Danske virksomheder kaemper med i teknologikapløb om 11.000 milliarder
Grøn brint bliver udpeget som en uundvaerlig løsning i den grønne omstilling. Den haederkronede familievirksomhed Topsøe udpeger sig som globalt førende på en ud af tre dominerende teknologier.
Kapløbet om at udvikle nøgleteknologien bag en af de mest hypede klimaløsninger er i fuld gang, og tre danske virksomheder er med i raeset.
Stiesdal, Green Hydrogen Systems og Topsoe (tidl. Haldor Topsøe) har således sat fuld kraft på udviklingen af såkaldte elektrolyseanlaeg, som kan veksle sol- og vindenergi til grøn brint.
Indtil for få år siden havde de faerreste set, hvor stor en rolle elektrolyse og grøn brint ville komme til at spille i klimakampen, men nu skønner den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, at der globalt skal investeres over 11.000 mia. kr. i elektrolyseanlaeg for at nulstille verdens CO2-udledning i 2050.
»Det er accelereret helt vildt, og det havde vi slet ikke set, da vi gik i gang i 2020. Men hvem synes ikke, at det er motiverende at arbejde med noget, som verden står og skriger på, og som kan hjaelpe med både geopolitisk stabilitet og grøn omstilling,« siger Henrik Stiesdal, stifter og adm. direktør i Stiesdal.
På pilotstadiet
Den grønne brint er en vigtig brik til at gøre den tunge industri uafhaengig af fossil energi, ligesom brinten kan omdannes til flydende grønne braendstoffer til fly, skibe og lastbiler – også kaldet Power-to-X (PtX).
De eksisterende anlaeg er dog stadig på pilotstadiet, og der kan vaere store tekniske udfordringer med at få anlaeggene op i industriel skala og ned i pris.
I øjeblikket er der primaert tre forskellige elektrolyseteknologier i spil. Stiesdal og Green Hydrogen Systems satser på den mest gennemprøvede te0knologi kaldet alkalist elektrolyse, mens milliardkoncernen Topsoe går efter den nyere og mere avancerede teknologi SOEC.
»Vi har nu udviklet teknologien til et punkt, hvor vi uden nogen som helst tvivl kan sige, at vi er globalt førende inden for SOEC,« siger adm. direktør i Topsoe, Roeland Baan.
Topsoe har etableret en ny enhed, som skal arbejde dedikeret med at indfri PtXpotentialet, og naeste år vil milliardkoncernen bygge en fabrik, som skal fremstille elektrolyseanlaeg til de selskaber, som vil producere den grønne brint.
Stiesdal har bl.a. udmaerket sig ved at indgå en licensaftale med den indiske kaempekoncern Reliance Industries, der er klar til at starte en masseproduktion af elektrolyseanlaeggene, når Stiesdal er faerdig med at finpudse teknologien.
Klø på aktiemarkedet
Endelig er der Green Hydrogen Systems, der allerede i dag producerer og leverer anlaeg i lille skala. Virksomheden har dog fået klø på aktiemarkedet siden sidste års børsnotering, og i april suspenderede den forventningerne til 2022 efter at have konstateret nogle tekniske problemer.
Adm. direktør i Green Hydrogen Systems, Sebastian Koks Andreassen, aergrer sig over, at selskabet har skuffet investorerne, men han forsikrer, at selskabet er godt i gang med at få løst problemerne.
»Vi har en teknologi, som er efterspurgt i markedet. Når det lykkes os at få skaleret vores forretning og komme ud over de første hurdles, så er vi meget fortrøstningsfulde med, at vi vil få en andel af markedet,« siger han.
Danmark står staerkt
I taenketanken Axcelfuture ser direktør Joachim Sperling udfordringerne hos Green Hydrogen Systems som et udtryk for, hvor svaert det er at få teknologien op i industriel skala. Det aendrer dog ikke ved, at Danmark ifølge ham står staerkt i kapløbet om den vigtige klimateknologi.
»Det er enormt staerkt, at vi har tre virkelig dygtige virksomheder inden for elektrolyse. Produktionen af grøn brint rummer et kaempe erhvervspotentiale for Danmark, og med vores attraktive havareal giver det god mening at satse på teknologier, der kan omsaette havvindmøllestrøm til grønne braendsler,« siger Joachim Sperling.
Ifølge både virksomheder og eksperter er der udsigt til, at flere forskellige elektrolyseteknologier vil få en plads i markedet. Men hvilken teknologi, der løber med det meste, er umuligt at vurdere på nuvaerende tidspunkt.
Joachim Sperling peger på, at produktionen af grøn brint er ekstremt afhaengig af offentlig støtte, og her får Danmark baghjul af mange andre lande. F.eks. står Tyskland og Frankrig klar med støttepuljer, der er mange gange større end i Danmark, hvor politikerne foreløbig har fundet ca. 3 mia. kr. i forbindelse med en national PtXsatsning.
Ifølge analysen fra Goldman Sachs var den samlede installerede elektrolysekapacitet i hele verden ca. 0,3 gigawatt (GW) ved udgangen af 2020. I EU vil kommissionen installere 40 GW elektrolysekapacitet inden 2030, mens et flertal i Folketinget går efter 4-6 GW i Danmark inden 2030.
Det er enormt staerkt, at vi har tre virkelig dygtige virksomheder inden for elektrolyse. JOACHIM SPERLING, DIREKTØR, TAENKETANKEN AXCELFUTURE
Vil gøre som Ørsted: Topsoe går fra sort til grøn teknologi
Laes side 10-11