Etiopiere vil hjaelpe Rusland i krigen
Opslag på sociale medier og forlydender om anseelige betalinger har fået ekssoldater til at strømme til den russiske ambassade for at lade sig registrere.
Befinder man sig i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, er frontlinjen i Ukraine umiddelbart rigtig langt vaek – over 6.000 kilometer stik nord og på et helt andet kontinent.
Men det er angiveligt ikke en hindring for, at hundredvis af kampdygtigere etiopiske maend i alle aldre har ønsket at melde sig som ekstra soldaterkraft under de russiske faner for at hjaelpe Rusland med at vinde det igangvaerende militaere slag på europaeisk jord.
Spørgsmålet er, om Rusland reelt har sat en rekrutteringskampagne i gang, eller de mange fremmødte er blevet snydt af falske opslag og løfter om klaekkelige belønninger på de sociale medier?
Køen med etiopiske maend foran den russiske ambassades kontorer i byen voksede sig i slutningen af april større og større, kunne flere medier, herunder nyhedsbureauet Reuters, forleden berette.
De håbefulde maend mødte op med dokumenter, der beviser, at de tidligere har gjort militaertjeneste, og Reuters’ journalist på stedet har blandt andet vaeret vidne til, hvordan etiopiske sikkerhedsstyrker foran ambassaden registrerede de mange mennesker i køen ved at notere deres navne og tjekke deres papirer.
Rusland: Vi rekrutterer ikke
Selv har mange af de fremmødte, som Reuters har talt med, fortalt, at de har laest på sociale medier, at Rusland søger frivillige soldater til krigen. Blandt andet florerer der rygter om, at de vil blive betalt over 14.000 kr. (2.000 dollars) for at yde Kreml tjeneste og samtidig få mulighed for at arbejde i Rusland efterfølgende.
»Jeg er villig til at støtte den russiske regering og som modbetaling, når jeg kommer ud (fra krigen, red.), blive belønnet (…) At bo i Etiopien bliver svaerere. Jeg har brug for at leve i Europa,« fortaeller den 30-årige gadesaelger Leta Kibru, som tidligere har tjent i den etiopiske haer, om sin motivation for at vaere dukket op foran den russiske ambassade.
Etiopien er i dag et land praeget af mange konflikter og dårlige levevilkår for store dele af befolkningen. Saerligt borgerkrigen i Tigrayregionen, der brød ud i 2020, har skabt nye store flygtningebølger, sultkriser og øget usikkerhed i landet, der med sine 115 mio. mennesker er Afrikas andenmest folkerige nation efter Nigeria. Spørger man de etiopiske og russiske myndigheder, er der ikke tale om en russisk rekruttering af kampdygtige maend i Etiopien.
Den russiske ambassade i Addis Ababa har officielt afvist, at den er i faerd med at rekruttere etiopiske krigere.
Etiopiens udenrigsministerium har kaldt det »ubegrundede rapporter«.
Frem til nu findes der ingen beviser for, at etiopiere kaemper side om side med russiske tropper i krigen i Ukraine.
Etiopien er et af flere afrikanske lande, som ikke direkte har ønsket at tage afstand fra Ruslands invasion af Ukraine. Blandt andet undlod Etiopien i de første spaede dage af krigen at stemme ved en afstemning i FN’s Generalforsamling om en fordømmelse af Ruslands invasion. Dertil er det vaerd at naevne, at Rusland ved andre FN-afstemninger har holdt hånden over den etiopiske regerings krigsførelse i Tigray-regionen.
Taette militaere bånd
Etiopiens taette bånd til Rusland stammer saerligt tilbage fra Sovjettiden. Det militaere samarbejde mellem de to lande er stort, og så sent som i 2021 underskrev de to nationer en ny aftale om militaer hjaelp og udstyr fra Rusland til Etiopien.
Rusland har tidligere givet grønt lys til, at op mod 16.000 frivillige fra Mellemøsten vil kunne tilslutte sig de russiske invasionsstyrker i Ukraine.
Blandt andet har det lydt, at saerligt syriske lejesoldater er ivrige efter at melde sig, og at Syriens praesident, Bashar al-Assad, allerede er begyndt at rekruttere tusindvis af tropper til krigen som en hjaelp til de russiske styrker.
Rusland får i forvejen hjaelp af lejesoldater fra Tjetjenien i krigen. Ekssoldater og andre frivillige fra mange vestlige lande har modsat valgt at kaempe på ukrainsk side.