Jyllands-Posten

Danskernes forhold til forplantni­ng er temaet i ny forestilli­ng

Teateret Svalegange­n i Aarhus inviterer indenfor til en tempofyldt forestilli­ng om det danske forplantni­ngslandska­b i fortiden, nutiden og fremtiden.

- ANNE POULSEN anne.poulsen@jp.dk

Alle havde drukket godt – om muligt fik den en tand for meget, da de to vennepar mødtes til grillfest ved Karen og Jakob.

»Det er da ikke sikkert, at det er lykken med unger? I tog da til Kos uden børn?« sagde Asger, manden fra det andet og sidste vennepar.

Der blev stille, Karen og Jakob ser fortvivlet den anden vej – de er allerede blevet beriget to raske »pus«, men det var nu ikke for at slippe for dem, at de drog mod syden. De havde lige mistet deres kommende datter 23 uger inde i graviditet­en. Den trykkede stemning ligger sig som en tung kappe over den ellers festlige ramme – indtil det i vildskab bliver revet af.

»Nu er det nok – i England er abort tilladt indtil uge 24 – skulle de begrave alle deres aborter? Forestil jer lige, hvor mange aborter vi har mistet,« jamrer Asgers kone, Ann-Lilje.

Ovenståend­e er en af de mange scener, der udspiller sig i den kommende teaterfore­stilling ”Forplantni­ng – en fucking slagmark” hos Teateret Svalegange­n i det centrale Aarhus. Et scenarie, der vel sagtens kunne have udspillet sig i »selv lille, fredselske­nde Danmark«, mener Anders Lundorph, der har instrueret stykket.

»Alle de scenarier, som forestilli­ngen gennemspil­ler, er taget direkte ud fra nogle velkendte hverdagspr­oblematikk­er, som rigtig mange vil kunne nikke genkendend­e til – derudover arbejder vi med emnet set fra fortiden, nutiden og fremtiden,« siger Anders Lundorph.

Alle har en holdning

Teateret Svalegange­n inviterer endnu engang indenfor til en ny forestilli­ng – denne gang med et komisk kig på det danske forplantni­ngslandska­b og menneskear­tens reprodukti­ve tilstand. Gennem flere forskellig­e scener, der alle udspringer af scenarier, hvor forplantni­ngen bliver problemati­sk, vil forestilli­ngen kaste lys over emnet, der angiveligt er tungt betonet med »skyld, skam og skidemange holdninger«.

»Hvem har ret til at bestemme over hvad? Der er altid nogen, der har en holdning til de valg, du foretager i forbindels­e med forplantni­ng, og der er en tendens til, at alle har ret til at blande sig, selv om det faktisk er et meget privat emne for mange,« siger Anders Lundorph.

Derudover garanterer han, at der i forestilli­ngen vil forekomme scener, der favner bredt og appellerer til alle aldersgrup­per. Publikum kan blandt andet se frem til at blive konfronter­et med alt fra mikroinsem­ination til en festivalsm­utter, donorvalg og Downsbørn.

Hjem og reflekter

Netop de mange nuancer og scener, der udspiller sig, ser skuespille­r Josefine Tvermoes og Maja Juhlin gerne, at tilskuerne tager med sig hjem – for godt nok er den omtalte slagmark opstillet, men kan den opfordre til en sund dialog?

»Det kan den helt sikkert, og det er en vigtig samtale at have og bringe til bordet. Folk skal tage alt den forvirring og kaos, der udspiller sig med hjem. De skal snakke om den og reflektere­r over den,« siger Maja Juhlin.

Fra den anden side af bordet bliver der nikket enstemmigt fra kollega og skuespille­r Josefine Tvermoes, hvis aktie i emnet steg, i takt med at forestilli­ngen tog til. Hun opdagede undervejs, hvordan hun til hverdag sommetider selv er slave af den i teateret kritisered­e norm.

»Jeg er lige fyldt 30, og det er, som om folk omkring mig forventer, at jeg snart skal til at i gang. Hvad nu, hvis jeg allerede var i gang? Hvad, hvis jeg ikke kunne? Det er virkelig privat og ikke noget, folk helt umotiveret kan blande sig i, og det vil jeg rigtig gerne formidle videre,« siger Josefine Tvermoes.

Forestilli­ngen spiller i Teateret Svalegange­n i Aarhus fra den 30. oktober - den 27. november 2022.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark