Omdiskuteret tilbuds- site er gået konkurs

Hjemmesiden har solgt vaerdibeviser til bl.a. restauranter og skønhedsklinikker. Det er dog ikke gået gnidningsfrit.

Efter flere år med utilfredse kunder, politianmeldelser og Forbrugerombudsmanden på nakken er det omdiskuterede tilbudssite tilbudibyen.dk gået konkurs.

Det bekraefter likvidator Henrik Sjørslev over for Jyllands-Posten.

Selskabet er stiftet i 2011 og har siden etableringen ad flere omgange vaeret i vaelten for bl.a. at udstede ugyldige vaerdibeviser og for manglende betalinger til de firmaer, som har benyttet selskabets hjemmeside til at saelge bl.a. restaurantbesøg, skønhedsbehandlinger eller dyre vine med stor rabat.

Ifølge Henrik Sjørslev kommer konkursen, efter Erhvervsstyrelsen i august sendte selskabet til tvangsopløsning, fordi det ikke har indleveret sit årsregnskab for 2020.

»På baggrund af selskabets årsrapport for 2019 og anmeldte krav fra bl.a. Skat har jeg vurderet, at selskabet er insolvent, og jeg har derfor indgivet konkursbegaering mod selskabet. På baggrund heraf har Sø- og Handelsretten erklaeret selskabet konkurs,« oplyser han.

Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar til konkursen fra Johannes Samuel Dybdal, der ifølge cvr-registeret er selskabets seneste direktør og ejer. Frem til 2019 var også Jan Landbo

Mejlkaer medejer af tilbudibyen.dk. Han ønsker ikke at kommentere på, hvorfor han forlod selskabet.

Ifølge selskabets seneste årsrapport fra samme år valgte partnerne at »gå hver til sit«, og selskabet har siden arbejdet på »en større omstilling af virksomheden med fokus på en omkostningstilpasning«. Det er dog ikke lykkes, selv om ledelsen i årsregnskabet gav udtryk for, at den nye sammensaetning var »forsvarlig for fremtidig drift og likviditet«.

Praecis hvad, der er gået forud for konkursen, er forsat uvist.

Undersøgelse på vej

Likvidator Henrik Sjørslev har heller ikke kunnet komme i kontakt med selskabet. Derfor kan han på nuvaerende tidspunkt ikke tegne et billede af, hvad der er foregået eller udtale sig om gaeld og antallet af kreditorer.

»Vi har igangsat undersøgelser af, hvad der er sket med selskabets aktiver. Hvis den tidligere direktør ikke samarbejder med mig om oplysning af konkursboets forhold, vil naeste skridt forventeligt blive, at direktøren bliver indkaldt til en afhøring om selskabets forhold i Sø- og Handelsretten,« skriver Henrik Sjørslev og fortsaetter:

»Hvis der er aktiver i selskabet, skal de saelges, og provenuet skal fordeles blandt kreditorerne. Som led i konkursbehandlingen vil jeg komme til at vurdere, om der er forhold i selskabet, som giver grundlag for at orientere politiet eller grundlag for at indlede sag om konkurskarantaene mod den tidligere direktør.«

Hvis det går så vidt, er det ikke første gang, at selskabet kommer i politiets søgelys. I

dit-samarbejdet.

Danske Bank vurderes til at vaere for stor til at få lov til at købe Handelsbanken. Derudover lider Danske Bank og Nordea altid under, at de skal løfte opkøbte banker ud af deres datacentraler, fordi de to storbanker kører med egne it-systemer.

Endelig har de to allerede en størrelse, som betyder, at de ikke opnår samme stordriftsfordele som eksempelvis Jyske Bank og Spar Nord.

Handelsbanken har også sat den finske forretning til salg. Her kunne Danske Bank vaere en mulig køber for på den måde at opnå en større volumen på det finske marked.

Handelsbanken vil saelge sin danske forretning, fordi den svenske storbank vurderer, at den på sigt ikke er stor nok til at tjene nok penge i

Danmark. En interessant udmelding i lyset af, at Handelsbanken er blandt de større banker på det danske marked. Hvis den ikke er stor nok til at få en fornuftig forretning, har mange andre danske pengeinstitutter en mildest talt udfordret fremtid i vente.

Vanskeligere vilkår

»Forudsaetningerne for at drive profitabel bankvirksomhed på de forskellige geografiske markeder har aendret sig vaesentligt, siden Handelsbanken begyndte at udvide sin forretning internationalt. Det er blevet vanskeligere at udnytte synergierne på tvaers af lande i takt med øgede lovgivningskrav, og bankerne bliver nødt til at etablere centrale funktioner og infrastruktur i de enkelte markeder,« skriver Handelsbanken i en pressemeddelelse om det kommende frasalg i Danmark.

Den øverste chef for den danske del af Handelsbanken, som i øvrigt har forrentet egenkapitalen med 11,5 pct. i årets første ni måneder, beroliger kunderne med, at de ikke kommer til at opleve forandringer. På den korte bane, altså:

»Det er vigtigt for mig at understrege, at vi driver banken videre på et uforandret mandat. Vi leverer nøjagtigt de samme produkter og den samme service over for vores kunder, så de kan vaere helt rolige,« siger Lars Moesgaard, adm. direktør i

Handelsbanken i Danmark.

Handelsbanken har mange boligkunder med et billigt prioritetslån. Dermed adskiller banken sig fra andre banker, hvor boligfinansiering normalt sker ved at lange realkreditlån over disken. Lars Moesgaard kan ikke garantere, at kunderne kan blive ved med at finansiere deres bolig gennem billige prioritetslån.

»Det er svaert at sige noget helt praecist om, hvad der sker på den anden side af et nyt ejerskab. Men udgangspunktet må vaere, at en ny køber overtager de aftaler, som ligger mellem os og kunderne,« siger Lars Moesgaard.

Fremover vil Handelsbanken koncentrere sig om at drive forretning i Sverige, Norge og Storbritannien.