”ESBERN SNARE” TIL GUINEABUGTEN

Op mod 40 skibe opereret af danske rederier sejler hver eneste dag i Guineabugten, og størstedelen af eksporten går til saerligt to lande, Nigeria og Ghana. Alene i 2020 eksporterede danske rederier for 7,8 mia. kr. til lande ved Guineabugten, oplyser Danske Rederier.

Ralph Juhl, teknisk direktør i Hafnia, er også optimistisk i forhold til det danske initiativ.

»Tilstedevaerelsen af både internationale og nigerianske fartøjer gør en forskel, og jeg tror, at Trine Bramsens fregat kommer til at styrke sikkerheden endnu mere,« siger han.

»Der er allerede sket meget i området. Nigeria har taget initiativ til en bedre beskyttelse af deres nationale farvand ud for kysten, så vi har en mere sikker korridor at sejle i, derudover har også USA et krigsskib til stede, og Frankrig støtter også op om projektet med et enkelt fartøj,« siger han.

Faerre angreb i ”verdens farligste farvand”

Guineabugten bliver ofte beskrevet som ”verdens farligste farvand”. Antallet af angreb har dog vaeret lavere end saedvanligt i de seneste mange måneder, viser en rapport fra The International Maritime Bureau

(IMB), der registrerer og indsamler viden om pirathaendelser til søs verden over.

Ifølge IMB blev der i de første ni måneder af 2021 officielt registreret 28 angreb i Guineabugten. For samme periode i 2020 var tallet 46.

Det er saerligt bemaerkelsesvaerdigt, at antallet af angreb ud for Nigerias kyst er faldet drastisk. Blot fire angreb har fundet sted

Søndag sejler den danske fregat ”Esbern Snare” fra Frederikshavn på mission i Guineabugten i Vestafrika. Her skal fregatten i ca. fem måneder vaere med til at beskytte handelsskibe mod piratangreb.

Fregatten er 137 m lang og er Søvaernets naeststørste skib. Guineabugten er det område i verden, hvor truslen fra piratangreb er størst. I 2020 foregik ca. 40 pct. af alle verdens piratangreb og vaebnede røverier til søs i Guineabugten.

Omkring 175 besaetningsmedlemmer er ombord på fregatten, herunder en maritim indsatsstyrke, militaerpoliti og operatører fra Frømandskorpset. En Seahawk-helikopter er også en del af missionen. indtil videre i år, mens tallet sidste år var 17 angreb og 41 angreb i 2018.

»Den overordnede reduktion af piratangreb og vaebnede røverier (til søs, red.) i regionen er et bevis på øget maritim sikkerhed og koordineret respons vedtaget af regionale og nationale myndigheder. Til trods for disse fremskridt advarer IMB om, at risikoen for besaetninger forbliver høj i regionen,« lyder det i rapporten.

Også vejrforholdene spiller ind på det umiddelbart lave antal angreb, siger eksperter. Der har netop vaeret regnsaeson i området, hvilket skaber store bølger og meget vind på havet og dermed gør det svaert for pirater at operere.

Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker ved Center for Militaere Studier ved Københavns Universitet og hovedforfatter på en ny FN-rapport om pirateri i Guineabugten, advarer mod at tro, at det lave antal pirathaendelser viser en tendens.

»Vi skal vaere forsigtige med at drage konklusioner for tidligt, tvaertimod. Vi skal vaere opmaerksomme på nye mønstre fra piraterne. Måske de har brugt tiden på at finde de nye soft spots, dvs. måske angribe skibene laengere ud til søs eller i nye områder,« siger hun.

Manglende opbakning til faelles mission

Danmarks forsvarsminister, Trine Bramsen, praesenterede det danske antipirat-initiativ i marts. Det blev godkendt af et bredt flertal i Folketinget i maj. Regeringen har i lang tid forsøgt at finde opbakning blandt andre nationer til en koordineret mission i Guinea

bugten, men det er ikke lykkedes. Mens store flådenationer som USA, Frankrig, Storbritannien og Italien har skibe til stede i området og ligeledes har et større fokus på piratbekaempelse, findes der ikke nogen rotationsplan eller samlet koordination, som man f.eks. så det i Somalia, hvor Danmark og en raekke andre nationer arbejdede sammen mod pirateri for år tilbage.

»Vi kommer ikke til at vaere mutters alene, men det er korrekt, at det ikke er en faelles koordineret mission,« siger Trine Bramsen.

»Selvfølgelig er det ønskvaerdigt, at andre lander ud over dem, som allerede er til stede, kommer til at traekke et laes, men vi er blandt verdens største søfartsnationer, så selv om vi er et lille land, synes jeg også, det er helt naturligt, at vi går forrest med et markant bidrag,« siger ministeren.

Et andet kritikpunkt går på, at Danmark heller ikke har formået at lave håndfaste aftaler med lokale lande om udlevering af pirater. Det skriver bl.a. DR. Det betyder, at Danmark kan blive tvunget til at slippe eventuelt tilfangetagne pirater fri og sende dem i land i en gummibåd. Til den kritik svarer Trine Bramsen:

»Den her mission adskiller sig fra tidligere piratmissioner. Formålet er ikke at tilfangetage pirater, men at afskraekke dem og sende et klart signal om, at vi ikke accepterer, at retten til fri sejlads kraenkes.«

Sømand føler sig mere tryg

Dirk Siebels, der er senioranalytiker med speciale i Vestafrika ved det danske efterretningsfirma Risk Intelligence, kan godt frygte, at den manglende koordinering medandre lande kan blive en haemsko for den samlede anti-piratindsats i Guineabugten.

»Jeg tror ikke, at ét skib gør en forskel. Guineabugten er et meget stort område at sikre,« siger han og peger på, at de lokale lande fortsat har store problemer med at daemme op for angreb i deres egne nationale farvande.

»Forstå mig ret, det danske initiativ er et meget vigtigt skridt. Men mange lande i regionen har stadig meget få skibe til selv at daemme op for truslen. Lande som Benin og Taho har måske fem-seks patruljebåde hver, de har svaert ved at gøre så meget,« siger han.

Ifølge Katja Lindskov Jacobsen er det vigtigt at se det danske flådebidrag i et større og langsigtet perspektiv.

»Det er rigtigt, at det lige nu godt kan fremstå som en dansk solomission, men der har laenge vaeret andre danske antipirateri-programmer til lands i regionen, og der er meget fokus på problemet fra andre aktører. Det danske initiativ kan muligvis have en effekt på, hvordan andre lande taenker og agerer i forhold til bekaempelse af pirater fremover,« siger hun.

Hos den danske sømand Kasper Strange Petersen er der stor glaede at spore over Danmarks antipirat-mission. På spørgsmålet om, hvorvidt han igen kunne finde på at sejle med et skib til Vestafrika, svarer han ja:

»Det her gør mig mere tryg, også min familie. Det er jeg ikke i tvivl om.«