Jens Erik Zebis: »Jeg glaeder mig til at vaere ham, der står på ølkassen«
Jens Erik Zebis bliver ny direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det sker på et tidspunkt, hvor mange virksomheder skriger på arbejdskraft.
Jens Erik Zebis afholder sig fra programerklaeringer og siger diplomatisk, at han »glaeder sig til at se sit skrivebord«, når han tiltraeder som direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, også kendt som Star.
En ting er dog sikkert. Blandt rapporterne og analyserne øverst i bunken ligger Stars seneste såkaldte rekrutteringssurvey.
I begyndelsen af oktober offentliggjorde styrelsen tal for, at antallet af forgaeves rekrutteringer er på sit højeste siden kort før finanskrisen.
Hele 110.000 gange måtte arbejdsgiverne slukørede konstatere, at de ikke kunne få besat ledige stillinger i første halvår.
Det svarer til, at naesten hvert tredje rekrutteringsforsøg var forgaeves.
I arbejdsgiverkredse lyder spådommen allerede, at den naeste rekrutteringssurvey vil tegne et endnu mere dystert billede af manglen på arbejdskraft.
Dertil kommer opgaven med at implementere en nylig trepartsaftale om mere arbejdskraft og formentlig også en ambitiøs kommende reform helt ud i hvert enkelt jobcenter i landets 98 kommuner.
I hvert fald forhandler regeringen med Folketingets partier om reformen »Danmark kan mere I«, der skal få langt flere danskere ind i arbejdsstyrken.
Så der bliver nok at lave og fokus på opgaveløsningen, og den 41-årige Jens Erik Zebis, der kommer fra en stilling som afdelingschef i Beskaeftigelsesministeriet, glaeder sig til direktørstillingen i Star.
Var tidligere i styrelsen
»Det er en ny rolle for mig at vaere direktør, men jeg glaeder mig til at få mere tid til at taenke strategisk og til at vaere ham, der står på ølkassen,« siger han.
»Jeg kan godt lide udfordringer, og jeg har arbejdsmarkedspolitisk blod i årene, og det er meget tilfredsstillende at beskaeftige sig med noget, der virkelig giver mening,« siger Jens Erik Zebis, som tiltraeder mandag den 25. oktober.
Helt ny er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke for ham.
Han har vaeret vicedirektør i styrelsen og var for tre år siden også fungerende direktør i en periode. Ellers tegner hans cv et billede af en Aalborg-dreng, der efter sin eksamen som cand. oecon. fra hjembyens universitet blev ansat i centraladministrationen med en afstikker til Dansk Industri. På det uofficielle cv står ligeledes job i et stormagasin, på et døv-blinde center, en burgerbar og en pølsefabrik.
»Jeg kom først til at sidde bag et skrivebord, da jeg var 25 år, og det har vaeret med til at forme mig, at jeg også har haft et andet arbejdsliv,« siger Jens Erik Zebis.
Han begyndte som 13-årig at arbejde i sin fritid, da hans mor mente, at han skulle tjene sine egne penge i stedet for at få lommepenge.
Kalder sig almindelig
Derfor gik han med reklamer, og siden fulgte et job på Aalborg Flagfabrik taet på byens legendariske Jomfru Ane Gade, og han kunne som ung knaegt opleve på taetteste hold, hvordan opgaven med at sy flag gradvist flyttede til Østen.
Jens Erik Zebis bor i Lyngby med sin hustru, Louise, og deres to drenge på henholdsvis otte og 11 år. Han kalder sig en helt almindelig familiefar, der smører madpakker og ser tv.
Han er i sin fritid traener for nogle af de mindste fodboldben i Lyngby Boldklub og tillaegger dette arbejde stor vaerdi for sin erhvervskarriere og senest skridtet op til at blive direktør.
»Det har vaeret lige så meget vaerd for mig som 10 amerikanske kurser at laere børn at spille fodbold og kommunikere med dem på en måde, så de forstår det og bevarer gejst og motivation,« siger Jens Erik Zebis.