Ukraine-krig saetter sydøstasiatiske lande på prøve

De fleste sydøstasiatiske lande ser ingen fordele ved at markere sig i konflikten i Ukraine, og de reagerer derfor neutralt i spørgsmål, der splitter Kina og USA.

Mens invasionen i Ukraine har fået en raekke vestlige lande til at fremstå mere samlet, er situationen i Sydøstasien markant anderledes. Her er landene i stigende grad splittede i reaktionerne på Ruslands krig i Ukraine. Siden invasionen har de slået knuder på sig selv i forsøget på at undgå at laegge sig ud med USA, Kina og Rusland.

De seneste 20 år har Rusland vaeret den absolut største våbeneksportør til Sydøstasien, og selv om eksporten er faldende, leverer Rusland stadig op mod 30 pct. af de samlede våbenleverancer til regionen. Vietnam, Malaysia, Indonesien, Laos og Myanmar er de største aftagere af våben fra Rusland.

Samarbejdet mellem Rusland og

Sydøstasien har vaeret fokuseret på våbeneksporten. Regionen har de seneste årtier ikke vaeret en politisk eller handelsmaessig prioritet for Rusland.

Den sydøstasiatiske sammenslutning, Asean, som repraesenterer de 10 sydøstasiatiske lande, er verdens femtestørste økonomi og repraesenterer mere end 650 millioner indbyggere.

Asean er muligvis den mest forskelligartede regionale organisation i verden.

Den omfatter både autoritaere styrer (Vietnam, Laos og til dels Cambodia), et absolut monarki (Brunei), lande, hvor militaeret reelt sidder på magten (Thailand og Myanmar), og en raekke lande, der er mere eller mindre demokratiske (Malaysia, Singapore, Indonesien og Filippinerne).

I Asean traeffes alle beslutninger af betydning i konsensus, og det har kendetegnet organisationen, at den aldrig har vaeret i stand til at markere en klar linje, når der opstod politiske kriser.

Det viste sig sidste år i forbindelse med militaerkuppet i Myanmar, hvor Asean i stedet for at bidrage til en løsning har givet militaerstyret mulighed for at konsolidere sig. Det var ikke forventeligt, at Asean ville bakke op om Vestens linje i Ukrainekonflikten, men selv efter Aseans egne standarder har udmeldingerne vaeret vage og udtryk for laveste faellesnaevner. I korte pressemeddelelser har Asean opfordret parterne til at indlede en fredelig dialog og forhandling. Hverken Rusland eller ordet ”invasion” er blevet naevnt.

Ser man på de enkelte landes reaktion på invasionen, tegner der sig et broget billede. Vietnam og Laos afstod fra at stemme for FNfordømmelsen af Ruslands invasion, mens Myanmars militaerstyre åbent støttede invasionen. Thailand vurderede, at en fordømmelse af Rusland kun ville gøre situation vaerre. Malaysia og Indonesien har vaeret uklare i deres udmeldinger.

Singapore er det eneste Aseanland, der har vaeret klar i fordømmelsen af Rusland og har fulgt kritikken op med sanktioner – i øvrigt de første sanktioner i landets historie rettet mod et andet land.

Vietnam er det Asean-land, der befinder sig i det største dilemma i forhold til Rusland. Vietnam støtter ikke invasionen og er normalt tilhaenger af en regelbaseret international lov og orden. Det har landet vist ved flere lejligheder i forbindelse med territorialstridighederne med Kina i Det Sydkinesiske Hav.

Regeringen i Hanoi har imidlertid vaeret meget afdaempet i sine udtalelser i forhold til konflikten og har internt i Asean bidraget til at blokere antydninger af fordømmelse af Rusland. Det skyldes bl.a., at der siden Vietnamkrigen har vaeret taette relationer mellem de to lande, og at Vietnam mellem 1995 og 2019 købte over 80 pct. af sit militaere udstyr i Rusland.

Vietnam ønsker ikke at saette de gode relationer over styr, selv om landet også har et strategisk samarbejde med USA.

De fleste af de sydøstasiatiske lande ser ingen fordele ved at markere sig i konflikten i Ukraine, og de reagerer naermest per instinkt neutralt i spørgsmål, der splitter Kina og USA. De sydøstasiatiske statsledere ønsker ikke at vaere en del af et vestligt narrativ om, at konflikten i Ukraine er en kamp mellem demokratier og autokratier.

I forvejen kaemper landene dagligt en kamp for at undgå at blive inddraget i den strategiske konkurrence mellem Kina og USA, der har udfoldet sig i regionen de senere år. De sydøstasiatiske lande ønsker ikke at vaelge side og forsøger i stedet at balancere deres forhold til begge lande.

Set i det lys var neutralitet i konflikten i Ukraine nok det bedste, USA og Vesten kunne forvente fra Sydøstasien.

De fleste af de sydøstasiatiske lande ser ingen fordele ved at markere sig i konflikten i Ukraine, og de reagerer naermest per instinkt neutralt i spørgsmål, der splitter Kina og USA.