Usbekistan er et af verdens mest spaendende vaekstmarkeder
Pilen peger fremad, når usbekerne søndag går til valg, men fortidens skygger hviler stadig over den tidligere sovjetstat.
Når de usbekiske vaelgere på søndag går til valgurnerne for at vaelge praesident i landet på den aeldgamle silkevej, er der naeppe spaending om resultatet. For intet valg har vaeret fair eller frit siden det centralasiatiske land opnåede uafhaengighed fra Sovjet i 1991. Alligevel er der grund til forsigtig optimisme. For siden landsfader Islam Karimovs bortgang i 2016 er Usbekistan trådt ud af isolation og ind på en vej mod modernisering. Dette gør landet til et af verdens mest spaendende nye vaekstmarkeder – isaer inden for områder som landbrugsudstyr, minedrift, infrastruktur, maskiner og tekstilproduktion.
Hovedstaden genopbygget
Når vaelgerne i den usbekiske hovedstad Tasjkent bevaeger sig ned på valgstederne på søndag, så er det i skyggen af nye kridhvide regeringsbygninger og aeldre sovjetisk prestigearkitektur. For et jordskaelv lagde Tasjkent i ruiner i 1966, og byen blev siden genopbygget som et sovjetisk udstillingsvindue midt i den bomuldsdyrkende og fattige sovjetrepublik. Det moderne, men sterile Tasjkent står stadig i skaerende kontrast til resten af landet, hvor der er langt fattigere, men også tegn på udvikling. Det gaelder f.eks. i de mytiske silkevejsbyer som Samarkand og Bukhara, der tiltraekker et stigende antal turister.
Valg peger på reformer
Den politiske insider Shavkat Mirziyoyev vandt forrige praesidentvalg i 2017 efter en magtkamp mellem landets regerende klaner, der heldigvis endte fredeligt. Mirzoyouev og hans magtbase står nu til et sandsynligt genvalg. Det er godt for den fortsatte reformkurs.
Regeringen har igangsat en raekke vigtige markedsreformer siden 2017. Som det første et afgørende opgør med en opblaest valutakurs og afskaffelse af skrappe kontroller på valutaudførsel. Dernaest er der sat gang i offentlige investeringer og taget skridt til at privatisere statsvirksomheder, der dominerer økonomien.
Ligeledes søger regeringen at reparere sit blakkede ry på menneskerettigheder. Landbrugssektoren og opgraderingen af bomuldsproduktionen har et strategisk fokus, men der sigtes også på investeringer i sortog grøn energi- og besparelse af vandressourcer i det tørre steppeland, hvor også mineraludvinding (guld, kobber, naturgas) er vigtig.
Svaert forretningsklima
Men der også nok at tage fat på. For Usbekistan lukkede sig om sig selv efter sovjetkollapset. En omstilling til markedsøkonomi er kun sket meget langsomt, og politisk-juridisk er landet stadig praeget af et sovjetisk set-up trods et overfladedemokrati.
Isaer for de nye private virksomheder, de små selvstaendige og udenlandske investorer er der fortsat tunge udfordringer med svage retsregler, risiko for kontraktbrud og ekspropriation. Korruptionen er desuden et gennemgående problem. Mulighederne i det usbekiske marked er således mange og vokser. Og retningen går mod et stadigt bedre forretningsklima, men med små skridt. For selvom reformer åbner for landets gemte potentialer, vil der komme en dag, hvor fortsatte reformer såsom etablering af en retsstat og reel nedbringelse af korruption bliver nødvendig for, at den private sektor kan drive mere af udviklingen.
Det vil dog staekke eliternes økonomiske og politiske handlefrihed, og der vil til den tid skulle tages svaere politiske valg, og resultatet er usikkert. Men det tidspunkt ligger et godt stykke ude i fremtiden.
Retningen går mod et stadigt bedre forretningsklima, men med små skridt.