USA mangler 80.000 lastbilchauffører – her og nu
Det hjaelper ikke meget, at havnen i Los Angeles nu arbejder 24-7, hvis der ingen lastbiler er til den sidste kilometer.
De dårlige nyheder omkring logistikproblemerne rundt om i verden står naermest i kø.
Senest melder den amerikanske trucking industri, at der mangler 80.000 chauffører. Der var også mangel før coronakrisen, men efterspørgslen på chauffører er steget med yderligere 30 pct., skriver CNN Business
Manglen på chauffører accelererer problemerne i USA, hvor man i forvejen kaemper med hundredtusindvis af containere, der haenger fast på utallige skibe, der ligger for anker og venter på service ud for de travleste amerikanske havne.
Havne kører i døgndrift
Praesident Joe Biden beordrede for nylig havnene i Los Angeles og Long Beach at gå over til at arbejde døgnet rundt for at få nedbragt puklen af containere, der hober sig op.
»At få arbejdet i gang døgnet rundt, det er en forbedring. Men det er ligegyldigt, om det er en havn i LA eller
Long Beach eller levering fra et tog til et lager i Wichita. Du bliver nødt til at få en chauffør og en lastbil til at flytte det gods de sidste kilometer,« siger Chris Spear, der er topchef for American Trucking Associations.
Varerne hober sig op
Problemet er, at mange chauffører enten er gået på pension eller har forladt transportsektoren.
Samtidig er behovet for chauffører steget, fordi de amerikanske forbrugere bestiller masser af varer, samt at butikker og lagre skal fyldes til julehandlen.
Selv om Biden har beordret havnene til at arbejde nonstop, så kan det ikke lade sig gøre rent praktisk, fordi der ikke er nok trucks til at transportere varerne vaek fra havnene. Lastbilchauffører flytter, hvad der svarer til 71 pct. af den amerikanske økonomis varer og materialer, men udgør blot 4 pct. af de køretøjer, der benytter vejene, ifølge CNN.
Hvis der ikke bliver taget initiativ til at afhjaelpe problemet, kommer transportindustrien til at mangle 160.000 chauffører i 2030, lyder det fra American Trucking Associations.
For tiden er der et lovforslag på vej gennem Kongressen om at tillade op til 3.000 unge mellem 18 og 20 år til at uddanne sig som chauffører. I dag skal man vaere over 21 år for at blive lastbilchauffør.