Kontakten er afbrudt til de sidste forsvarere i Mariupol
Rusland har indledt et stormløb mod Mariupols stålvaerk. Hustruen til Azovregimentets chef udelukker overgivelse.
Kateryna Prokopenko har ikke hørt fra sin mand, siden russiske styrker tirsdag med heftige bombardementer fra fly, kampvogne og krigsskibe indledte et stormløb mod de sidste forskansede soldater i det sønderskudte stålvaerk i Mariupol, Azovstal.
Den 30-årige Denis Prokopenko leder det berygtede og berømte Azov-regiment, hvis soldater er blandt de anslåede 2.000 ukrainske forsvarere, der igennem to måneder har kaempet mod overmagten i stålvaerkets netvaerk af underjordiske rum og tunneler.
Droneoptagelser, angiveligt foretaget af pro-russiske separatister, viste på det sociale medie Telegram serier af eksplosioner og kampvogne på stålvaerkets område. De ukrainske myndigheder meddelte, at de har mistet kontakten med soldaterne.
Imens afviste Kreml onsdag, at et angreb er i gang. Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, henviste til, at praesidenten den 21. april gav sine generaler ordre til ikke at storme stålvaerket, men derimod at sikre, at »ikke en flue slap ud«. Ifølge Peskov greb de russiske styrker kun ind for at forhindre, at de ukrainske soldater udnyttede evakueringen af civile til at indtage deres tidligere forsvars- og skudpositioner.
Også andre byer i det østlige Ukraine var igen onsdag mål for massive russiske bombardementer, men verdens opmaerksomhed var fortrinsvis rettet mod Mariupol, før krigen en dynamisk havneby med 400.000 indbyggere, der nu er reduceret til et helvede på jord med titusinder af civile, der håber at finde en vej ud af murbrokkerne.
»Verden må gribe ind nu. For hver time dør mennesker på stålvaerket,« siger kommandantens 27-årige hustru og trygler internationale organisationer som FN og Røde Kors om at udvide den igangvaerende evakuering til også at redde soldaternes liv: »Vi håber, at verden vil reagere, og at et land vil vise modet og evakuere dem til et tredje land.«
Azov-regimentet er med sine rødder i Ukraines ekstreme højrefløj blevet et ideelt fjendebillede i Putins påståede kamp for at befri sit naboland for nynazister. I Ukraine er Denis Prokopenko og hans kammerater fra Ukraines haer og andre sikkerhedsstyrker derimod blevet et symbol på heroisk modstandskraft.
Overgivelse er umulig
Styrken blev dannet i 2014 efter Majdan-revolutionen i Kyiv af ukrainske nationalister, hvoraf nogle var inspireret af racistiske ideologier på den yderste højrefløj. I Donbas skiftede militsen navn til Azov-regimentet og blev integreret i Ukraines nationalgarde. Siden har den i otte år kaempet mod de russisk støttede separatister, der løsrev dele af Donetsk og Luhansk i 2014. Azov-soldaterne fik ry for at vaere frygtløse, og de smed de pro-russiske separatister ud af Mariupol efter heftige kampe.
Sammen med flere andre ukrainske kvinder, der også er gift med medlemmer af regimentet, er Kateryna Prokopenko rejst til Italien i et desperat forsøg på at råbe verden op og redde sin mand og hans soldater, som er lagt for had i Rusland.
I interviewet med Jyllands-Posten via Whatsapp fortalte hun, at over 700 af soldaterne på stålvaerket er såret i en kritisk tilstand. Mad, medicin og medicinsk udstyr er naesten sluppet op, og filtreret brakvand er rationeret til under en halv liter vand pr. mand pr. dag.
»For få dage siden bombarderede russerne fabrikken med højeksplosive, supertunge bomber, der er i stand til at ødelaegge enhver bunker under jorden,« siger hun.
»Det interimistiske kaelderhospital, hvor alle operationer foretages uden bedøvelse, og hvor folk døde af koldbrand og smerter, blev ødelagt af en tung bombe. «
Russerne har flere gange lovet at skåne soldaternes liv, hvis de nedlaegger våbnene og overgiver sig. Dog vil de blive stillet til ansvar for deres gerninger og risikerer lange faengselsstraffe. Men ifølge kommandantens kone vil soldaterne aldrig give op. De er overbevist om, at russerne ikke respekterer internationale love og humanitaere regler.
»Vi overvejer slet ikke scenariet med overgivelse. Følgen er logisk: fangenskab = tortur = død. Af de Azovsoldater, der blev taget til fange under krigen i 2014, døde alle bortset fra én, der vendte tilbage som invalid for resten af sit liv,« siger Prokopenko.
Den unge hustru har ikke opgivet håbet om igen at se sin mand i live. Hun opfordrer til at redde de tilbagevaerende soldater med en Dunkerque-lignende redningsaktion a la Operation Dynamo i 1940 under Anden Verdenskrig. Over 330.000 britiske og amerikanske soldater, der var omringet af tyske tropper, blev reddet over Kanalen i hundredvis af både.
Er nazisterne russerne?
Da Putin den 24. februar sendte sine tropper ind over graensen for at afnazificere Ukraine, lød en af begrundelserne, at Ukraine var styret af nynazistiske Rusland-hadere som folkene i Azov. Men ifølge Kateryna Prokopenko drives regimentet af patriotisme, og i dag er det en multinational styrke af ukrainere, tatarer, armeniere, georgiere, jøder og russere.
»At vaere en nazist er at handle som en nazist,« fastslår Kateryna Prokopenko.
»Hele verden så, hvad russiske besaettere gjorde mod civile i Kyiv-regionen. De torturerede og draebte uskyldige mennesker, voldtog børn, ødelagde og plyndrede bygninger. Nu fortsaetter de med at gøre det samme i Mariupol og andre besatte byer. Azov-regimentet ofrer sig for at redde civile.«