Virksomheders egne udsagn om baeredygtighed bør tjekkes
Forskningsprojekt baner vejen for kvalitetssikring af lovkravet om beskrivelse af baeredygtighed i store virksomheders årsrapporter.
Alt imens kalenderåret 2021 naermer sig sine afsluttende måneder, bliver der i mange store virksomheder arbejdet intenst med årsrapporten. Ud over regnskab, ledelsesberetning etc. kraever årsregnskabsloven, at rapporterne indeholder »en ikkefinansiel redegørelse for samfundsansvar«.
Redegørelsen skal bl.a. bestå af »oplysninger om miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet«.
Laeses loven med de kritiske briller på naeseryggen, vil man forgaeves lede efter konkrete krav til virksomhederne.
For er det ikke at saette barren en kende for lavt, når store virksomheder principielt kan slippe afsted med en sludder for en sladder om, hvor meget de gør for klimaet, uden at de kan haenges op på noget?
En beskrivelse i sig selv resulterer vel ikke i mindre CO2-udledning eller renere drikkevand? Eller gør den?
Det vil en arbejdsgruppe fra IT-Universitetet, Det Juridiske Fakultet og Human and Legal Innovation Hub på Københavns Universitet og ØICC (Ørestaden Innovation City Copenhagen) skabe grundlag for at finde ud af.
Carlsbergfondet har finansieret gruppens projekt ”SSH and Sustainable Business:
Building a database for SSH impact on sustainability in private sector companies”, hvorigennem de offentligt tilgaengelige årsrapporter vil blive indhentet og samlet i en database.
Den vil kunne bruges til at analysere, hvordan de store virksomheder tilgår lovkravet om beskrivelse af baeredygtighed.
Ved at gøre det vil vi formodentlig kunne få en bedre fornemmelse af, om lovkravet rent faktisk udmønter sig i reelle forbedringer af miljøet, eller om det bare giver virksomhederne en anledning til at vaske sig grønne med tom snak; et faenomen, som også bliver kaldt greenwashing. I forbindelse med opstarten af projektet talte den ene af denne artikels forfattere, Michael Hockenhull, med repraesentanter fra nogle af Danmarks store virksomheder.
Flere gav udtryk for, at lovkravet om beskrivelse af baeredygtige tiltag rent faktisk har vaeret medvirkende til, at virksomheder har fået sat grønne tiltag højere på dagsordenen. Men den udvikling skyldes ikke kun lovkravet.
Klimavenlighed er nemlig for laengst blevet et vigtigt konkurrenceparameter, og flere savnede konkrete mål at sigte efter i årsrapporten.
Selv om samtalerne med virksomhedsrepraesentanterne ikke er repraesentative, står det klart, at det ikke kun er politikerne og deres vaelgere, som har interesse i at blive klogere på, hvad lovkravet om beskrivelse af baeredygtighed rent faktisk betyder for miljøet. De store virksomheder, som har gjort samfundsansvar til en del af deres forretning, ønsker også en mulighed for at bevise, at de rent faktisk er ansvarlige.
Det må vi give dem muligheden for. Med forskningsprojektet kan der leveres en lille brik til netop det puslespil – ved at sikre bedre mulighed for at forskere kan kigge virksomhederne i kortene.