Jyllands-Posten

Boliglån med fast rente bliver dyrere

Der er stor sandsynlig­hed for, at de lange boligrente­r vil stige yderligere, mener Sydbank.

- LARS NIELSEN lars.nielsen@finans.dk

Mandag bliver det dyrere at få et boliglån med fast rente. De seneste ugers rentestign­inger betyder, at 2 pct.-lånet med 10 års afdragsfri­hed bliver åbnet igen.

Dermed er prisen på 10 års afdragsfri­hed fordoblet siden januar. Dengang lå 0,5 pct.-lånet i kurs 97, og et afdragsfri­t lån på 2 mio. kr. kostede kun ca. 1.400 kr. efter skat.

Nu er prisen 2.800 kr. om måneden.

I første omgang er det kun Jyske Realkredit, der åbner lånet.

Meget tyder på, at boligrente­rne vil fortsaette opad, mener cheføkonom i Sydbank Søren V. Kristensen.

Det har nemlig store konsekvens­er for boligrente­rne, at Den Europaeisk­e Centralban­k (ECB) for første gang siden 2014 forventer, at inflatione­n når 2 pct. i Europa. Det har vaeret målet i flere år.

»Vi har allerede set renterne stige, og holder den udvikling stik, kan det bare vaere begyndelse­n. Det kan gøre det betydeligt dyrere at betale terminerne på boliglånet,« mener Søren V. Kristensen.

Vi har allerede set renterne stige, og holder den udvikling stik, kan det bare vaere begyndelse­n. SØREN V. KRISTENSEN, CHEFØKONOM, SYDBANK

Renterne sendes opad, fordi flere og flere investorer efterhånde­n mener, at ECB allerede naeste år vil haeve sin styringsre­nte. Stigende renter er gift for 20- og 30-årige boliglån.

Om det sker, er tvivlsomt, mener Sydbanks cheføkonom.

Korte renter forbliver lave

»Så selv om kursen med en vis sandsynlig­hed er sat mod lidt højere renter, er det primaert de lange renter, som i første omgang vil bevaege sig. De korte renter forbliver i vores optik både lave og negative de naeste par år,« konstatere­r han.

Også flekslånen­e er ramt af rentestign­ingerne. Således er renten på F5-lånet nu positiv igen. Renten på de øvrige flekslån er fortsat negativ.

»Investorer­ne skruer også op for forventnin­gen til opstramnin­ger af pengepolit­ikken, og det betyder, at det naeppe er hos boligejern­e, at champagnep­ropperne springer,« mener Søren V. Kristensen.

Ifølge afdelingsd­irektør i Jyske Realkredit Mikkel Høegh er der nu to muligheder for boligejere, der har lån med lav rente.

»Udviklinge­n giver mulighed for at konvertere op og dermed skaere 10-15 pct. af sin gaeld, afhaengigt af hvilket lån man har. Det er oplagt for nogle, mens andre i denne inflationa­ere tid sikkert er glade for deres lån med lav rente, der ikke stiger og stiger som energi- og fødevarepr­iserne,« mener Mikkel Høegh.

 ?? ?? Boligejere, der vil optage et nyt fastforren­tet lån, må imødese, at det bliver dyrere at betaler terminerne. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Boligejere, der vil optage et nyt fastforren­tet lån, må imødese, at det bliver dyrere at betaler terminerne. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark