til antal testede, kan man se, at et øget antal test ikke medfører faerre indlagte testet positiv for corona.
Det diagnostiske princip, man fra politisk side ganske uvidende har fraveget, handler om, at for at stille en diagnose med en diagnostisk test med størst sikkerhed skal man bruge den diagnostiske test hos en person, der også udviser symptomer på det, man ønsker at teste for. Det, man fra politisk side ønskede, var formentligt at screene befolkningen for at vaere smittet med corona. Det, politikerne ikke vidste, var imidlertid, at testens resultat er afhaengig af, hvilken gruppe af mennesker man anvender den på.
Anvender man en coronatest hos personer med feber, hoste, ondt i hovedet, så har man i forvejen en vis viden om, at denne person sandsynligvis er inficeret med et eller andet, og kommer testen så ud positiv, så er det sandsynligt, at denne person er smittet med corona og syg af dette.
Tester man raske mennesker, hvor risikoen for at vaere smittet med noget som helst i forvejen er meget lille, vil andelen af falsk positive test vaere langt større, og man kan ikke gøre brug af resultatet i samme omfang som hos syge. Det er ren matematisk og sandsynlighedsregning, at jo faerre, der er smittede med corona i befolkningen, jo dårligere kan man bruge det eventuelle resultat af denne test til noget.
Da et naert familiemedlem, som er vaccineret mod corona, kom hjem og fortalte, at vedkommende i forbindelse med rutine pcr-testning var testet positiv, og at vi derfor alle skulle isoleres hjemme, måtte jeg opponere. Vedkommende var helt symptomfri. Der blev fra
Styrelsen for Patientsikkerhed givet tilladelse til, at der blev foretaget en ny test, og da denne kom ud negativ, glemte vi alt om dette, og ingen af os skulle laengere isoleres, og ingen af os udviklede symptomer på sygdom, og der er hos mig ingen tvivl om, at det første resultat var et falsk positivt resultat.
I taenketankens analyse har vi konkluderet, at der midt juli har vaeret tale om i hvert fald 30.000 falsk positive pcr-test for corona. Tallet må for nu utvivlsomt vaere endnu højere, hvilket betyder, at mere end 30.000 mennesker og deres naere kontakter har måttet isolere sig uden grund.
Den benyttede ukritiske teststrategi har kostet mange penge og ressourcer i en tid, hvor vi har oplevet manglende ressourcer i andre dele af sundhedsvaesenet. Den politiske beslutning om massetestning bør gennemgås kritisk af relevante eksperter med henblik på at undgå at spilde samfundets ressourcer og undgå unødig lidelse i forbindelse med en lignende situation i fremtiden.
Den politiske beslutning om massetestning bør gennemgås kritisk af relevante eksperter.