10 minutters kig på en lov endte midt i slagsmål om grundlaget for minkaflivning
Retorikken fra Statsministeriet blev skruet op, og en central minister havde få minutter til at forberede et afgørende møde. Og da en afdelingschef kom tilbage fra tandlaegebesøg, stod verden i »brand«.
Om formiddagen tirsdag den 3. november 2020, et halvt døgn inden toppen af regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives for at bremse den eskalerende coronasmitte, var den davaerende afdelingschef i Sundhedsministeriet, Dorthe Eberhardt Søndergaard, til tandlaege.
Som en af sundhedsminister Magnus Heunickes naermeste embedsmaend var hun på det tidspunkt centralt placeret i de afgørende timer, før beslutningen om masseaflivning blev truffet på et regeringsmøde tirsdag aften. Men om morgenen kl. 9.30 lå hun altså i en tandlaegestol, hvor hun fik en rodbehandling. Og da hun kom tilbage til sit arbejde i ministeriet:
»Ja, der står verden jo i brand,« forklarede Dorthe Eberhardt Søndergaard, da hun fredag blev afhørt i Minkkommissionen ved Retten på Frederiksberg.
Her kunne hun fortaelle om nogle kaotiske timer op til, at regeringen besluttede, at alle mink skulle aflives. Og om sin egen overraskelse over beslutningen. Og om den juridiske armlaegning der fulgte, da erkendelsen af, at beslutningen var truffet uden lovgrundlag, spredte sig i embedsvaerket.
Højspaendt møde
Allerede inden Dorthe Eberhardt Søndergaard satte sig i tandlaegestolen, vidste hun, at noget var på vej.
Minksmitten spredte sig så hurtigt, at myndighedernes strategi om at slå syge dyr ned og følge op med aflivning af dyr i en sikkerhedszone på 7,8 kilometer rundt om de smittede farme ikke var nok.
»Smitten løb hurtigere end aflivningen,« forklarede Dorte Eberhardt Søndergaard.
Derfor arbejdede hun og andre embedsmaend på nye initiativer, som det var planen, at regeringen skulle forholde sig til inden for en uge. Men den 2. november om aftenen var det begyndt at rygtes på Slotsholmen, at Statens Serum Institut (SSI) havde gjort en opdagelse:
En ny mutation i minkvarianten af coronavirus, der ifølge SSI viste nedsat følsomhed over for antistoffer – og dermed potentielt også fremtidige vacciner. SSI frygtede, at den nye mutation i vaerste fald kunne betyde, at coronaen i mink udviklede sig til en helt ny pandemi.
På et møde samme dag kl. 14.45 med flere ledende embedsmaend fra en raekke ministerier slog Statsministeriet – anført af departementschef Barbara Bertelsen – en hidtil uset alvorlig tone an, forklarede Dorte Eberhardt Søndergaard.
»Retorikken er høj på det her møde. ”Nu står Danmark med den globale sundhed i sine haender. Ellers bliver vi det nye smitteepicenter, som vi har oplevet fra Kina”«, refererede hun.
Mødet sluttede med, at Barbara Bertelsen igangsatte forberedelsen til et møde i regeringens magtfulde koordinationsudvalg samme aften.
Minister hastede til møde
Om aftenen sad Dorthe Eberhardt Søndergaard med sin øverste chef, departementschef Per Okkels, og gennemgik ministeriets bidrag. Det gjaldt bl.a. en raekke initiativer, der skulle begraense smitten mellem mennesker i Nordjylland, der var hårdest ramt af minksmitten. Kort inden ministermødet ankom Magnus Heunicke
De havde »ikke mange minutter« til at klaede ham på til mødet, forklarede hun.
Ministeren spurgte bl.a. ind til de seneste data på antallet af smittede og antallet af virusanalyser, og de gennemgik initiativerne, der skulle tages i Nordjylland.
Da ministermødet begyndte, gik Dorthe Eberhardt Søndergaard hjem med forståelsen af, at ministrene havde fået indstillet to modeller til håndtering af mink: en dvalemodel, hvor raske mink blev pelset, og raske avlsdyr overlevede, eller en nedlukning af erhvervet. Hun skulle blive overrasket.
Tvivl om beslutning
Allerede 45 minutter inde i mødet modtog hun en sms fra sin departementschef:
»Alle mink slås ned.«
»Det var ikke det, vi havde lagt op til som embedsmaend, da vi sender sagen til regeringen,« forklarede Dorthe Eberhardt Søndergaard.
