Den demokratiske samtale 2.0

Resultatet af det nys overståede skolevalg må vaere blevet modtaget med en vis selvbehagelighed hos den siddende regering. Socialdemokratiet sidder solidt på de unge hjerter og vandt valget komfortabelt.

Mindre muntert blev valget for Malte Larsen fra Nye Borgerlige. Han deltog den 14. oktober i en debat i Ringsted forud for skolevalget og blev fysisk chikaneret af en gruppe indvandrerdrenge. »I starten omringede de min bod fra alle ledder og kanter og stillede en masse åndssvage spørgsmål såsom ”hvorfor synes du jeg skal hjem?”, ”hvorfor hader du islam?” og ”hvad har du imod min hudfarve?”, som jeg efter bedste evne forsøgte at afvaerge på saglig vis. Det udviklede sig dog hurtigt, og efter 5-10 minutter begyndte indvandrerdrengene at råbe grove ukvemsord ad mig, og kom hen og tog mine flyers – som jeg har brugt tid og penge på at få produceret – og krøllede dem/rev dem i stykker lige foran mig. Da jeg forsøgte at slå ned på det og håndtere den meget ubehagelige situation, begyndte de at blive mere fysisk intimiderende og kaste fysiske genstande fra andre boder efter mig. Der var endvidere en raekke indvandrerdrenge, som konstant gik ind i min bod og prøvede at stille sig taet bag mig, mens nogen endda forsøgte at saette klistermaerker på min ryg,« skriver han på Facebook.

Malte Larsen forsøgte at få hjaelp fra en af de tilstedevaerende SSP-medarbejdere, der kom hen til hans bod i nogle minutter – og gik igen, hvorefter chikanen fortsatte. Og da debatten gik i gang, blev han og hans kollega fra Dansk Folkeparti, der ligeledes var blevet chikaneret, naturligvis buhet ud efter noder.

Episoden har ikke fundet vej til bedste sendetid på dansk tv. Den har faktisk ikke rigtig vaeret omtalt i medierne, og det kan naturligvis vaere, fordi den vurderes at vaere for lille. Herregud, det er jo kun børn, kunne man mene. Men man kunne også vende den om og spørge, om en episode med omvendt fortegn var passeret uden omtale? Hvis en gruppe højreekstremister havde chikaneret en ung politiker med indvandrerbaggrund, ødelagt hans materiale, sat klistermaerker på ham og spurgt til, hvorfor han mente, at Danmark skulle underlaegges sharia, havde SSP-medarbejderen så også bare trukket på skulderen? Havde medier og politikere vaeret tavse om forløbet?

Naeppe. For det gaelder jo den demokratiske samtale, som også statsministeren siger, hun laegger vaegt på. Samtalen er afgørende for vort folkestyre, og når nogen griber til vold og chikane for at kneble den samtale, må vi alle traede op og forsvare den. Uanset hvem, det går ud over.

Hvorfor er det ikke sket her? Svaret blaeser i vinden, men vilkårene for den demokratiske samtale synes skiftende. Der er forskel på folk – og forargelse. Man husker, hvordan Astrid Krag på det naermeste mobbede Thyra Frank ud af Christiansborg. Nu viser det sig, at Krag som aeldreminister ikke er en tøddel bedre, når det gaelder om at fremsaette lovforslag.

Det kunne vi godt have en demokratisk samtale om, men se om hun gider. Nej. Lige så lidt som statsministeren føler Astrid Krag trang til at bidrage til samtalen ved f.eks. at stille op til et interview. For nu er hun minister, og så gaelder andre regler. Kønt er det ikke, sandt at sige er det lettere forstemmende at overvaere.

Det er den slags stof, politikerlede er gjort af, og politikerlede fører ikke til noget godt, og det fremmer da slet ikke samtalen, den helt nødvendige samtale.