På et møde med afdelingschefer fra en raekke ministerier tidligt naeste morgen, den 4. november, var der også udbredt tvivl om, hvad praecist planen nu var, fortalte hun kommissionen.
Samtidig opstod der en anden tvivl. Var der overhovedet lovgrundlag for beslutningen om, at alle mink skulle aflives?
Det mente Fødevareministeriet bestemt ikke, og det gjorde afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup opmaerksom på. Han har tidligere forklaret kommissionen, at dette »hele tiden« var ministeriets holdning, og at der kun var tvivl i et lille døgns tid fra den 4. november til den 5. november. Altså i de helt afgørende timer, inden og efter at statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. om eftermiddagen meldte ud, at »alle mink skal aflives«.
Det var ikke det, vi havde lagt op til som embedsmaend. DORTHE EBERHARDT SØNDERGAARD, DAV. AFDELINGSCHEF I SUNDHEDSMINISTERIET, OM REGERINGENS BESLUTNING OM AT AFLIVE ALLE MINK
Den tvivl begyndte med Dorthe Eberhardt Søndergaard.
Hun ville vide, om det med lovgrundlaget »ikke bare drejede sig om, at man ikke stillede de rigtige spørgsmål til sundhedsmyndighederne«, fremgår det af et mødereferat. En udlaegning, hun selv bekraeftede fredag.
Hun forklarede, at der på det tidspunkt var kommet en ny og »skaerpet« risikovurdering fra SSI og Sundhedsstyrelsen om minksmitte og mutationer, og at hun var interesseret i at vide, om det kunne rykke ved Fødevareministeriets vurdering.
I en efterfølgende dialog med Justitsministeriet sendte hun en mail videre fra en specialkonsulent fra Sundhedsministeriet, som i september havde kigget på Fødevareministeriets lov, som hedder ”Lov om hold af dyr”.
»Så vidt jeg kan se, har MFVM (Miljø- og Fødevareministeriet, red.) hjemmel til aflivning i § 30 Lov om hold af dyr,« skrev specialkonsulent Niels Torpegaard Christensen i den mail, som Dorthe Eberhardt Søndergaard nu videresendte.
Torpegaard Christensen blev selv afhørt af Minkkommissionen fredag, men han nedtonede sin egen vurdering, som han forklarede byggede på »måske 10 minutters« laesning af lovtekster og forarbejder.
Det var ikke desto mindre hans noter, som Dorte Eberhardt Søndergaard i de afgørende timer i november sendte til Justitsministeriet. Her havde hun talt med en jurist, der ifølge hende ikke kendte den paragraf i loven om hold af dyr, som Fødevareministeriet hidtil havde brugt til at aflive mink, og som ministeriet afviste kunne bruges til at slå alle mink i landet ned.
»Så siger jeg, at vi har slået det op. Og jeg sender så Niels’ mail videre,« forklarede Dorthe Eberhardt.
Selv om hun selv nedtonede både mailen – og vaegten af sin egen juridiske vurdering af sagen – endte der med at udspille sig en laengere armlaegning mellem Fødevareministeriet og Justitsministeriet, hvor sidstnaevnte havde en »arbejdstese« om, at der var lovhjemmel i loven om hold af dyr. Tilsyneladende baseret på bl.a. dialogen med Sundhedsministeriet.
Først dagen efter fik Fødevareministeriet overbevist Justitsministeriet om, at der ikke er noget lovgrundlag for beslutningen om at slå alle mink ned. I mellemtiden havde Mette Frederiksen meldt beslutningen ud på et pressemøde. Hun og fødevareminister Mogens Jensen hørte efter eget udsagn først om lovproblemer flere dage senere.
Forløbet vaekker undren
Minkkommissionens udspørger undrede sig fredag over forløbet, da han havde Dorthe Eberhardt i vidneskranken.
Hvorfor var hun så opsat på at »føre det synspunkt i marken«, at Fødevareministeriet tog fejl i sin oprindelige vurdering, ville han vide.
»Det er vel ikke, fordi du tidligere lidt henkastet måske har givet til kende over for din minister, at der er hjemmel,« spurgte han.
»Nej,« svarede Dorthe Eberhardt Søndergaard.
»Vi talte ikke om minkhåndtering.«